 |  | Logbog Kap. 50 Rejesalat til bødlen |
 |
|
|||||||||||||
|
Klokken ti ringede Rønnebæk til Lydia Hansen. - Hallo? - Det er kriminalassistent Rønnebæk fra Gentofte. Forstyrrer jeg? - Nej da, svarede hun venligt. Hvad kan jeg hjælpe med? - Nåe, det er måske mig, der kan hjælpe Dem. Vi har jo længe arbejdet med et par alvorlige sager på Rygårds virksomhed. Deriblandt omstændighederne om deres brors død. - Ja”¦? - Nu har vi fået dugfriske nye oplysninger fra Europol. Vi vil meget gerne tale med Dem så hurtigt som muligt. Ja, jeg er klar over, at det er lørdag, men har de mulighed for at mødes mig? Jeg synes ikke, at det behøver at være her på stationen”¦ - De kan da bare komme og besøge mig her i mit ”nye” hus. Har De adressen? Godt. Klokken 13 vil være fint, men jeg skal lige ud og købe ind. Bryder De Dem om avocado med rejer? - Jo, tak, men jeg ville blot orientere Dem under fire øjne om ”¦ - Ja, De lyder så venlig. Skal vi sige 13:30? - Gerne, jeg kommer. Pokker til kvindfolk. Hun står så at sige med hovedet i gilloutinen og laver rejesalat til sin bøddel”¦ - Så er der frokost, sagde hans kone klokken 12. Hvis du har tid? - Tak, svarede han, kommer nu. Jeg skal bare til et lille møde oppe hos et vidne et eller andet sted på Strandvejen ved Springforbi klokken 13.30. Men det kan jeg sagtens nå. - Hva’ f”¦ skal vi have snaps? - Du arbejder så meget, at du glemmer det er lørdag min strenge herre. - Nåh, så bare en halv, svarede han. Skal vi gå tidligt i seng i aften. - Ja, før du er for træt, svarede hun. Han var ofte kørt forbi stedet, men aldrig før bemærket den lille navnløse stikvej, der førte ned mod sundet. Vejen gav adgang for alle med ”ærinde” til en af de fem matrikler, hvoraf den ene tilhørte Lydia. Et smukt hus i hårdt brændte rødsten. I carporten stod hendes nye bil. Før han nåede at ringe på, havde hun åbnet. - Goddag, og velkommen, var det svært at finde? - Nej, goddag. Vi har vist aldrig mødt hinanden? - Nej desværre, selv om vi begge har en del med Rygård at gøre. Christian Clausen har jo fortalt mig om Dem og Deres medhjælper. Han er meget glad for Deres store hjælp. Hun viste ham ind i stuen, hvor der var en panoramaudsigt uden lige over sundet. - De må undskylde mig rodet, der er meget, der endnu ikke er kommet på plads. Vores frokost er klar, men jeg er er så nysgerrig: Hvad vil De hjælpe mig med? - Ja, det må De nok spørge om. Hun havde klædt sig næsten neutralt, syntes hun. Næsten "casual. Alligevel opfattede hun betjentens tydelige interesse. Hun havde ramt plet. - Kom og sæt Dem. En lille apperitif skader vel ikke, spurgte hun. Nu var tiden inde for Rønnebæks første fremstød: - Hvad siger navnet ”Cesaro Carrera” Dem? Han iagttog hendes bevidste og især ubevidste reaktioner med en analyserende interesse. Hendes puls steg, så han, hun rejste sig umotiveret, hun knappede en knap i sin skjorte og kunne ikke længere skjule sveddråberne på næsen og panden. - Hvorfra har De det navn? Og hvorfor skulle jeg kende det, svarede hun. - Nåh, det véd jeg såmænd ikke. Lige nu sidder han fængslet i Tyskland og vil ikke tale om, hvad han skulle til Danmark efter. Manden er farlig. Men for hvem? - Kan vi sidde og spise her, spurgte hun. - Gerne. - Jeg kender navnet, sagde hun, men heldigvis ikke manden. Kun få har mødt ham og ingen af dem er sluppet fra det med livet i behold. Hvad vil han i Danmark? - Det troede jeg, at De vidste. Det var ham, der dræbte Deres bror i London. Dér, og først dér, så han igen et jaget menneskes i øjnene. - Jeg vidste det godt. Nej, altså ikke at det var ham, der gjorde det. Men, at det var kartellet, der stod bag. Han er professionel dræber. Victor troede, at han kunne sætte grænser for kartellets ødelæggende vækst. De havde