 |  | Jeg vil altid være her del 12. - sidste del |
 |
|
|||||||||||||
|
”Joseffa druknede på grund af jeres affære, hvis min far ikke havde talt med dig, var han kommet tidligt nok ind til at have redet hende. Hvad fanden snakkede i om der var så vigtigt?” Karins øjne blev fyldt med tårer igen. ”Han ville bryde affæren af og prøve at få forholdet med din mor til at fungere igen og jeg ville have vi skulle komme ud med det hele og blive skilt, så vi kunne være sammen.” ”Jeres affære ødelagde hele vores familie! Min mor havde ikke taget sit eget liv hvis Joseffa ikke var druknet og min far ville ikke have kørt galt. Jeg har mistet alle på grund af dig! Alle andre end Josefine.” ”Kasper, hun ”¦” begyndte Karin, men Kasper hørte hende ikke. I stedet gispede han forskrækket da han så Josefine. Hun stod støttet til stolen og tog sig til halsen imens hun tilsyneladende prøvede at hoste. Det alene skræmte ham, men de våde plamager, der bredte sig på hendes tøj, fik hårene i hans nakke til at rejse sig. Snart var hun gennemblødt og tøj og hår klæbede til hende imens hun fortsat gispede og pludselig begyndte at hoste eller gylpe vand op. Hun tabte pistolen og sank om på gulvet. Kasper prøvede at kæmpe sig op af stolen, men stivnede så. Det var som om Josefines hår var kortere end før. Han blinkede et par gange og virrede med hovedet; det kunne ikke passe. Havde hun haft kjole på hele dagen? Han lukkede kort øjnene helt i og kiggede så ned i sit eget skød, så løb hans øjne i vand. Virkeligheden maste sig truende på, med det samme våben han og Josefine selv havde brugt; Josefines pistol. Han havde ikke lagt mærke til hvor den skulle have landet, da hun tabte den, men den skulle bestemt ikke ligge dér, hvor den gjorde - for fødderne af ham. Da han igen kiggede over mod Josefine var det som om tiden standsede og hans hjerte sprang et slag over. Det var ikke længere Josefine, der lå der, men Joseffa. Nej ”¦ det kunne ikke passe. Han græd tavst og rystede over hele kroppen imens han forvirret gennemgik den seneste tid med Josefine. Det hele havde virket så ægte dengang, men nu var det som om minderne smuldrede for ham. Den aften, hvor han så Josefine i byen, var ramlet sammen med virkeligheden og skræmt så han, at på den plads, hvor han så hende stå først, var nu tom; Coladåsen var ikke blevet tabt ud af hans hånd, men var væltet fordi han rakte ud efter sin mobiltelefon; den gule lap papir Josefine havde efterladt til ham, havde været noget ligegyldigt bras han havde skrevet til sig selv som note. Jo mere han prøvede at fokusere på minderne med hende, des mere fantomagtige blev de og langsomt gik det op for ham, at han ingen ordentlige erindringer havde, fra de sidste par uger, om de tidspunkter hvor hun ikke var der. Hele rummet snurrede og det føltes som om han skulle briste. Han hoppede mellem flashbacks fra sin barndom og den seneste tid og så først sig selv sidde med alle papirerne og planlægge det hele, før han så blev kastet tilbage til den aften hvor Josefine havde fortalt om sin fars misbrug, men denne gang lå han alene i mørket, snart efter så han ned ad sin arm, over pistolløbet og mærkede sig selv trykke af. Han fik kvalme og gled ned på alle fire på gulvet imens kraftige opkastfornemmelser gik igennem hans krop, der stadig rystede og hulkede lavmælt. Pludselig fandt han sit liv og situationen, det havde bragt ham til, utroligt grinagtig; hans søster var død, fordi hans far havde prøvet at holde familien sammen. Dette havde ført til hans mors voldsomme nedtur og til sidst selvmord, hvilket havde startet faderens undergang ”¦ og dér midt i det hele stod Kasper som en sygdomsbefængt tæge der langsomt forgiftede alt omkring sig. Hans hulken blev langsomt formet til en stille fnisen, der hurtigt blev til en voksende kluklatter og endte i et højlydt og gennemtrængende hysterisk grin. *** Han lo stadig da politi og ambulance ankom efter Karins nødopkald. _________________________________________________________________________ Novellen starter her: Jeg vil altid være her del 01. Forrige afsnit: Jeg vil altid være her del 11. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2014-11-14 17:58:04 |
uforståeligt knudret sætning:
"Virkeligheden begyndte at tiltvinge sig adgang, med samme våben de selv havde brugt; Josefines pistol."
