 |  | Nyt vandløb kap 17. |
 |
|
|||||||||||||
|
Svend er tilbage fra turen til hans fødested, og med det samme er han gået i gang med at hakke en rende fra bækken og ned mod huset. Han er startet et stykke nede, og først når udgravningen er dyb nok , skal der lukkes vand ind. Arbejdet går næsten for hurtigt i starten på det stykke der hvor der er skovbund, det er først da han er et stykke nede forbi huset, at der kommer sten og ler i jorden. Selvom det går mere stejlt ned, er det kun lidt af gangen han kan hakke løs, og smide op fra renden. Under arbejdet, har han flere gange været i tvivl om det kan lade sig gøre. Ida har to gange været ude med noget at drikke, og her tredje gang gør hun tegn til om der er noget hun kan hjælpe med. "Der sker ikke mere her, før i morgen" siger Svend. "Alt skal være helt klar, for når først der er kommet vand bliver det ikke til at styre. Vi kan sammen gå ned og hente de pæle der skal slås i jorden." Ida står og venter medens Svend får hentet øksen i smedjen samtidig med at redskaberne er kommet ind På vejen ned mod hasselhegnet får Svend tid til at komme ud med sine inderste tanker, da han tager sig sammen og siger. "Det bliver rigtig godt den dag, jeg tager vores barn i hånden og går samme vej som vi går i dag." Han drejer hovedet for at se hvad Ida mener, og som forventet bliver han omfavnet og kysset. Efter pælene er fundet og hugget til, tager Ida en pæl, og Svend prøver om han kan bærer resten, øksen har han hugget i en pæl, så han kan lukke armene med et håndgreb omkring pælene. Næste morgen er Svend tidlig oppe og inden solen rigtigt er kommet på himlen er han i gang. Ida er kommet ud og Svend siger ”Her skal pælene bankes ned i renden.” Han vise hende med en streg hvor det er, og fortsætter. " Når de er nede, lægger vi nogle af de rullesten foran pælene som vi smed ned i skoven. Ida har forstået at det skal blive et lille vandfald inden vandet fortsætter ned gennem skoven, hun kan godt se at det bliver noget nemmere at hente vand. Dagen går, og inden det er helt mørkt er Svend så langt med arbejdet, at der skal lukkes op ved at slå en pæl igennem på det sidste stykke. Svend står ude ved truget, da Ida kommer ud for at mærke den friske luft og vise sit flettede hår som hun fik ordnet efter Svend var faldet i søvn. " Oppe ved knækket står vandet stille inde ved kanten, der kan du spejle dig i vandet og se, hvor køn du er, og vi bruger ikke truget mere til at hente vand fra, hvis det går som jeg forventer." Svend er på vej forbi Ida. "Vi går sammen op og ser, hvad der sker når noget af vandet løber over i den nye rende." Ida er lige så opsat på resultatet som svend, og efterhånden som svend nærmer sig bækkens knæk stiger spændingen. Nu slår jeg en pæl igennem jorden op til knækket så må vi se hvad der sker. Han har lagt en pæl ned i renden og for hvert slag arbejder den sig skråt op under vandet i bækken et stykke inde vrikker han pælen i hullet og for hvert 5 slag vrikker han igen og så sker det. Vandet fra bækken siver lige så stille ned langs siderne på pælen og inden han får trukket pælen ud løber vandet, langsomt trækker han pælen helt ud og smider den op til siden og vandet løber med en god fart ned over stenene og over pælene med et lille fald og videre ned til bækken igen. Svend knuskysser Ida, og aldrig har hun set ham så glad. ”Nu mangler vi to store sten så vi kan sidde og se på vandet når vi bliver gamle.” Svend smiler og samler redskaberne sammen, det havde han godt nok ikke regnet med. Den aftalte morgen er Svend tidlig oppe og efter en længere afsked er han trukket ud til vejen mod Voer med hest og vogn. Svend har sat sig på vognen og hesten snupper alt hvad den kan i vejkanten. Endelig kommer der en vogn til syne med to mand siddende på vognen, og to på egen hest. Han sætter sin egen vogn i gang og med en god afstand går det ud af vejen mod Voer kloster. På afstand kan han ane at der venter to munke på hest i hver sin side af vejen. Svend kører vognen helt op mellem Munkene inden han siger. Godmorgen, er der langt til det nye kloster. Den ældste Munk svarer. Vi er ved Vissing kloster ved Middagstid og vi rider ad vejen over broen. Han fortsætter idet han sætter hesten i gang. "Fogeden har været her." Det giver et ryk i Svend inden han udbryder "Ved du hvad han kom efter." Munken venter lidt med ordene inden han siger. "Ja det ved alle på klostret det fortalte Abbeden i går ved en samling i Kapitelsalen." "Fogeden er blevet kloster foged med ansvar for Jorden med tilliggender der tilhører Voer og Vissing klostre. Det er slut med at straffe dem han ønsker straffet, nu er det Abbeden der har det