ham i saksen. Jeg har følt mig tryg ved at bosætte mig her. Men nu bringer De mig i tvivl. Jeg véd jo godt, at De ikke er kommet for at advare mig eller true mig. Hvad er det De vil vide? Pokker til kvindfolk. Hun står med hovedet i gilloutinen og laver rejesalat til sin bøddel”¦ - For det første: hvordan laver De dressingen til rejerne? For det andet: Hvorfor frygter De, at kartellet nu er efter Dem? - Piskefløde, lidt citron og en anelse spidskommen. Jeg frygter ikke kartellet så længe de har magten over politikerne i Rio, men det kan hurtigt vende. Kan De spise en til? - Joh tak, gerne”¦ uhmm”¦ - Hvis De ikke var gift, ville jeg overveje at forføre Dem. Rønnebæk hostede og kikkede på hende. - Det har De allerede gjort, svarede han uden at se særlig forført ud. Enhver mand i Deres selskab vil føle sig forført. - Åh, det må De virkelig undskylde, det må være min nye parfume, tror De ikke? Hun rejste sig og gik over til ham og trak hans ansigt ind mod sit bryst. Prøv, sagde hun. Tag en dyb indånding gennem næsen”¦ ja”¦ en til. Der kan De se. Det er kun parfumen, der gør det. Hun flyttede sig, så betjenten kunne trække vejret igen og komme til hægterne. - Mon ikke jeg skulle køre igen, spurgte Rønnebæk, dels Lydia og dels sig selv. - Jo, jeg vidste ikke, at du havde et så hårdt program på en fridag. Men ring bare til mig, hvis der er mere du alligevel vil. Hun fulgte ham ud og sendte et fingerkys efter ham. Det var højst ureglementeret, tænkte han på vej hjem. Næste gang måtte han have Henny med. Hvad hulen skulle han nu gøre? Ingenting, konkluderede han, da han låste sig ind. * Hans kone havde været i bad og sad og lakerede tånegle. - Hej”¦ Hva faen, skal vi ud? - Nej. Du kom hurtigt hjem igen? - Venter vi gæster, spurgte han. - Ikke det jeg véd af, svarede hun og gik ind for at klæde sig passende på. Hendes første bemærkning, da hun kom ud og tog imod ham var: Jeg ved ikke hvem du har besøgt, men hendes parfume har ikke været helt billig. Skak og mat. Igen. Tænkte han. Det havde været tæt på. Men det behøvede hun ikke få at vide. Her havde han blot uskyldigt passet sit trælsomme arbejde og uforvarende fået fremmed parfume på sig - og hvad var takken? Men OK Ingen forklaring var mulig. - Gider du lige tænde for fjernsynet? Der er en udsendelse , hvor ”Bubber” besøger en luder. Væk mig hvis jeg falder i søvn. Nåh, tænkte hun. Helt forgæves var hans arbejde da ikke. Mens maden i ovnen blev færdig, sad hun ved ham og strøg ham blidt over panden. Luderen i fjernsynet påstod, at hun var lykkelig! Det tror pokker, hvis Bubber eller DR gav timebetaling efter hendes takster og hårdt prøvede babser. Hun slukkede, da der kom nyheder. - Så lille mand, der er lidt mad til dig, eller vil du først i bad? Han vågnede langsomt op og så efter Lydia. Åh, han var jo hjemme. Og han ville ikke i bad endnu. Tålmodigt ventede hans kone på at han kom til sig selv. - Kom så, vågn op; du drømmer for meget for tiden. Maden er serveret. Og du slipper for opvasken, hvis du tvinger en eller anden tilståelse ud af mig i aften. Har du nogen sinde visiteret rigtige ludere? - Ja. Det glemmer jeg helst. Rart var det sgu ikke. Hvorfor det? - Nåh, ikke noget, jeg tænkte bare”¦ Hvis du nu tog én på fersk gerning? - Nej”¦ så længe kunden og luderen opfører sig ordentligt, forstyrrer vi jo ikke nogen. Kun når der er narko på spil. Herregud, narkoluderne har det slemt. De skal have hjælp. De andre, ”husmødrene” kalder vi dem, gør jo ikke så meget andet end tusindvis af andre kvinder. Nu vidste hun, at de ville få en god aften og serverede med glæde den stegte flæsk med persillesovs. Han fandt altid på noget nyt, vidste hun. Men i aften ville hun måske spille ”voldtægtsoffer” og han skulle være gerningsmand. Det