Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Esoteriske Slips   Kap.   38   Tro, håb og kærlighed
Esoteriske Slips Kap. 38 Tro, håb og kærlighed


Forfattersiden.dk
Forfatter: nhuth
Skrevet: 2013-08-16 12:41:50
Version: 1.5
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 




Kap.   38   Tro, håb og kærlighed

Stålormen sad i sin morfars kælder og tænkte på de mange timer, de der havde tilbragt sammen. Morfaren, der havde fortalt om sine unge dage, hvor han byggede sit første ”krystalapparat”. Senere havde han bygget kortbølgesenderen og kunne tale med Lyngby Radio og folk over hele jorden. ”Børge Thomsen, Denmark kalder”
havde morfaren altid brugt.  
Ivan så sig om i rummet der var fyldt med elektronisk udstyr fra 60erne og 70erne. Nu værdiløst. Det var med blandede følelser, han så det hele overhalet af den nyeste digitale ITK-teknik, som folk blindt adlød og tilbad som deres afgud.
Hvorfor satte hele samfund deres lid til noget, der var så sårbart som mikrocomputere?
Ivan var blevet boende hjemme hos moren, da morfaren døde. Først da gav hun Ivan lov til at kassere det gamle skrammel i kælderen og pille de store antenner i haven ned. Antennerne fik han solgt til ”Søren Skrot” i Vodskov.
Værre var det med ”skramlet”. Selv Teknisk Museum var ikke interesseret.

Microsoft og Apple havde sikkert kun gjort, hvad de var bedst til: at generere penge.
Alt blev forsøgt digitaliseret. Stålormen frygtede for deres næste træk. Det var kun et spørgsmål om tid, før deres forsøg på at reducere kærlighed,tillid,  tro og håb til en salgsartikel, der kunne downloades fra en simpel computer, ville blive markedsført som miljøvenlig, genbrugsegnet metervare.
Som missionær ville han have været en fiasko. Han havde intet budskab. Den slags måtte mennesker, der har behov for et budskab, selv søge. Det forhindrede ham dog ikke i at arbejde for en god sag.

Han ville skabe en ITK-platform; uden penge, uden reklamer, uden erhvervsinteresser. Et selvstyrende forum eller ”forsamlingshus”  for idealister.
At han så samtidig kunne blotlægge nogle af  ”kynismens selvfede snyltere” og genere dem lidt i deres kamp om at tilrane sig mindrebemidlede medmennesker deres håndører, var hans lille ”hobby”.  
Hvis han skulle gøre sig håb om genindtage sin position som ”stifter af hackerkredsen”, måtte han udnytte sin kontakt med ”Compol” på en mere konstruktiv måde. Han kunne ikke drømme om at røbe noget som helst om hackerkredsens kodesprog. Han ville genvinde den tillid, som var en forudsætning for hans ”mission”.
Om han i det daglige var ansat som IT-designer i en privat virksomhed eller af Compol i Allerød, gjorde ikke den store forskel. De 75.000 havde han ufortøvet returneret. Samtidig sendte han en almindelig mail til Københavns Politi med en højst usædvanlig anmeldelse af økonomisk kriminalitet.
Pengeoverførslen var ledsaget af en besked: Københavns Politi er orienteret!

I mailen med orientering til København skrev han:
Til den særlige afdeling: Dueholm og Jensen. Jeg kan tilbyde min konsulenttjeneste som ekspert i løsning af problemer med de ”hackere” der bare vil foretage pengeafpresning samt de mere uskyldige, der bare prøver ”for spændingens skyld”. Min interesse er kun at oplyse almindelige borgere, om hvem der står bag den grove udnyttelse, som de mærker i det daglige. Jeg nænnede ikke at adressere de 75.000 til politidirektøren, som jeg ikke har noget udestående med”¦
Jeg ser frem til et møde Dueholm og Jensen. Tryk blot ”besvar” for nærmere aftale om tid og sted.
Venlig hilsen Anguis.

Esoteriske Slips Kap. 39 Uansøgt afsked
Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk