 |  | Den indre væg |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg går på landevejen. Tænker over livets tanker. Om hvad livet vil med os. Om hvad livet gør ved os. Hvad vi gør ved livet? Hvad vi vil med livet? Hvorfor vi bliver som vi bliver. Hvorfor vi siger som vi siger. Hvad gør mennesker så hårde? Hvad gør mennesker så bløde? Når jeg sidder og kigger rundt På mennesker alle vegne, På torve, caféer eller i Brugsen, Mennesker der skælder og smælder, Mennesker der krammer og smiler, Mennesker der er kede og alene. Tænker de mange skæbner. Lige der midt i det hele. Alle var børn engang. Bittesmå spædbørn med sut. Den der trøster når livet er svært. Uskyldigheden i at en sut var trøst, Og kram fra forældre gav ro i bryst. Alle kommer med en historie. En historie der er skrevet indeni. På indersiden af mennesket. Det er skrevet med store bogstaver Der på væggene, inde i kroppen. Dé historier kan aldrig slettes. De bæres rundt med mennesket. Hele livet skrives der på væggen derinde. Vægge op og vægge ned. Alt det sjove, det glade, det dejlige. Det der næsten slog mennesket ud, Den sorg mennesket oplevede. Det utilgivelige, Det forfærdelige, Den evigt drænende skyld. Skyld over alt mennesket kan komme på. Skyld over aldrig at være god nok. Som mor eller far Som datter eller søn? Kollega eller ven? Vi slår os selv meget i hovedet. Og over hvad? Ting der udspringer af hvad der står på væggen. Andre kan sige at det ikke er sådan. Men vi tænker at det står jo på væggen, så må det være sandt, ikke? Nej, det må det ikke. Og nej, det er ikke sandt. Vi tror for lidt på vores egen mening. Vi tror for meget på andres mening. Væggen derinde er lidt som en avis. Man skal ikke tro på alt man læser. Nogengange er det en and. For andre kan også skrive på væggen. Har mennesket været drillet eller mobbet? Har mennesket været holdt udenfor eller negligeret? På væggen skrives det med kniv. Det ridses ind på væggen i smerte. En smerte der aldrig går væk. Tillid der aldrig kommer igen. Kigger rundt på cafégæsterne, Tænker på hvad deres vægge mon fortæller. Nogen griner ude, men græder inde. Nogle skælder ude, men er invalide inde. Gå i menneskets sko for en kort stund, Og væggens hemmeligheder vil åbenbares. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