havde han vel ikke prøvet før? Hun legede i hvert fald med tanken. Da de havde spist, stod den intetanende mand og vaskede op, mens hun lige ”nettede sig lidt”. - Hvad hedder den dér parfume hun bruger, spurgte hun da hun havde klædt sig ud eller på. - Jeg kan ikke høre dig, lille skat, svarede han og tørrede det sidste af”¦ - Hva’ faen, sagde han, da hun viste sig i køkkendøren. Hvor har du det tøj fra? - Nåh, det er genbrug, men jeg tror det er renset”¦ er det ikke pænt nok? Det lugter i hvert fald ikke grimt. - Nej, jo, jeg synes det er lidt ud:fordrende; men fryser du ikke? Du har jo gåsehud. - Hvad bilder du dig ind? Her har jeg gået og ventet på et ordentligt stykke mandfolk. Giv mig et klap i numsen og sig undskyld. - Gu’ vil jeg ej sagde han og klappede hende kærligt, men bestemt. Nu kommer du her og gør som jeg siger. Ind i seng med dig eller”¦ Aftenen blev lang og udmattende og han måtte love at få navnet på den eftertragtede parfume, før hun slap ham. Logbog Kap. 51 Stemplet på dødsattesten Logbogens personer - Oversigt (ikke færdig) Links til øvrige kapitler: Oversigt Kapitler i Logbog | ||||||||||||||
 | Helga | 2013-02-13 19:04:06 |
Hej Nuth.
Da du også henvender dig til mig i dit svar til Pipaluk, vælger jeg at svare her, da det er mere generelle betragtninger omkring arbejdsliv/skriveliv. Ja, skrive - og læse - kan man ofte, når kræfterne ikke rækker til alt det, man gerne ville.
Jeg har godt bemærket, at du skriver noget, du kalder logbog med nye numre. Det har ikke pirret min nysgerrighed før, men nu ser jeg at det tilsyneladende er en krimi, du er i gang med? For mig at se er det levende og velskrevet med mange replikker.
Er det muligt at du kunne lave en slags resume for nye læsere, eller fortælle om, hvad projektet går ud på?
Helga
Da du også henvender dig til mig i dit svar til Pipaluk, vælger jeg at svare her, da det er mere generelle betragtninger omkring arbejdsliv/skriveliv. Ja, skrive - og læse - kan man ofte, når kræfterne ikke rækker til alt det, man gerne ville.
Jeg har godt bemærket, at du skriver noget, du kalder logbog med nye numre. Det har ikke pirret min nysgerrighed før, men nu ser jeg at det tilsyneladende er en krimi, du er i gang med? For mig at se er det levende og velskrevet med mange replikker.
Er det muligt at du kunne lave en slags resume for nye læsere, eller fortælle om, hvad projektet går ud på?
Helga
| mille | 2013-02-14 09:30:10 |
- igen i dag har jeg et ønske om at læse dine tekster, men tallet 50 afskrækker mig - for om 4 dage starter saxos krimiskole - og så får jeg ikke læst andet end det
- jeg er altså enig med Helga i, at når du har skrevet så mange og ret så lange prosatekster, så er det lidt uoverskueligt for nye læsere at finde ud af, hvor jeg starter
- på et dagskursus på Christianshavn sidste forår emne: Få styr på din roman - lærte vi, at skrive en bagsidetekst - denne tekst skulle indeholde essensen af det skrevne
- kan godt se af dit svar til Helga, at du ikke synes du kan, men tænk nu lige over det igen, læser du eksempelvis ikke bagsidetekster eller anmeldelser inden du køber en bog?
- jeg er altså enig med Helga i, at når du har skrevet så mange og ret så lange prosatekster, så er det lidt uoverskueligt for nye læsere at finde ud af, hvor jeg starter
- på et dagskursus på Christianshavn sidste forår emne: Få styr på din roman - lærte vi, at skrive en bagsidetekst - denne tekst skulle indeholde essensen af det skrevne
- kan godt se af dit svar til Helga, at du ikke synes du kan, men tænk nu lige over det igen, læser du eksempelvis ikke bagsidetekster eller anmeldelser inden du køber en bog?
| nhuth | 2013-02-14 09:50:04 |
Hej Mille. Det glæder mig, at du har mulighed for at "gå i" Saxos skole.
