 |  | En ven går bort. kap 18. |
 |
|
|||||||||||||
|
Svend er mere end glad for at høre om fogedens nye arbejde, og med tømmerne i hånden hopper han op på vognen og siger. ”Alle kører med til Pinds Mølle efter sten, skulle der ske noget, er det godt at alle kender turen.” Med to munke forrest, bevæger den lille flok sig af sted, mod de to teglovne et stykke vej mod syd. På lange rækker ligger de formede sten til tørre i åbne lader og de brændte sten er stakket op i en lade for sig selv. Svend ser med forundring på arbejdet med at komme den lerede masse i forme og stryge det overskydende ler væk og vende trækassen med de to ler sten på et bredt tørrebræt. Det meste af formiddagen går med at få de mange færdig brændte munkesten lagt op i de to vogne så stenene låser hinanden som en bred mur. Svend er klar over at der skal tages sten af vognen igen hvis Hesten får for meget besvær med trækket. Han tørre sveden af panden med trøjeærmet, inden har siger. ”Så er vi klar til hjemturen hvis hestene kan klare trækket.” Uffe har sat sig på vognen og med en hjælper bagerst på vognen Svend sætter i gang og munkene rider igen foran og Det går forbavsende godt lige til de mangler den sidste lille stigning inden de er tilbage på klosteret. Svend er sprunget af og er gået om til hestens hoved, og med et fast greb ved remgrimen trækker han hesten fremad. Langsomt ruller den tunge vogn det sidste stykke op over bakken. Svend standser og går ned til Uffe, med 4 mand der skubber og en hest der trækker får de i fællesskab vognen op bagved den holdende. Munkene har ikke så meget som løftet en finger for at hjælpe til tværtom er de redet i forvejen, og da vognene er kommet ind på kloster pladsen står de sammen med præsten klar med en anvisning til hvor stenene kan læsses af. Svend er godt klar over at han kommer til at arbejde hårdt, hvis han ikke får en snak med præsten og det er ikke modet der mangler da han siger. ”Min hest og Uffes hest kører kun en daglig tur ellers må klostret skaffe to nye heste. Det var en hård tur hjem og vi skal selv bruge vore heste til at komme frem og tilbage.” Han ser præsten og de to munke lige i øjnene. Munkene er godt klar over at præsten kan få den tanke at bruge deres heste, og de er noget beklemt ved den lange pause inden Præsten svarer. Hvis det kan klares med to ture mellem hver messe dag så er det en god aftale. Svend vender sig mod Uffe og han nikker bifaldende til Præstens forklaring. ”Tak” siger svend. ”Så holder vi fast i præstens ord.” Resten af eftermiddagen går med aflæsning og pålæsning af marksten til fundamenter, inden tømmer arbejdet kommer i gang. Uffe er tæt bygget og på alder med Svend og sent på eftermiddagen får han en mulighed for at tale med Svend oppe ved den efterhånden store stendynge af marksten. ”Det var godt du fik sagt, at dyrene ikke kan slide så meget, og jeg lagde mærke til at der lå en stor dynge ler pulver som de blandede med vand, det skal vi have noget af til at hælde mellem markstenene når vi har fået dem lagt.” Svend er klar over at Uffe kan meget mere med byggeri, og han griber anledningen til at sige. ”Jeg lader vognen stå nede ved jeres læskur og kommer først efter messe dag, da jeg har andet arbejde at udføre for klostret.” Han smiler og fortsætter ”Jeg rider hjem og er der nogen der spørger, så siger du at Smeden skal passe sit arbejde.” Efter vognen er stillet nede ved læskuret rider svend hjemad, og da han passerer gudenåen ser han atter fisk der springer. Han har aldrig smagt en fisk, og han vil spørge Ida om hun har spist en fisk. Det er slået om i vejret og det er blevet koldt og blæsende, og et stykke før han er hjemme kommer der en haglbyge, så han må krænge trøjen op som hætte for ikke at få hagl slag på kinden i vindsiden. Endelig er han hjemme, og tanken om at det først er efter messedag han skal til Vissingkloster får ham i et strålende humør. Ida er kommet ud og på vej op til det lille vandfald afleverer