 |  | Endelig hævn. kap 3 |
 |
|
|||||||||||||
|
Endelig hævn. På lang afstand kan Svend høre at der er noget på færde oppe ved husene og da han kommer helt frem til krattet der indhegner den lille plads foran, ser han der er et overfald i gang mod smeden. De to overfaldsmænd er de samme, som prøvede at lokke ham i et baghold. Denne gang skal de ikke slippe, tænker Svend og sniger sig ubemærket ind i smedjen. I en fart snupper han armbrøsten, og fæstner den lille jernkrog til bæltet sætter krogen under strengen og spænder op til nøden og lægger en bolt i rillen. Indefra det mørke rum , kan han se at de to mordbrændere er ved at binde den gamle, til et træ der står lige til højre for huset. Smeden bløder kraftig og hans hoved hænger slapt ned mod brystet. Skal smeden og huset reddes, tænker Svend, så skal der handles. Mændene er travlt optaget og står med ryggen til, da Svend løfter armbrøsten. Han kan mærke at suget i maven er væk. Et kort øjeblik tager han mål af afstanden, så trykker han streng holderen væk. Bolten rammer med så stor kraft i ryggen på den store mand, at den går ind og et stykke ud på den anden side, med det resultat at han styrter næsegrus til jorden. Angrebet får den anden i vildrede og inden det rigtigt går op for ham at det er et angreb, har Svend allerede spændt strengen med krogen, og lagt bolt nummer to i rillen. Med ind æt raseri drejer mordbrænderen rundt, og stormer med blodskudte øjne over mod smedjen. Lige idet øjeblik den fremstormende er fremme i smedje åbningen, hæver Svend sit våben for anden gang, og sender den dræbende bolt langt ind i hans bryst. Som ramt af lynet falder han fremover og bliver liggende. Inden der spændes op for tredje gang er angriberen død, og Svend går ud i lyset, på vej over mod den bevidstløse smed. Så hurtigt han kan, får han smeden fri fra træet og med største forsigtighed, lægger han den gamle ned ved siden af den store døde mand. Svend står lidt som for at samle kræfter, inden han tager fat i armene på den døde, for at trækker ham om bagved huset. Og et øjeblik efter, bliver den anden døde mordbrænder slæbt om, og lagt ved siden af den store mand. Det er nu han mærker at benene ryster en smule, idet han bøjer sig for at trække de to bolte, helt ud af deres døde kroppe. Lidt efter er han tilbage ved smeden, for at mærke på brystet, om han stadig trækker vejret. Efter endnu en stund, slår smeden øjnene op og får øje på Svend, der sidder et stykke derfra med den spændte armbrøst. ”Du kommer nok lige til at vaske det hul du har fået oppe over panden” siger Svend og fortsætter, ”jeg kan hjælpe dig over til truget.” Svend har rejst sig og med armen rundt om den gamle, går de over til vandet. Efter smeden har vasket blodet væk, er der kommet en stor bule og et sår til syne. Han retter sig op, og ser over på svend. ”Tak” kommer det med stor overbevisning. ”Det var nær gået helt galt,? godt de fik andre tanker da de så dig.” ” De ligger omme bag huset og er ude af denne verden.” svarer Svend tørt. ”Det var dem der brændte mit fødehjem ned til grunden, og i dag det var dem eller os.” Svend har ikke mere at tale om. ”Det var som” kommer det overraskende. ”Vi må finde et sted at få dem gravet ned, med det samme” Smeden er både bange og ophidset. ”Jeg har et hul et stykke nede bagved, der kommer de ned, så skal vi kun dække dem til.” Da solen den eftermiddag står lavt over skoven, er alt igen fred og idyl hos det to smede. Det er blevet efterår, og Svend har fået forklaret at når spyddene skal afleveres skal det ske ved Yding kirke, og følger man skovvejen et stykke, skal man dreje mod syd ad den første sidevej, så kommer man lige op til kirken. De ti spyd lægges op i den aflange vogn. og svend er gået ned på engen efter hesten. Snart er de på vej ind gennem skoven med den vigtige last. ”Det er godt du tog din armbrøst med, hvis de ikke er til at stole på når spyddene skal afleveres.” Smeden ser helt frisk ud og lige nu går fremad i rask tempo. Endelig er de fremme ved vejen der går op i mod Yding, og på lang afstand kan de se at det vrimler med mænd uden for på kirkepladsen. Smeden styrer hest og vogn helt ind på pladsen, og en høj Mand, med sværd ved siden nærmer sig smeden. ”Så holdt du din aftale smed” siger han roligt, samtidig med at han tager et spyd i hånden, og nikker. Sven fornemmer en anerkendelse. ”Det er velgjort arbejde og man kan både støde frem og kaste” Med en håndbevægelse kalder han to af de nærmeste mænd hen til vognen og fortsætter med høj røst. ” Læg