Tallet 50 må ikke forskrække dig. Tilsammen fylder kapitlerne højst 200 "almindelige" sider i en paperback udgave.
Og jo, jeg prøver at skrive en "bagsidetekst", selv om det smager lidt af at "anmelde" sin egen tekst.
Jeg er begyndt. Se "Om logbog".
Vh.Nhuth
Jeg kunne også have valgt at lægge de 50 indlæg ind som ét samlet indlæg. Det medfører imidlertid andre problemer for læsere (jævnfør "Esoteriske Slips".
Jeg lærer det vel en dag? ;)
Tallet 50 må ikke forskrække dig. Tilsammen fylder kapitlerne højst 200 "almindelige" sider i en paperback udgave.
Og jo, jeg prøver at skrive en "bagsidetekst", selv om det smager lidt af at "anmelde" sin egen tekst.
Jeg er begyndt. Se "Om logbog".
Vh.Nhuth
Jeg kunne også have valgt at lægge de 50 indlæg ind som ét samlet indlæg. Det medfører imidlertid andre problemer for læsere (jævnfør "Esoteriske Slips".
Jeg lærer det vel en dag? ;)
| haleløs | 2013-02-14 09:42:43 |
ogrå JEG er enig med Helga og Mille; en ambitiøs forfatter bør ha' tilstrækkeligt overblik over persongalleri og handlingsforløb til at kunne præsentere det for ... f.eks. en forlægger ;)
venligst ...
venligst ...
| nhuth | 2013-02-14 09:59:49 |
Hej - og tak.
Muligvis. Jeg er dog aldrig stødt på et sådant krav/ønske fra en forlægger. Tværtimod er det min erfaring, at forlæggere kun vil se "færdigskrevne" tekster og intet andet.
Men jeg prøver da alligevel! Se "Om logbog", som jeg lige har lagt ind. Dette lille stykke "bagsidetekst" broderer jeg lidt videre på i dag.
Selvfølgelig har jeg et vist overblik - men romanen er jo ikke færdig endnu. Så.....
Venlig hilsen
Nhuth
Muligvis. Jeg er dog aldrig stødt på et sådant krav/ønske fra en forlægger. Tværtimod er det min erfaring, at forlæggere kun vil se "færdigskrevne" tekster og intet andet.
Men jeg prøver da alligevel! Se "Om logbog", som jeg lige har lagt ind. Dette lille stykke "bagsidetekst" broderer jeg lidt videre på i dag.
Selvfølgelig har jeg et vist overblik - men romanen er jo ikke færdig endnu. Så.....
Venlig hilsen
Nhuth
| haleløs | 2013-02-14 10:12:43 |
selvom de kun vil ha' færdige manus'er skal man vist være mere end heldig for at de blir læst; det svensk/norske Piratforlag 'missede' Stieg Larssons trilogi via netop dén metode!
venligst ...
venligst ...
| nhuth | 2013-02-14 10:24:56 |
OK, det vidste jeg (heller) ikke. Men man kan jo bare sende begge dele samt forslag til bagsidetekst.
Vh.Nhuth
Vh.Nhuth
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Tak for din opmærksomhed. Det jeg er i gang med er en roman som egentlig hedder "Uddrag af Frøken Nielsens Logbog". De "numre" du nævner er blot kapitlernes numre.
Nu må jeg lige blade tilbage for at tjekke de første 10-20 sider, hvor jeg mener at kunne huske, at jeg forsøgte at "indføre" læsere i romanens univers.
Ja, der er indbygget en del krimi-stof, hvor jeg gerne vil ramme noget realistisk, noget grusomt og forsøge at beskrive kriminalitetens egne "indre love", hvor mennesker føler sig presset til at begå lovbrud/forbrydelser af grovere karakter.
Et egentlig resume? Det skal jeg vist lige overveje lidt nøjere.
Venlig hilsen
Nhuth
Nu kl. 9.00 har jeg genlæst "logbogens" forord, forhistorie og de første kapitler.
Noget "projekt" synes jeg ikke mit aktuelle skriveri kan kaldes. (Mit forrige skriveri "Esoteriske Slips" var et "projekt",
Men at skrive et resume kan jeg simpelthen ikke. Jeg vil ikke en gang forsøge. Kunne jeg have skrevet min roman med færre ord end tilfældet er, ja så ville jeg jo have gjort det. Jeg tror, at du stiller mig over for en helt umulig (og urimelig) opgave. "Skriv lige din roman i en ultrakort udgave!". Nej, det er ikke min opgave.