 |  | Esoteriske Slips Kap. 37 Haymarket |
 |
|
|||||||||||||
|
Kap. 37 Haymarket Haymarket i Eastend sov aldrig. Laborantens årvågenhed var skærpet. Han havde været nødt til at bruge sine britiske identitetspapirer. De lød på navnet Marcus Helstrom. Her i bydelen kunne man ikke ”skille sig ud” blandt mængden af mennesker, som hver for sig kun havde ét særkende: forskelligheden fra de andre! Her var ingen ”typiske” for noget som helst. Selv måtte han hver dag gøre sig stor umage for, at hans fremtræden ikke kunne rubricere ham som del af en defineret gruppe. Om dagen var den støjende trafik og mylderet af fodgængere fremherskende. Han mødte alle nationaliteter og hudfarver. Der var påklædninger af alle slags i alle farver, stoffer og størrelser. Først omkring klokken atten blev tempoet lavere, og lugte og duft fra utallige spisesteder blandede sig med sang og musik. På sin færd hørte han hele og halve sætninger på engelsk, kinesisk, indisk, fransk og italiensk. Der var ord fra sprog, som han end ikke kendte navnet på. Gadens løse og måske mindre frie fugle dukkede jævnligt op for sondere terrænnet for så igen at forsvinde en halv times tid. Udbud og efterspørgsel gik ofte hånd i hånd. Tempoet var ikke så hektisk mere nu. Han havde en sær fornemmelse af "at alle kender alle - og mange kender ingen". Ballade var der sjældent, af den alvorlige slags. Masser af højlydte skænderier men sjældent større håndgemæng. Næsten som i mange ægteskaber måske, tænkte han. Alle respekterede de få uskrevne regler. "Fair play" var nødvendig, hvis man ville være sig selv bekendt. De tre-fire "bobby'er", der passede distriktet var ikke overbebyrdet. De hjalp nyankomne med at finde rundt, børn med at komme hjem og gamle med at komme over gaden. Kun kampen mod den håde narko, syntes umulig at vinde uanset , hvor mange betjente, der prøvede. Han var kun 41, men i fuld gang med at foretage et taktisk tilbagetog, mens han planlagde sin strategi. Økonomisk havde han ikke de store problemer. Noget andet nagede ham. I Danmark eller dets nabolande ville han snart blive fundet. Han fortrød, at han ikke havde elimineret Robert Hansen fuldstændigt. De havde været en latent trussel for hinanden, men trods alt været en slags kolleger samtidig. Et simpelt drab kunne have løst det øjeblikkelige problem, men det ville have forudsat, at PET og Agencja Wywiadu først kunne blive enige om at tage beslutningen. Det var der vist ingen fare for. Han vidste, at PET nu ville miskreditere Hansen, så ingen længere ville opfatte ham som andet end en fantasifuld gammel og senil original, der blot skulle have lidt ekstra hjemmehjælp. Han besluttede sig til at blive i England. Det måtte være på tide at ”vende tilbage” til Birmingham og den lille ejendom, som han kun havde set én gang, da han købte den for fire år siden. Den lå kun atten miles fra centrum i et ældre kvarter med ældre bungalows og villaer, eller snarere cottages. Et kvarter præget af ældre mennesker, som med beskedne økonomiske udskejelser passede hinanden, sig selv, husene og de små haver. Helstrom bestilte et lille lokalt flyttefirma, som snarest ville modtage en oversigt over, hvad der skulle afhentes hvor. De havde før hjulpet ”bedragne og nødstedte ægtemænd” på den måde. Alt skulle køres til Millshill, hvor han selv ville være og tage imod det. Der gik et par dage med at foretage de mest nødvendige indkøb. Alt blev blev betalt kontant og noteret som: ”Afhentes af Simm’s Transport”. Huset i Millshill var, som de fleste af landsbyens gamle små tofamiliehuse, bygget af groft tilhuggede natursten eller hårdt brændte rødlerssten. Alle i byen kendte historien om ejeren af ”Doves Nest”. Han havde efter sigende købt det til sin unge hustru. De var aldrig flyttet hertil. Husets lejere, som hvert halve år brevvekslede med ejeren, kunne fortælle, at ejerens hustru var omkommet i en trafikulykke, og at manden først nu tænkte på at flytte ind i den ledige del af huset. Lejerne, Mr. og Mrs. Gladstone, et midaldrende ægtepar, boede vederlagsfrit mod at vedligeholde begge boliger ude og inde. En god aftale syntes begge parter. Han var vist konservator. Hans kone havde været syerske. De glædede sig til at møde Marcus Helstrom igen. De vidste ellers kun om ham, at han var forfatter. En meget reserveret forfatter. Hvad han skrev, var uinteressant , havde han meddelt! - Jamen, herregud, manden ønsker vel bare at være i fred, havde hendes mand sagt. Sådan er det tit med kunstnere. De vil ikke forstyrres. Så længe han vil befinde sig godt her, sælger han næppe huset. Og vi to finder ikke noget bedre - eller billigere. - Nu har jeg i hvert fald vasket og strøget gardinerne og sat lidt potteplanter i vinduerne, svarede hun. Så kan du sige hvad du vil! Om onsdagen kom han, lidt op ad formiddagen, kørende i en ældre Sunbeam. Fulgt af en lukket varevogn med to flyttemænd fra et firma i London. Hun kaldte på sin mand, som bare løftede et øjenbryn og omgående irettesatte hende inde fra stuen: - Ja, ja. Og en lille flyttebil. Stå nu ikke der og glo! Han kommer vel herind og hilser på? Mrs. Gladstone satte vand over og ventede til dørklokken gav lyd. Så åbnede hun, glattede sit forklæde og bød manden inden for. - Velkommen til Millshill mr. Helstrom. Dejligt at se Dem igen. Vil De have en god kop te? Nej, først skal De vel lige se Deres bolig”¦ Værs’god, nøgler til hoveddør og den lille garage. Skal jeg lige følge Dem ind? Nej. Nu skal De få fred for mig”¦ jeg gør lidt frokost klar om en times tid, hvis det passer Dem? - Mange tak, De er meget venlig. Men jeg er nødt at fortælle flyttefolkene, hvor tingene skal stå. Og så vil jeg meget gerne komme tilbage, når de kørt. Landsbyidyllen var truet af de voldsomme prisstigninger på husene, som kun kunne begrænses ved en omfattende fredning af næsten samtlige ejendomme. Debatten havde været lang, indædt og omstændelig. ”Landsbytosser” og ”Kustoder i deres livs museum” havde været nævnt i både lokalpressen og TV. Først da mere end halvfems ud af hundrede selv pålagde deres ejendomme tinglyste fredningsbestemmelser, der i det store og hele fulgte myndighedernes normale bestemmelser, kunne striden bilægges. Esoteriske Slips Kap. 38 Tro, håb og kærlighed Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