spyddene på linje her på pladsen, og de udvalgte mænd går hen bag ved spyddene.” Da mændene står bag hver sit spyd, kommer der en anerkendelse. ” En stor ære til dig smed” siger anføreren, og lægger en lille skindpose i hånden på smeden. ”Kom godt hjem, og tak for din hjælp.” Smeden bukker, og Svend får lagt armbrøsten ned på den tomme vogn. Hesten sættes i gang, og kort efter har de lagt Yding kirke bag sig. Svend er den første der bryder tavsheden. ”Der er en god udsigt herfra,” Smeden nikker og Svend bliver ved. "Det er”.. ”Tag din Armbrøst og læg en bolt i rillen” afbryder smeden. ”Der er mange, der har set at jeg modtog skind posen og man ved aldrig hvad der kan ske.” Svend har allerede gjort Armbrøsten klar og går ved siden af vognen med den nye opgave i tankerne. Inden Svend spænder hesten fra vognen beder smeden ham om at gå med ind i huset og her åbner han den lille skind pose og hælder 8 sølvmønter ud på bordet. Den er til dig og den er til mig begynder smeden, og et øjeblik efter har de delt posens indhold i mellem sig. Svend er helt overvældet , men bliver afbrudt da smeden siger ”her tag mønterne i posen, og find et godt sted til opbevaring, tak for din hjælp uden dig havde jeg ikke nået så mange spyd. Tag hesten på græs, så spiser vi når du kommer tilbage.” Svend lægger mønterne i posen og skynder sig ud til hesten. Det havde han ikke forventet. Næste morgen, da Svend kommer over i huset er smeden væk. Som vanlig gør han klar med brød og øl og efter en lang venten, går han i gang med dagens første måltid. Indtil i dag har det været en god oplevelse at være hos smeden og Svend er fast besluttet på at blive. Han rejser sig og går over til smedjen for at få god varme på essen. Først langt op på formiddagen kommer smeden. ” Der er dækket morgenbord.” siger Svend da smeden træder ind i varmen. ”Jeg har spist og jeg har brød og øl med hjem, så det rækker et god tid frem,” smeden smiler. ” jeg har været omme på Voer kloster og spørge, om de mod betaling vil undervise en ung mand, i at skrive og læse. Der bliver en lang pause inden han fortsætter ”Det blev til en` dag efter hver kirkedag, og du kan starte i morgen.” ”Hvor lang vej er det til det kloster,” spørger Svend forbløffet. ”Samme længde som til Yding kirke, bare den modsatte vej, men jeg går med i morgen og venter, så går vi sammen hjemad.” Smeden har sat sig, og nu ser han for første gang hen på Svend for at høre hvad han mener om tilbuddet. ”Læse og skrive sådan som præsten” spørger Svend igen. Smeden nikker ”ja, ligesom ham, for jeg har lagt mærke til at du er god til at tegne. og jeg tror du får det godt med at skrive.” Smeden rejser sig og trykker et par gange på vindposen så gløderne bliver glorøde, inden han går over i huset for at sove til middag. Svend gider ikke sove midt på dagen, han vil hellere bruge tiden til at jage harer nede på engen. Det er begyndt at blæse op og inden han er kommet ud af Smedjen, falder de første store regndråber. Snart står himmel og jord i et, torden brager hen over himlen samtidig med at regnen siler ned, og laver små vandveje i hjulsporende, på den før så tørre jordvej. De sidste blade er på vej til at sejle med vandet. ”Det bliver ikke i dag turen går ned på engen.” mumler Svend. Resten af eftermiddagen går med oprydning, og så bliver der smidt nogle store knuder på essen inden turen går over til huset i fuld fart, uden om vandet på pladsen. Efter brød og øl, og en snak med smeden om morgendagens tur til Voer kloster, er han tilbage for at gå tidligt til ro i den varme smedje. Lærdom kap 4. Kloster Fogeden 1 kap. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2017-02-13 22:19:04 |
detaljebeskrivelser skal helst være så nøjagtige som muligt:
https://da.wikipedia.org/wiki/Armbrøst
"
De traditionelle armbrøster er opbygget af en bue som er fastgjort til en træstok, som har en låsemekanisme med en aftrækker der kan holde den tilbagetrukkede streng på sin plads. Låsemekanismen kan bestå af et hak i stokken eller af en drejelig træcylinder med gribefingre, kaldet en nød. Trykker man på aftrækkeren vil mekanismen slippe strengen, og bolten vil blive affyret. Træstokken er normalt lavet af billigt træ, fordi den ikke skal klare så meget pres/styrke som buen. Buen kan laves af forskellige materialer; askebuen, kompositbuen eller den moderne bue. Armbrøstens pil bliver kaldt for en bolt, og den består af et træskaft med en jernspids og en hale med fjer. Bolten er typisk 25 cm lang og kunne nemt gennemtrænge rustninger.
