Forfattersiden.dk : nhuth : Primat eller mutant - lidt af en samtale (rettet og fortsat)

		Primat eller mutant - lidt af en samtale (rettet og fortsat)

Forfatter:

nhuth

Skrevet:

2013-09-04 21:21:40

Version:

1.18

Anbefal:

Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning

Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg

Primat eller mutant

De følgende brudstykker af en samtale, stammer fra to ældre mænds forberedelsesarbejde til deres foredrag om Darwinisme og Kreationisme på den lokale aftenskole.

-  Hverken du eller jeg vil opleve den næste mutation, sagde forfatteren, der havde læst teologi og skrevet glimrende prædikener.
De to ældre herrer havde kendt til hinanden i en længere årrække. Skæbnen havde ført dem sammen igen, da de begge hver for sig blev inviteret til at holde foredrag for oplysningsforbundets kursister
”Professoren”, som blev kaldt Doc, var blevet opfordret fordi han ikke blot var en habil maler og med årene blev udstyret med en titel som ”æresdoktor i genealogi”; men også fordi han modsatte sig at blive kaldt ”livsstilsekspert” i et TV-program.
-  Unge mand, sagde professoren, som var to år ældre end præsten; deri tager du fejl. Vi venter blot på at se resultatet af en mutation som fandt sted længe før idioter som du og jeg blev født. Hvis en genetisk mutation skete i dag, ville andre idioter først kunne finde den når du og jeg for længst er fortæret af livet. Du burde vel vide det!
Forfatterpræsten, som kaldte sig Klerk, kløede sig i nakken under den hårpragt, der tidligere havde fået menigheden til at smile og fået menighedsrådet til at undskylde ham. Som forfatter fik han så mange opfordringer til at holde foredrag, at han måtte sige nej til de fleste.
Først da Klerk erfarede, at hans gamle ven, professoren, havde takket ja, pressede han dette ekstra foredrag ind i kalenderen.