Læser resten senere ...
venligst ...
"Virkeligheden begyndte at tiltvinge sig adgang, med samme våben de selv havde brugt; Josefines pistol."
Læser resten senere ...
venligst ...
| haleløs | 2014-11-14 19:20:29 |
mmmm ... jeg savner noget uddybende forklaring; forstår nu at Josefine=Joseffa og ... kun et fata-morgana?
Jeg synes Kaspar-figuren trænger til noget mer' uddybning, således at læseren selv ville kunne slutte sig til 'opklaringen' og ikke blot få den 'serveret af forfatteren' ;)
venligst ...
Jeg synes Kaspar-figuren trænger til noget mer' uddybning, således at læseren selv ville kunne slutte sig til 'opklaringen' og ikke blot få den 'serveret af forfatteren' ;)
venligst ...
| Dragonfly | 2014-11-14 19:29:02 |
den sidste del skal jeg nok ha uddybet lidt - sorry, men min hjerne kører også lidt i eksamensspor ;)
| haleløs | 2014-11-14 20:52:15 |
feks. denne sætn.:
"Da han igen kiggede over mod Josefine kortsluttede hans hjerne og han sad bare og måbede. Det var ikke længere Josefine, ..."
Læseren skal snarere ha' mulighed for selv at OPLEVE Kaspers forvirring og stemninger 'indefra'.
Ville Kasper mon beskrive sig selv som MÅBENDE og sige at hans hjerne kortslutter? Næppe!
venligst ...
"Da han igen kiggede over mod Josefine kortsluttede hans hjerne og han sad bare og måbede. Det var ikke længere Josefine, ..."
Læseren skal snarere ha' mulighed for selv at OPLEVE Kaspers forvirring og stemninger 'indefra'.
Ville Kasper mon beskrive sig selv som MÅBENDE og sige at hans hjerne kortslutter? Næppe!
venligst ...
| Dragonfly | 2014-11-26 14:29:33 |
hej, jeg ved ikke om du har set det, men jeg har lavet et par ændringer i afsnittet
| haleløs | 2014-11-26 15:31:19 |
godt, du gjorde opmærksom på det!
Nu har jeg så læst det nyredigerede i 'Kaspers selverkendelse':
" Virkeligheden begyndte at tvinge sig vej ind i hans sind, med det samme våben han og Josefine selv havde brugt; Josefines pistol. Han havde ikke lagt mærke til hvor den skulle have landet, da hun tabte den, men ..."
og
" Den aften, hvor han så Josefine i byen, var kollideret med virkeligheden og på den plads, hvor han så hende stå først, var nu tom; Coladåsen var ikke blevet tabt ud af hans hånd, men var væltet fordi han rakte ud efter sin mobiltelefon; ..."
Jeg tror, en psykiolog eller politimand ville beskrive sit. således; men ikke Kasper selv!
Prøv at nøjes med at beskrive fx. undren, forbløffelse, forfærdelse .. (altså Kaspers følelse; han tænker jo ikke rationelt).
Har du læst krimien 'Den Sindssyge Polak' ? Jeg er selv midt i læsningen og tror, denne realistiske, tekniske politi-krimi ville interessere dig ;)
venligst ...
Nu har jeg så læst det nyredigerede i 'Kaspers selverkendelse':
" Virkeligheden begyndte at tvinge sig vej ind i hans sind, med det samme våben han og Josefine selv havde brugt; Josefines pistol. Han havde ikke lagt mærke til hvor den skulle have landet, da hun tabte den, men ..."
og
" Den aften, hvor han så Josefine i byen, var kollideret med virkeligheden og på den plads, hvor han så hende stå først, var nu tom; Coladåsen var ikke blevet tabt ud af hans hånd, men var væltet fordi han rakte ud efter sin mobiltelefon; ..."
