 |  | En tusindfryd |
 |
|
|||||||||||||
|
En tusindfryd står ved mit vindue dens krone strækker sig smukt mod solen imens dens livsnødvendige rødder gemmer sig i jorden. Som tiden går, ser jeg den visne og dø til sidst må jeg rykke den op. Nu ligger blomsten nedtrådt i græsset. En tusindfryd stod ved mit vindue | ||||||||||||||
 | poeten | 2011-02-03 13:51:11 |
Jeg ville ønske, at jeg kunne skrive med så få ord som du. Jeg synes dit digt er et flot billede på hvad næring betyder i det lange løb. Poeten
| kundennehelene | 2011-02-03 15:12:48 |
Det er flot skrevet syntes jeg :). Det har en fin længde, det passer os til digtet.
Helene.
Helene.
| haleløs | 2011-06-25 11:08:16 |
En tusindfryds liv er jo kun kort; alligevel nåede den præcis, hvad den skulle: opfylde sin skæbne: skabe liv og glæde ... tiltrække bier ... sprede sin sæd ... 'danse sorgløst mod solen' - så genopstår næste sæson - osse liiige udenfor dit vindue ;)
Tankevækkende filosofisk, poetisk 'maleri'!
venligst ...
Tankevækkende filosofisk, poetisk 'maleri'!
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