sidste ord. Med munkens forklaring, faldt der endnu en sten fra Svends hjerte, men han lader sig ikke mærke med at det var gode ord. Inden broen over gudenåen gør de et holdt, og munken rider ned til håndværkerne og giver dem en forklaring om hvordan de skal forholde sig, når de er påbegyndt arbejdet med bygningen af de to nye længer, og han afslutter. "I den første længe skal der være hospital og spisesal hvad der skal være i længe to er der ikke truffet beslutning om." Han gør tegn til at fortsætte, og snart har de lagt broen over gudenåen, et godt stykke bag sig. Nonnerne er lige blevet færdig med formiddagens lovsang, da vognene med håndværkerne ruller ind på pladsen fra klosterets bagside, og gør holdt nede ved de nedbrændte tomter. Og helt som munken har forklaret står der et faldefærdigt læ nede bag de udbrændte længer. Uffe og håndværkerne går ned til læet. ”Den første opgave er at sætte læet her i stand, så vi kan overnatte i tørvejr og så må klostret levere halm poser vi kan sove på.” Svend er kommet ned til læet og efter Uffes igangsætning af mændene, går han op til munkene med besked. Inden aften skal der være fire leje sække fyldt op med halm, ned til læet, Munken nikker og tilføjer De kommer sammen med deres mad i aften og vi bliver her på klostret til solnedgang. Svend er klar over at han kommer til at ride hjem i mørke. Håndværkerne har på forbavsende kort fået læskuret til at ligne noget der kan overnattes i, med friske stave til tætning af revner og huller og nu er de ved at lave et forhøjet gulv til at sove på. ”Hvor henter i teglsten til det murværk der skal i mellem stolperne” spørger Svend da han ser, at munken er kommer tilbage fra samtalen med kloster præsten. ”Dem skal vi sammen ned og hente i morgen Ved Pinds mølle, Klostret ejer to teglovne, Hvor man brænder munkesten” Munken peger i retning mod håndværkerne nede ved læskuret ” Du tager en mand med til at hjælpe med at læsse stenene på vognen og på anden tur kører i selv ned efter sten. Svend har fattet opgaven og går ned til Uffe for at høre hvad han mener, og sammen finder de en plads til stenene hvor det ikke genere til og fra kørsel med tømmer og kampesten senere. Da svend efter en lang dag rider hjemad er det med ro i sindet, forvisset om at opgaven løser sig selv når byggeriet er kommet i gang. Det er gennem Munkene der kommer materialer og så er det om at bestille i god tid, det skal han huske at sige til Uffe. Tankerne er mange da han springer af hesten og ind i favnen på Ida, og efter en hed omfavnelse, siger Svend. Jeg får lige det værste støv ud af håret og noget vand i ansigtet, inden jeg kommer ind. Kort efter står svend i mørket med bar overkrop og nyder vandet, selvom det stadig er iskoldt. Han rider ned med Hesten og beslutter at det bliver Idas hest i morgen der skal køre med sten. Det er lige begyndt at lysne og Svend bemærker at der er kommet fuglestemmer i træerne, han har kun et i tankerne og det er det kunstige vandløb, han står i døren og nyder den friske morgenluft, og inden Ida har fået stillet på bordet, er han gået ud og rundt om huset mod vandet, som der til hans store overraskelse har uddybet renden, og gjort det lille vandfald større. Den rende ned gennem skoven er også blevet dybere Svend kunne blive stående i timer og se vandet løbe men aftalen var at der skulle hentes sten og hesten der skal trække er endnu ikke hentet. På vej mod Voer kloster rider Svend med rolig gang for at skåne hesten til den skal i gang med arbejdet. Inde på pladsen i Vissing har han spændt hesten for vognen og nu dukker de to munke fra dagen før op ridende efter hinanden. Uffe og de tre hjælpere kommer op af kælderen fra den første fløj og det ser ud som om, det bekommer dem godt at arbejde for klostret. Da Svend red over gudenåen lagde han mærke til at der var fisk med nogle gevaldige spring op over vandet og henvendt til Munken spørger han. De fisk der springer i den store å hvordan fanger man dem. Munken smiler over spørgsmålet og svarer omgående Hvis man er dig er det med snøre og noget blankt med en krog.” Det varer lidt inden han fortsætter. ”Fiskene er klosterets ejendom og dem, fanger man i et net, ved kloster møllen. Du skal meget langt væk herfra inden det er uden for klostrets område, og der er streng straf for at tyve fiske, men det er noget for den nye kloster foged at vogte på. En ven går bort. kap 18. | ||||||||||||||
 | prefu | 2017-05-27 10:55:32 |
Så blev det sommer og jeg skriver videre i løbet af sommeren, men lige nu og frem er det tænkeboks.
Venligst. Prefu.
god sommer.
Venligst. Prefu.
god sommer.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