Jeg tror, en psykiolog eller politimand ville beskrive sit. således; men ikke Kasper selv!
Prøv at nøjes med at beskrive fx. undren, forbløffelse, forfærdelse .. (altså Kaspers følelse; han tænker jo ikke rationelt).
Har du læst krimien 'Den Sindssyge Polak' ? Jeg er selv midt i læsningen og tror, denne realistiske, tekniske politi-krimi ville interessere dig ;)
venligst ...
| Dragonfly | 2014-11-26 17:53:07 |
har taget en sidste kig på det
Den har jeg aldrig hørt om, men jeg vil da sætte den på listen så :)
Den har jeg aldrig hørt om, men jeg vil da sætte den på listen så :)
| haleløs | 2014-11-27 12:44:37 |
jeg synes, at bla nedenst. citater lyder alt for 'kliniske'; da de er beskrivende udenfor Hps 'selv'
"
Kasper prøvede at kæmpe sig op af stolen, men stivnede så. Det var som om Josefines hår var kortere end før.
"
og
"
imens han forvirret gennemgik den seneste tid med Josefine. Det hele havde virket så ægte dengang, men nu var det som om minderne smuldrede for ham.
"
og
"
Coladåsen var ikke blevet tabt ud af hans hånd, men var væltet fordi han rakte ud efter sin mobiltelefon
"
mit forslag er at disse beskr. omskrives til 'JEG-form' i stedet for den nuv. 'HAN-form', som forvirrer billedet idet Kasper jo netop ikke tænker rationelt.
Fx. således 'hvorfor er colaen nu væltet? Hvem har dog gjort dét?' 'Hvor blev Josefine nu af?'
med Hp-Kasper som spørgeren ;)
Jeg tror, du ville synes om bogen https://mofibo.com/dk/da/book?id=17719 da det er en politiefterforskning i samme dur som du selv ofte skriver ;)
venligst ...
"
Kasper prøvede at kæmpe sig op af stolen, men stivnede så. Det var som om Josefines hår var kortere end før.
"
og
"
imens han forvirret gennemgik den seneste tid med Josefine. Det hele havde virket så ægte dengang, men nu var det som om minderne smuldrede for ham.
"
og
"
Coladåsen var ikke blevet tabt ud af hans hånd, men var væltet fordi han rakte ud efter sin mobiltelefon
"
mit forslag er at disse beskr. omskrives til 'JEG-form' i stedet for den nuv. 'HAN-form', som forvirrer billedet idet Kasper jo netop ikke tænker rationelt.
Fx. således 'hvorfor er colaen nu væltet? Hvem har dog gjort dét?' 'Hvor blev Josefine nu af?'
med Hp-Kasper som spørgeren ;)
Jeg tror, du ville synes om bogen https://mofibo.com/dk/da/book?id=17719 da det er en politiefterforskning i samme dur som du selv ofte skriver ;)
venligst ...
| Dragonfly | 2014-11-27 13:01:54 |
Jeg vil bare personligt selv synes det ville virke spøjst at skifte fra 3. til 1. pers på nuværende tidspunkt :)
| haleløs | 2014-11-27 13:36:33 |
det forstår jeg udmærket; men Kasper tænker jo ikke rationelt og har intet overblik over (sin) sit.
Der må gøres noget (mere) ud af at beskrive Kaspers 'erkendelses-proces'; fx. 'han rejser sig, slår ud med armene og udbryder fortvivlet: Josefine, hov, hvor blev du af? Kom tilbage!'
Husk, at læseren ikke skal 'forklares' alting; men overlades at tolke handlingen selv!
venligst ...
Der må gøres noget (mere) ud af at beskrive Kaspers 'erkendelses-proces'; fx. 'han rejser sig, slår ud med armene og udbryder fortvivlet: Josefine, hov, hvor blev du af? Kom tilbage!'
Husk, at læseren ikke skal 'forklares' alting; men overlades at tolke handlingen selv!
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
