 |  | Esoteriske Slips kap. 7 Galleri Helgal |
 |
|
|||||||||||||
|
Kap. 7 Galleriet HelgaL Det meste af dagen havde Helga Jorunsdottir gået og arbejdet i galleriets lille atelier. Prøvet at se sig selv udefra. Hun tænkte på den gamle forbundsformand, (var det Thomas Nielsen?) der en gang på TV sagde: ”Vi har sejret ad helvede til”! Hun fandt støvsugeren frem; der lå fluer i vindueskarmen. Hvad med hende selv? Og ånden fra ”Staden”? Vi vandt den ejendomsret, som vi bekæmpede. Prisen var høj, og vi mistede både kærligheden og uskylden. Der er brug for en lang time-out. Mange sår skal slikkes og læges. Nu var hun blevet en del af noget så foragteligt som markedskræfter i kunst- og rusmiddelindustrien! Hun røg ganske vist ikke fnisetobak længere. Selv om hendes billeder og installationer var hudløst ærlige, skiftede resultaterne karakter, så snart det kom til prissætningen. Hun havde været nødt til at lade sig momsregistrere. Lige som Smedjen og Medieværkstedet var blevet det. Jo, ”Ånden fra Staden” spredte sig. Politivolden derude var blevet fortrængt af en helt anden slags vold. Hvordan var det lige med ”Den urene ånd”, som Lukas eller Mathæus skrev om? Hun kom til at vælte bogen af Kit Williams, ”Masquerade”. Den var lidt slidt, men den var en del af billedet. Den gamle mølædte hare ved siden af kunne egentlig bare kasseres; men nej, den fik en let omgang med støvsugerens bløde børste. I nogle år havde hun fremstillet et antal similismykker i miniatureformat. Materialet var plastikperler, ståltråd og lidt loddetin. 36 nummererede eksemplarer var det blevet til. Alle var små efterligninger af ”den skjulte guldhare”, som mange skattejægere forgæves havde forsøgt at finde. De 33 havde hun foræret væk til sine bedste venner. Nogle blev brugt som nøglevedhæng, andre blev brugt som brocher. De fleste lå formentlig gemt eller glemt i skuffer, skrin eller æsker. Mon Andreas har sin endnu, tænkte hun. Han havde moret sig over hendes idé, som fik ham til at sammenligne den med Ridderkorset. Men hun havde nu aldrig haft planer om at konkurrere med kongehusets ordenskapitel. Det hele var bare en skør idé. Nu trængte hun til et bad. Hun nød den luksus det var at lade sig overbruse af lunt vand i sit eget badeværelse. Hun spejdede efter nye rynker og inspicerede sin nogenlunde faste barm og næsten flade mave. Lyset var alt for skarpt herude. Da hun rakte ud efter deodoranten, standsede hun pludselig bevægelsen. Hvem skulle hun glæde med forførende dufte? Andreas havde kun brugt deodorant ved særlige lejligheder. Hun faldt for fristelsen og lagde sig ned i karret. Så ville hun også føle sig mere ren bagefter. Hun skruede lidt op for håndbruseren så strålerne kunne gøre deres virkning. Måske var det rigtigt, at mange kvinder slappede af på en anden måde, når de var kommet gennem overgangsalderen og oplevede en anden slags frihed. Alle aldre er vel for pokker overgangsaldre, lo hun højt og tørrede sig. Tænk, at det skulle komme så vidt; at blive forfængelig her efter sidste udkald? Hun glædede sig til i morgen. Så ville hun træne lidt på gulvet. Arme, bryst og mave. Men løbeturene var blevet for korte. Balder af stål var ikke lige hende, men mindre kunne vel gøre det. Man skulle helst være mindst to, der løb sammen, så man bare fik lidt dårlig samvittighed, hvis vejret var dårligt, eller andre undskyldninger alt for nemt kunne hives op af hatten. Trætheden indfandt sig hurtigt, så hun nåede kun et enkelt kapitel i Budd Schulbergs bog fra 1941 om den jødiske, nævenyttige knægt. Hun trak altid gardinet fra, når hun slukkede sengelampen. Hun kunne godt lide, når en mand sukkede ved synet af hende, men så skulle han altså ikke være en skjult iagttager. Lyset om morgenen ville hun ikke undvære. Der var så dejligt stille nu. Næsten for stille. Måske skulle hun ringe til ham i morgen. Nej, så hellere maile. Uanset hvilket påskud hun ville bruge, læste han hende alligevel mellem linjerne. Esoteriske Slips Kap. 8 En venskabspant Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