Den lille hestehale havde Klerk anlagt efter et gammelt råd fra sin praktiserende læge.  -  Forstår du, havde lægen sagt den gang i halvfjerdserne,  - Da jeg i sin tid samlede mine nakkehår i en lille pisk, slap jeg af med de mest irriterende kvindelige patienter i overgangsalderen, hvorimod de yngre og de ældre bedre kunne forlige sig med den lille dusk bundet ganske diskret ved hjælp af en rød sløjfe.
-  Hvorfor burde netop jeg vide det? spurgte forfatterpræsten, - tror du svaret findes i de hellige skrifter?
-  Njah, nej, men du er nok mere filosofisk velbevandret end jeg. Jeg spekulerer mere i de genetiske træk der ligger til grund for Grauballemandens forestillingsverden. Er vi så meget anderledes her to tusinde år senere?
-  Nu driller du vist, lo Klerk.  Den samlede, akkumulerede viden vokser jo med en så rivende hast, at vi nødvendigvis må supplere vores hjerner med computere eller "elektronhjerner", som de blev kaldt en overgang i 50'erne. Det var også dem, der få år senere gjorde det muligt for os at besøge verden uden for vores atmosfære. Ganske vist ved at forbruge en helvedes masse brændstof og sætte menneskeliv over styr.
Var der ikke én der forsvandt ud i universet?
-  Meget sandsynligt. Doc kendte godt historien; det ville være højst besynderligt, hvis et sådant uheld ikke skulle have fundet sted. Det er i og for sig også ligegyldigt
-  Hvad mener du, spurgte Klerk, -  intet er vel ligegyldigt?
-  Nøh, næh, spørgsmålet er ikke så meget, om en astronaut forsvandt, men mere et spørgsmål om befolkningens tillid til dokumentationen af fakta. Der findes talrige eksempler på lyd- og billedmanipulation, som aldrig er afsløret af andet end indicier, formodninger, rationel fornuft og politiske beslutninger; specielt det sidste er interessant. Det endegyldige bevis svæver enten i rummet eller i vores fantasi.
Klerk var åbenbart tilfreds med denne udlægning, men han frygtede, at deres forventede tilhørere havde sat deres næser op efter noget mere spektakulært.
Doc forsøgte at spole lidt tilbage:
-  Nu véd vi jo ganske vist, at mutationer opstår som følge af celleforandringer. Når disse forandringer er skabt af menneskers manipulation af gener og når vores landmænds bedrifter er vellykkede, bruger vi floromvundne eufemismer og taler om ”génmodificerede” produkter.
Når somatiske mutationer resulterer i kræftsygdomme, lidelser og død, kalder vi det ”en arvelig sygdom”. Men somatiske mutationer i sig selv kan ikke nedarves. Darwin ville nok have kaldt det for ”naturlig selektion”.
Doc lænede sig tilbage og tændte ubekymret sin pibe.
-  Du burde ikke ryge hér, sagde Klerk.
Doc så sig forskrækket om i den smukke have;
-  Hvorfor? Der ville vel være skiltet med det, hvis tobaksrygning ikke var acceptabelt?
-  Nej. Skiltning tager sjældent højde for dybsindige etiske overvejelser, som tilfældet er her. Vi taler om mutationer og du må vide alt om den molekylære forbindelse mellem DNA og det mutagen, der findes i tobaksrøg. Du véd også, at når mutationer opstår i kroppens celler, kaldes det for somatiske mutationer. Sådan en mutation kan ikke nedarves, men kan give anledning til en klon af celler. Normalt har menneskekroppen kraftige reparationsmekanismer der hindrer at kroppen bliver til en cellemosaik.
Doc nikkede, -  i dag hvor vi taler om darwinister eller ”kreationister”, må vi ikke falde for fristelsen til at tro, at det er et ”Enten/eller”, som Kierkegaard skrev, eller at det er et ”Hverken eller”, som Villy Sørensen foreslog.
Klerk lo  - Du mener måske ”både og”?
-  Ja, bekræftede Doc. Læser du nogen sinde Kristeligt Dagblad?
-  Det sker da jævnligt; er der godt nyt fra oven?
-  Jah,”¦ både og. David Attenborough mener at menneskets udvikling er stoppet. Nu går det kun ned ad bakke herfra, truer han efter sigende.
Klerk kløede sig under hestehalen. - Vil det sige, at vi fremover går helt i stå? Eller har han bare opfundet et nyt koncept for en ny lukrativ og endeløs epokegørende TV-serie? Men han fastholder altså Darwins teori som et ufravigeligt videnskabeligt bevist faktum, forstår jeg. Gud ved hvorfor hans fantasi ikke rækker til forestillingen om, at der muligvis findes uforklarlige gåder i universet. Altså gåder, der ikke kan gøre sig rigtigt på TV så længe vi ikke er i stand til at formulere dem hverken med ord eller billeder.

	dry/humor	2013-09-05 09:56:26

Lyder mere som et debatprogram end en tænketank... lidt forvirrende

Professorens replik er meget forvirrende skrevet (jeg tror jeg kan regne ud hvad det drejer sig om, men jeg er ikke sikker, på trods af at jeg har beskæftiget mig en del med evolution). Så hvis den position skal være hele omdrejningspunktet for novellen (jf titlen), ville det nok være en god idé at skrive ret tydeligt, måske med lidt ekstra information om evolution, så du ikke sætter 90% af læserne af i fjerde sætning...

nhuth

2013-09-05 10:18:46

Tak for din kommentar. Jeg har ændret en del. Bl.a. i titlen. "Novellestart" var ikke dækkende for indholdet. Hvorimod jeg med brug af betegnelsen "-start" ville pointere, at teksten langtfra er færdig. Den er blot under udarbejdelse. Det håber jeg nu er præciseret.
Vh.Nhuth

	haleløs	2013-09-05 10:14:20

teksten er for kort til at kunne give et egentligt indtryk af hensigten med den, synes jeg ;)
Uden at bekymre mig om, hvorvidt jeg hører til i 'dry/humor' s 10% eller - middelmådige? - 90%; så håber jeg, at mindst ét af tekstens to genier på et tidspunkt fatter at: "da vi alle fødes enkeltvis og kun yderst sjældent i kuld, må hver enkelt af os følgelig også respekteres som INDIVIDER - 'originaler' - uendelige variationer over samme tema; ... MUTANTER er noget 'samfundet' prøver at nedgøre os til - med tiden ;)
venligst ...

