 |  | Din helt hvide hud |
 |
|
|||||||||||||
|
Du strakte foden, og vippede med spidsen af storetåen, perfekt draperet i formen af nylonstrømpen, til gulvet, så gyngestolen lavede små rytmiske bevægelser. De stod så godt til de bevægelser din bluse lavede når den gled rytmisk op og ned over din buksekant, og spejlede tåens vippen ved at vise din helt hvide hud på maven. Musik i et spejl, musik der blev paradoksal ved ikke at komme fra ørerne. Paradoxal som ånd. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