"
jeg er kun halvvejs i teksten ;)
https://da.wikipedia.org/wiki/Armbrøst
"
De traditionelle armbrøster er opbygget af en bue som er fastgjort til en træstok, som har en låsemekanisme med en aftrækker der kan holde den tilbagetrukkede streng på sin plads. Låsemekanismen kan bestå af et hak i stokken eller af en drejelig træcylinder med gribefingre, kaldet en nød. Trykker man på aftrækkeren vil mekanismen slippe strengen, og bolten vil blive affyret. Træstokken er normalt lavet af billigt træ, fordi den ikke skal klare så meget pres/styrke som buen. Buen kan laves af forskellige materialer; askebuen, kompositbuen eller den moderne bue. Armbrøstens pil bliver kaldt for en bolt, og den består af et træskaft med en jernspids og en hale med fjer. Bolten er typisk 25 cm lang og kunne nemt gennemtrænge rustninger.
"
jeg er kun halvvejs i teksten ;)
| haleløs | 2017-02-20 14:43:10 |
så vidt jeg husker er vi tilbage i 1300-tallet? Bogtrykken virker jo først flere hundrede år (7 til 8 generationer) senere. Så hvad i alverden skulle Svend lære at læse og skrive for - det er da vist kun for 'de lærde'; munke, præster og kongens embedsmænd.
Svend er bondeknøs og skal leve sit liv som agerbruger evt. smed ...
Undervisning i smedekunst ville være langt mere relevant - også som alternativ levevej ;)
venligst ...
Svend er bondeknøs og skal leve sit liv som agerbruger evt. smed ...
Undervisning i smedekunst ville være langt mere relevant - også som alternativ levevej ;)
venligst ...
| prefu | 2017-02-23 11:22:21 |
Har været 7 sind og har sat "lærdom" på. da jeg vil gøre ham til (munk) og opfinde noget konspiration i den anledning. Ved for lidt om smedekunst. jern, bronze osv.??? har ikke skrevet mere en "Lærdom" og tænker over det videre forløb.
Tak.
| haleløs | 2017-11-18 09:14:23 |
vi har vendt "... undervise en ung mand, i at skrive og læse. " før; Svend lever jo flere generationer før bogtrykkerkunsten? Men det er jo din tekst; så det må du selv om!
Mere senere ...
venligst ...
Mere senere ...
venligst ...
| prefu | 2017-11-18 11:26:01 |
De øverste munke kunne skrive i hånden og læse, Lige så præster i 1350.
Men allerede i næste kap, forlader jeg lærdommens vej med Svend og stiler mod faglig uddannelse. Det er kun for at markere, at man var langt fremme i åndelig udvikling.
Venligst.
Men allerede i næste kap, forlader jeg lærdommens vej med Svend og stiler mod faglig uddannelse. Det er kun for at markere, at man var langt fremme i åndelig udvikling.
Venligst.
| haleløs | 2017-11-19 03:38:56 |
tvivler på GRUS i "... så tørre grusvej." ;)
| prefu | 2017-11-19 10:04:28 |
Rettet til".... så tørre jordvej."
tak.
tak.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Tak.