svend et varmt kys, sammen går de op langs løbet helt op til knækket og her har vandet lavet en større tunnel ind under volden. Dagens haglvejr og regnvejr har sat mere tryk på vandet i bækken og Svend siger med en skjult stolthed. ”Vandet løber lige som jeg havde regnet med,” Han ser hen på Ida og Ida viser med armene, at der har været en stor fugl nede, og stå ved vandfaldet. Svend smiler, nu ved han at Ida holder øje med hvad der sker når han ikke er hjemme. Hesten står stadig og venter på at komme ned på engen og Svend vælger at ride derned, i et spring er han oppe, og øjeblikkelig sætter han fart på, ned af grusvejen. Inden han ridder ind i indelukket ser han, at hans egen hest står mærkelig stille, den plejer at være helt oppe i hjørnet ved lågen når han kommer ridende. Svend springer af og tager rebgrimen af Idas hest, inden han går ned til sin egen. Den står bare helt urokkelig stille uden at vise tegn på venskab. Svend er klar over at den er på vej til at dø, og at den vil lide ved at blive flyttet. Han trykker sit hoved ind til hestens hals og siger. ”Du har båret mig væk fra mange fare og havde det ikke været for dig, havde jeg været indebrændt sammen med mine forældre.” Tårerne får frit løb i skumringen, måske er det slut med deres venskab i morgen. Svend kan mærke at den tanke stikker helt ind i sjælen, det den samme følelse der trænger sig på som da gården brændte. Der er langt syntes han, rigtig langt på vejen opad mod huset. Ida er stået først op, og da hun åbner døren er det første hun får øje på to store rovfugle der kredser i luften nede over engen, og da hun kommer ind med vandet er Svend stået op. Ida viser med hånden, at han skal kigge op når han kommer ud, og med det samme er han klar over hvad det betyder. Med bar overkrop ude ved det lille vandfald, følger han de to store fugle, der langsomt cirkler nedad mod engen og en døende hest. Da svend kommer ind for at tage trøjer på, siger han. ”Det vil koste en hel dags arbejde at få hesten gravet ned hvis den er død” Ida peger på madstedet og Svend svarer omgående. "Nej, spise den det kan jeg ikke" Ida smiler og peger på gløderne. ”Nå”, siger Svend ”brænde den” Ida nikker. Og han fortsætter Det kommer an på hvor den ligger, er det ude midt på engen så laver jeg et bål, lige ved side af og så ruller vi hesten ind i bålet inden det bliver for varmt. Svend er med på, at et bål er nemmere end at grave. Da han ankommer ned til engen, ligger hesten på græsset, samme sted som den stod, da han gik fra den. Idas hest står helt oppe ved indgangen til engen. Svend sætter som det første rebgrimen på, og fører hesten op på pladsen, hvor han binder tømmen fast til en gren, inden han igen går ned til den døende hest. Formiddagen går med at samle kvas og tørre kæppe under de gamle egetræer. Før en af det sidste ture op i skoven ser han, at hesten har udåndet. Hen på eftermiddagen, er hesten gemt under grene og kvas i en stor bunke. Svend tager to kæppe med op til essen og kort efter går han ned til bunken med to store fakler, som han stikker ind i kvaset rundt om det døde dyr. Voldtægt KAP 19. | ||||||||||||||
 | prefu | 2017-07-14 13:44:41 |
Sidder og skriver et kap forleden aften og trykker nej til at gemme kunne kun ærgre mig. og skriver igen men ærgerligt.
| haleløs | 2017-07-14 17:52:35 |
serveren logger dig automatiskud efter 30 minutter; så skriv i fx. WindowsNotepad (ascii-format), gem og saks det så senere direkte ind i tekstfeltet herovre ;)
Skal nok læse ... senere ;)
Skal nok læse ... senere ;)
| haleløs | 2017-07-16 15:42:55 |
vær lige sød at linke kronologisk mellem de mange forskellige afsnit; ellers bli'r det for uoverskueligt at følge historiens udvikling!
| prefu | 2017-07-18 21:54:32 |
Hvis kap 2. skal ind i den rigtige rækkefølge så er det ligemeget synsmæssigt hvor kap 2 er placeret bare det kommer ind kronologisk rigtig.? jeg prøver om det går.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