nhuth

2013-09-05 11:59:05

Tak for dine kommentarer; den første er helt rigtig. Den anden del (om mutanter) forstår jeg, men det er noget helt andet jeg pusler med.
Hvordan vil menneskeheden kunne fortsætte ad samme slagne vej?
Vil vi nogensinde kunne undgå at bekrige hinanden og slå ihjel? Hvordan opfører vi os om 100 eller om 500 år?
Bliver vi reddet på målstregen af en mutation?
Tankespind, ja. De to herrer udveksler tankespind,
Vh.Nhuth

(Jeg havde lige færdiggjort denne kommentar til dig, da strømmen her i Jægersborg forsvandt for halvanden time siden. Nu prøver jeg igen).

	haleløs	2013-09-05 13:02:22

nu er jeg jo ikke videre religøs; men agnostiker; men mener at ha' læst et sted (frit efter hukommelsen fra 'Kardinalen' af Henry Morton Robinson) OM den katolske religion at 'meningen med livet består i at være lykkelig med HAM i denne verden og den næste' dvs. at 'ikke bekymre sig om fremtiden, men leve i nuet ;)
venligst ...

nhuth

2013-09-05 13:24:42

Ja, jeg er jo lidt katolsk i hovedet, men tænker aldrig over en HAM eller HENDE. Om Jesus var magiker, folkeforfører eller vanvittig intelligent (sammenlignet med den samtidige Grauballemand), har aldrig optaget mig så meget.
Ja, at leve i nuet, er da vigtigt. Men nuets udstrækning er ikke uinteressant.
Vores tankeløse forbrug og ødelæggelse af naturens ressourcer trænger sig voldsomt på.
Vh.Nhuth

	haleløs	2013-09-05 14:15:54

tjaeh ... forfængelighed - i form af en hårpisk for at dække (over) den mindre behårede isse - vidner umiddelbart om a-religiøs dobbeltmoral, synes jeg.

Angående 'mutanter'; så lever vi allerede lyslevende iblandt hinanden med hver vores afvigelse; synes, du skulle læse dettehér: (http://da.wikipedia.org/wiki/Mutant)"I princippet er vi alle mutanter, idet sandsynligheden for perfekt genetisk kopiering er meget lav, men som regel bruges betegnelsen om individer hvis mutationer er enten synlige eller har funktionelle konsekvenser." og så tænke over diverse forskellige 'afvigere' med et ekstra gen som gir dem Downs-syndrom, med autisme og psykopati som er endog særdeles arveligt, folk som er født med en anderledes seksualitet osv ...
Vores højteknologiske samfund har fortsat vanskeligt ved at give adgang for ... f.x. kørestole - som jo i princippet hvem som helst kan havne i når som helst ;)
venligst ...

nhuth

2013-09-06 21:21:40

Ha, jeg har ikke spekuleret i forfængelighed og a-religiøsitet. Slet ikke. Men lægen som jeg havde for 40 år siden med den lille pisk i nakken var vist nok ikke spor skaldet på issen.
Jeg har aldrig anset de arvelige egenskaber som du nævner, for at være mutationer. Og jeg henregner ikke homoseksuelle m.fl. for at være "afvigere".
Den med kørestolene og højteknologien forstår jeg vist ikke helt; det er da rigtigt, at mange arkitekter osv. har udvist stor mangel på omtanke i årevis. Måske uvilje? (Det vil jeg helst ikke tro).
Måske er jeg for stærkt påvirket af Darwins udviklingslære til kunne sondre mellem mutationer, der gavner slægtens overlevelsesmuligheder og sygdomme der forringer samme.
Vh.Nhuth
(PS: Nu er "mine to ældre herrer" jo ikke specialister på den del af genealogiens område, der beskæftiger sig med mutationer.)

	haleløs	2013-09-05 15:45:21

en herre med 'hårpisk i nakken' ... dét var såvist u-almindeligt i 1970'erne? Jeg tror ovenikøbet der var en HØJ tolerancetærskel ... i al fald på min skole, hvor lærerne var alt mellem næsten-skaldede til voldsomt behårede. Nogen hårpisk så jeg aldrig dér ;)

