 |  | Lærdom kap 4. |
 |
|
|||||||||||||
|
Svend er meget tidlig oppe, det er holdt op med at regne og luften er blevet renset og der er spredning i skyerne. Med den skarpe kniv får han skrabet de værste lange skægstubbe væk, og inden han går til morgenbord har han fået vand i ansigt og hår, ude ved truget. Straks han træder ind i huset, bliver han klar over at der er noget galt. Smeden ligger helt stille på briksen, Svend går over og retter på hovedgærdet så han kommer til at ligge lidt højere med hovedet. ”Du kommer selv til at gå vejen til klosteret” Siger smeden omsider med svag røst. ”Jeg har haft en forfærdelig nat, med smerter i maven.” Husk at binde din kniv fast om benet og så en god tur.” Smeden lukker sine øjne. Svend står lidt i vildrede, så går han hen og skærer en humpel brød. Inden han forlader smedjen har han bundet kniven til benet, parat til turen mod Voer kloster. Det er blæst op og vinden er blevet skarpere, og ved at gå rask til, har han hurtigt fået varmen. Et stykke ude af vejen, ser han en mand inde på en mark, med favnen fuld af brænde. Svend standser op for at sætte en tragt rundt om munden med hænderne. ”Voer kloster” råber han, så højt han kan. Råbet får manden til at vende sig, og med en hoved bevægelse nikker han i den retning, som han er på vej mod. Svend laver et vink med hånden, og fortsætter med en større fart. Endelig får han øje på en samling lange huse med en kirke og kort efter går han ind mellem to høje hække. Inde på klosterpladsen står der en enlig munk under et stort træ. Munken ser mildt forundret på Svend før han spørger: ”Hvad er dit ærinde her i klosteret?.” Uden omsvøb går Svend lige til sagen ”Jeg skal lære at læse og skrive” Munken smiler. ”Aha er det dig, så er du kommet frem til den helt rigtige, det er hos mig, du skal vise om du har en fremtid i lærdom.” Svend forstår godt hvad der bliver sagt, men syntes at munken taler lidt underligt. ”Vi kan følges ad over til det rum, hvor du skal sidde, hvis du tager fat i kurven med de tørre grene.” Munken tager fat i den ene hank og Svend i den anden og sammen går de over mod døren til klostrets hemmeligheder. I et hvidkalket rum, står der et bord med en stol, og på væggen hænger der en tavle. Den er tydelig at se, derfra hvor Svend har sat sig. ”På tavlen her er der skrevet et bogstav” Munken peger mod væggen og fortsætter. ”Nu får du en griffel og på tavlen foran tegner du det bogstav, som er et A. Det skal du huske for næste gang du skal tegne et A igen, bliver det uden noget at se efter. Og når du kan bogstaverne, sætter vi dem sammen til ord. Men det tager sin tid.” Munken lægger et stykke griffel på bordet, ”øv dig nu, så går jeg ned med de tørre grene i køkkenet og kommer tilbage om lidt.” Svend er både glad og overrasket, han troede det var anderledes svært. Lidt efter har han tegnet et A med sving og rundinger, og med en nøjagtighed der til fulde ligner det A der er skrevet på den anden tavle. Den gule voks er nem at skrive på og tydelig, med den mørke baggrund på tavlen. Opgaven med bogstavet har fået den værste spænding i kroppen til at gå væk, men stadig vender tankerne sig mod, den syge smed hjemme i huset. Han kommer hurtigt på andre tanker, for der bliver talt udenfor på gangen, og lidt efter står munken sammen med en abbed inde i rummet. Munken tager fat i tavlen med det skrevne bogstav og udbryder. ”Det du har skrevet, er næsten bedre end det skrevne oppe på tavlen, det ser ud som om smeden har set rigtig da han fortalte om dine evner, det var en nyttig sandhed.” Abbeden nikker bekræftende og smiler, så vender han sig og forlader værelset, lige så stille som han var kommet. Munken fortsætter ” hvad er det for et bogstav?” Det er et A og nu smiler Svend, han syntes at det hele er for nemt. ”Det er nok for i dag" siger munken efter han har set på tavlen endnu engang, om 7 dage ser jeg dig igen samme sted.” Svend rejser sig, ”Tak” siger han, og går ud på gangen, her åbner han døren ud til kloster pladsen, og går forbi det store egetræ på vej hjemad. Der bliver noget at tale om med den gamle smed. Svend er begyndt at løbe, og godt forpustet kan han omsider se vejen, der fører op til smedjen. Et enkelt kig ned langs engen til hesten bliver det til, inden det går op ad vejen mod huset. Med et snuptag skubbes døren ind, samtidig med der lægges an til en længere forklaring om det første møde med munken, da han ser den gamle ligge udstrakt på gulvet. Den blålig farve i smedens ansigtet og vandet i Svends øjne er tegn på, at alvoren har ramt ham som en hammer. Længe står han helt stille og forventer i sit inderste et lille livstegn. Svend vender sig og træder ud i den friske luft, og med alt hvad han indeholder, prøver han at hindre tårerne i at få frit løb. Hvad med Smedjen, hvad med Voer kloster, og hvem skal han betro sig til. Han sætter sig på kanten af vandtruget, lige nu er der langt, til en fremtid som smed. De rette ord. kap 5. Kloster Fogeden 1 kap. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2017-02-27 12:50:09 |
"Læderlappen på skulderen har han skåret af trøjen" ... Er der en læderlap på skulderen eller ej?
"tegner du det bogstav, som er et A." Spørgsmålet er nu, om ikke man på den tid (1300 - tallet?) kun skrev latin?
venligst ...
"tegner du det bogstav, som er et A." Spørgsmålet er nu, om ikke man på den tid (1300 - tallet?) kun skrev latin?
venligst ...
| haleløs | 2017-02-27 16:40:46 |
tag og kig på forfatter Mette Sejrbo's profil her inde og 'Ulfhedin Sagaen' på FaceBook.
Mette har fået Vikingespillene i Frederikssund ind med modermælken, arbejder på et bibliotek og driver også mega meget research på sit stof - og får super megen ros herfor af sine læsere ;)
Mette har fået Vikingespillene i Frederikssund ind med modermælken, arbejder på et bibliotek og driver også mega meget research på sit stof - og får super megen ros herfor af sine læsere ;)
| prefu | 2017-03-01 13:23:33 |
yeps hun er god, og har haft" Heksens Kald" på min facebook væg som PR. for en skribent der er gået hele vejen, med udvikling af sit talent. :)
| haleløs | 2017-11-19 05:02:11 |
særdeles helstøbt kapitel, som jeg har læst uden bemærkninger ;)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Danmark: 1250-1350; Sverige: 1250-1370; Norge: 1300-1550; Island: 1300-1550.
kan læse eks. Markus- Johannes- Matheus ( navne ord) det danske sprog på den tid er helt sort, enkelte ord bruges i dag.
Læderlappen beholder han. smiler. og det tegner til han bliver smed. ???
Tak for læsning. Skriver lidt. og mega meget research.