 |  | Lys i mørket - del 1 |
 |
|
|||||||||||||
|
Regnen siler ned. Det er så fin støvregn, at man ikke kan se den, medmindre man kigger ned i vandpytterne på vejen. Men man kan mærke den, når man står derude. En bil kører forbi og sender en kaskade af vand ind over mine sko. Det er billigt sluppet i forholdt til, at bilen ville have ramt mig, hvis jeg ikke havde nået at træde tilbage: De er ikke vant til at se liv på disse kanter. Men selvom jeg potentielt risikerer liv og lemmer ved at stå så tæt på vejen, når det endnu ikke er lyst, så tør jeg ikke træde tilbage: Konsekvenserne af at blive kørt ned er meget mindre fatale end dem, jeg vil lide under, hvis bussen ikke stopper her, fordi chaufføren ikke kan få øje på mig. Mit tøj er gennemblødt og beskidt. Det bliver en lang dag. Og en lang nat. Og dagen derefter håber jeg på solskin. Det er alt, jeg kan efterhånden: Håbe. Jeg kigger tilbage. Huset kan stadig ses i skumringen bag mig. Lyset i de to store frontvinduer får dem til at ligne gule øjne, der overvåger mig. Jeg minder mig selv om, at jeg ikke har gjort noget forkert. Jeg har overholdt vores aftale. Marmeladeglasset holder jeg stadig tæt ind til livet, selvom det er fuldt af jord og mudder. Jeg er alligevel gennemblødt og beskidt af at grave, så det kan være lige meget. Jeg vil helst ikke have den tingest så tæt på min krop, men lige nu er den symbolet på min frihed. Så snart jeg er kommet helt væk vil jeg kaste den i floden et eller andet sted. Det virker som den bedste måde at skille sig af med det efter alt, der er sket. Jeg ville hellere have kastet den ud i søen. Men jeg skal bruge den for at bevise, at jeg ikke snyder dig. Mit bevis på, at jeg frit må gå. Og jeg stoler ikke på søen. Den har allerede bevist, at den holder med dig. Den vil sørge for, at jeg for evigt skal være bundet til dig. Selv når jeg demonstrativt vender blikket mod vejen, så kan jeg stadig føle øjnene hvile på mig. Jeg kigger febrilsk på uret hver andet sekund. Bussen er forsinket mere end fem minutter. Jeg frygter, at den ikke kommer. Det må ikke ske. Ikke nu. Jeg farer sammen ved den mindste lyd. Håber, at det er bussen. Frygter alt andet. Jeg kan i det fjerne se, at himlen gradvist bliver lysere og lysere. Snart vil solen stå op. Jeg må væk inden da. Du vågner med solen. Det ved jeg, fordi jeg utallige nætter har ligget søvnløs og betragtet dit ansigt, mens jeg overvejede, om jeg var i stand til at gøre præcis, hvad jeg nu gør. Men jeg blev altid liggende, indtil du vågnede, og alle mine håb og drømme søgte ly i de mørke sprækker i væggen og gulvet. Sådan har det været indtil denne nat. Men jeg ved, at du snart vil slå øjnene op og se, at jeg ikke ligger ved siden af dig. Hvis bussen ikke kommer, så kaster jeg mig ud foran den næste bil. Så simpelt er det. Jeg kan ikke gå tilbage nu. Jeg kan umuligt nå at gå tilbage og nedgrave denne elendige kontrakt, der har bundet mig til dette forfærdelige sted. Når du ser, at jeg er væk, vil du gå ud og se ned i haven. Du vil se det store hul i jorden og vide, at jeg er flygtet. Og du vil aldrig tilgive mig. Du vil ikke overholde aftalen, det ved jeg. Du vil være ligeglad med, at du selv sagde, at jeg måtte gå, hvis blot jeg ville grave, ligesom du har været ligeglad med alt andet, du engang fortalte mig. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-10-09 16:58:37 |
HELT enig i Annes kommentar! Talemåden hedder 'liv og lemmer ;) venligst ...
| Sølvtunge | 2012-10-09 17:29:49 |
Ups, det ændrer jeg lige:)
| Reppel | 2012-10-09 17:34:33 |
Jeg må samtykkende nikke og sige : Så fangende fortælling. Jeg føler også hendes ængstelse og sidder nu på kanten af sofaen og håber på at bussen kommer!!
Stemningen i den minder mig om den stemning Stephen King får frem i "Rose Madder". Så meget stærkt skrevet :)
Glæder mig meget til fortsættelsen!!
Reppel
Stemningen i den minder mig om den stemning Stephen King får frem i "Rose Madder". Så meget stærkt skrevet :)
Glæder mig meget til fortsættelsen!!
Reppel
| Sølvtunge | 2012-10-10 19:52:09 |
Jeg har aldrig læst Rose Madder, men udfra beskrivelsen på Wikipedia, kan jeg godt se, at det er nogenlunde den samme stemning, og jeg tager det da som et stort kompliment at blive sammenlignet med Stephen King:P
| NannaLA | 2012-10-09 20:45:28 |
Sådan!
Din første uploadede tekst og den er lækker.
Du har nogle rigtig spændende ordvalg her og der, er med til at gøre den noget jabbede fortæller stil levende og fængslende. Ordet 'tingest' generede mig, netop fordi din inddragen af marmeladeglasset er så fedt; gem det ikke under så kedeligt og neutralt ord som tingest.
Jeg er helt igennem, hands down, så begejstret for denne situationsbeskrivelse og følelsesanerkendelse;
"Du vågner med solen. Det ved jeg, fordi jeg utallige nætter har ligget søvnløs og betragtet dit ansigt, mens jeg overvejede, om jeg var i stand til at gøre præcis, hvad jeg nu gør." Det er så godt og fint skrevet; noget jeg personligt kan relatere utrolig meget til.
Godt gået, kom med mer'!
Mvh Nanna
Din første uploadede tekst og den er lækker.
Du har nogle rigtig spændende ordvalg her og der, er med til at gøre den noget jabbede fortæller stil levende og fængslende. Ordet 'tingest' generede mig, netop fordi din inddragen af marmeladeglasset er så fedt; gem det ikke under så kedeligt og neutralt ord som tingest.
Jeg er helt igennem, hands down, så begejstret for denne situationsbeskrivelse og følelsesanerkendelse;
"Du vågner med solen. Det ved jeg, fordi jeg utallige nætter har ligget søvnløs og betragtet dit ansigt, mens jeg overvejede, om jeg var i stand til at gøre præcis, hvad jeg nu gør." Det er så godt og fint skrevet; noget jeg personligt kan relatere utrolig meget til.
Godt gået, kom med mer'!
Mvh Nanna
| Sølvtunge | 2012-10-10 19:55:01 |
Jeg kan godt se, hvad du mener - vil prøve at finde et bedre ord. Del to er på vej, når jeg lige har finjusteret den lidt
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