I din tekst står "Hvis en vaskeægte mutation skete i dag ..." ville en xpert-genealog sige sådan? Næppe!
Snarere med udgangspunkt i din egen "(PS: Nu er "mine to ældre herrer" jo ikke specialister på genetikkens område.)" netop - vi er snarere ovre i morale / tro / Darwin (som vist kun med nød og næppe vandt 'æren' som ophavsmand til teorien ); så derfor fremstår samtalen snarere religiøs end videnskabelig; og derfor ... ikke videre troværdig! Efter min mening ;)

Måske hvis de to herrer fremstod som mere ... 'almindelige'; d.v.s. ikke med i nogen(s) tænketank, og hvis deres snak tog afsæt i en konkret hændelse, f.x. sulte-tragedien (http://www.freerepublic.com/focus/chat/3002779/posts) 'Terri Schiavo Dies After Enduring 13 Day Court-Ordered Starvation'

venligst ...

nhuth

2013-09-07 10:10:56

Hej. Tak for kommentarer. Nu forsøger jeg at ændre teksten.
Vh.Nhuth

	haleløs	2013-09-07 15:48:27

... og; hvorfor navngive "... hans læge, Ole Wandahl." en - for beretningen - ligegyldig bi-person?
Og - må jeg forslå de to, begavede herrer at også runde ideen med fup-månelandingen for fyrre år siden?
venligst ...

nhuth

2013-09-08 08:18:57

Hej; ja det er da også rigtigt. Men han var en særdeles populær læge...
Konspirationsteorier om ikke-foretagne månelandinger må andre beskæftige sig med.
Begge forhold er vist rettet nu.
Vh.Nhuth
(PS: Jeg har forsøgt at hitte ud af hvor du ville hen med dit forslag om at lade de to herrer drøfte dilemmaer vedr. "medlidensdrab" - er det vist nok - men jeg er usikker på det engelske. Det ville da sikkert være en interessant samtale, men nok for svær for mig i denne sammenhæng.)

	haleløs	2013-09-08 10:07:20

nej; ikke 'medlidenhedsdrab'; sagen drejede sig om, at Terris lovformelige ægtemand aldrig havde søgt skilsmisse, og derfor var hendes juridiske værge som - i samråd alene med lægerne - traf beslutning om at lade hendes liv ebbe ud. Dette på trods af at - sagt på amerikansk - 'his heart has moved on'; han havde skabt sig en ny, sk. 'papirløs' familie og fået flere børn. Og på trods af, at Terris forældre, søskende og venner kæmpede bravt og hjerteskærende for hende - til allersidste stund.

Forestil dig situationen; stue 1: Terri i sin kørestol på plejehjemmet tilsluttet div. maskiner, omgivet af sine bekymrede forældre og søskende, stue 2: hendes juridiske ægtemand og lægerne aftaler hendes videre skæbne. På TV drøfter alverdens 'talking heads' situationen non-stop; og uden for hospitalet en kæmpe menneskemængde, tv-kameraer, politi ...

HAN argumenterede hårdnakket for, at han og Terri tit havde diskuteret en sådan situation oo var enige om værdiLØSheden i og af den.
Omstændighederne omkring Terris tilskadekomst, som forårsagede hendes langvarige, vegetative tilstand, er uvisse ... antagelig for alle andre end hendes juridiske ægtemand.

Ikke så lidt af et dilemma (i et åbent, religiøst baseret samfund som USA) ... 'livskvalitet' for patient og pårørende, som jo spejder efter enhver nuance, versus andre(s), overordnede aspekter; 'survival of the fittest', religiøse betragtninger, resourcemæssige prioriteringer, fremtidsudsigter ...
venligst ...

nhuth

2013-09-08 10:34:27

Ok, Jeg fulgte ikke "sagen" og husker intet om den. "At lade hendes liv ebbe ud" - eller påtvinge en smertefuld behandling og trække dødsprocessen i langdrag - er vel en del af de samme uløselige problemer, der knytter sig til medlidenhedsdrab.
Det er et interessant og aktuelt emne, som jeg nødigt tager stilling til.
Derimod vil jeg gerne beskæftige mig med den sproglige (måske litterære) indpakning eller udfoldelse af dilemmaet.

Vh.Nhuth

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!