 |  | Esoteriske Slips Kap. 87 Begrundet mistanke |
 |
|
|||||||||||||
|
Kap. 87 Fuglen er fløjet Mørk havde undret sig meget, da han erfarede, at endnu et lovforslag var blevet hastebehandlet i Tinget. Denne gang var det åbenbart nødvendigt at give PET meget vidtgående beføjelser til at få indsigt i danske statsborgeres privatliv. Brevhemmeligheden måtte være ukrænkelig, mente han. Fra klokken 0:00 i nat, skulle PET ikke længere have dommerkendelse for at ”hacke” sig vej ind i dybet af hvilken som helst computer i kongeriget. Blot have deres ”egen begrundede mistanke”. Dueholm, som for det meste var meget rettænkende og korrekt, syntes nok at det var på tide, at de nu fik bedre muligheder for at forebygge sædelighedsforbrydelser, svindel og bedragerier bare ved at følge en smule med i, hvad der foregik på mange computere. Jensen havde også fulgt lidt med; men hvad der foregik bag en lukket dør, burde ingen fremmede snage i. Gid fanden havde det skidt. Men det havde han måske også? At det nu blev legaliseret at overvåge alt og alle var jo ikke ensbetydende med, at politiet rent faktisk skulle eller burde udnytte muligheden. Men det var jo ikke til at styre. Men hvorfor havde kvajhovederne på Christiansborg været så ubegavede, at mænd som Lichtenstein, blev skræmt fra vid og sans, så man ikke havde skyggen af chance for at finde ham og stille ham til ansvar? Der var lidt for mange spor, der blev ved med at krydse hinanden. Hvorfor skulle det ske netop nu? - Har De nogen sinde hørt om Folketingets CERT-arbejde, spurgte professoren en dag fru Knudsen. - Hva’behar? Dessert-abejde? Er det noget med fødevarer, svarede hun. De havde aldrig drøftet politik. Professoren fortrød og følte sig lidt beklemt ved sit utidige spørgsmål. - Derhjemme stemmer vi på socialdemokratiet, siger min mand altid. Og jeg har altid ladet ham være i troen for fredens skyld. Nej, det er nu en af mine små hemmeligheder, hr. Lucide. Men pyt, De kan holde tæt: I mange år har jeg fulgt mit eget system, som er lettere at overskue og gør valgaftenerne sjovere. Jeg startede naturligvis med A i sin tid. Gangen efter stemte jeg på B og sådan har jeg fortsat for ligesom at dele sol og vind lige. Når der så nogen gange dukker et nyt parti op, bryder jeg princippet og giver det nye parti krydset som et skulderklap. Derefter følger jeg igen mit system”¦ Synes De, det ligefrem er morsomt? Professoren lo og hostede, - Ja, ja, forsøgte han at sige, det et sgu længe siden jeg har hørt noget så klogt og morsomt! Hun kunne ikke huske, at hun nogen sinde havde hørt professoren bande, så hun valgte at overhøre det. Hun var smigret over hans pæne ord. - De er nu altid så rar. Jeg tror ikke, at min stemmes placering betyder alverden; men at - det helt afgørende er, at jeg bruger min stemmeret! Det tager jeg meget alvorligt. - Herligt! Deres stemme har skam stor betydning”¦ også for mig, svarede han stille. Hun havde nu aldrig stemt på ham, personligt. Han havde da heller adrig talt om at stille op til valg? Han var svær at blive klog på. Professorens telefon ringede. Jensen oplyste, at Lichteinstein var stukket af; syg eller ej. - Kunne de mærke på ham, at han skulle være specielt syg, sidste gang De så ham? - Nøh, nej. Han trængte nok bare til at komme lidt væk, tyder det på. Væk fra CERT - Væk fra Dem og mig. Vil De efterlyse ham? - Desværre nej. Det er for sent. Jeg har stærkt på fornemmelsen, at nogen i PET har advaret ham. Så vi skal ikke gøre os forhåbninger om nogen sinde at se ham igen, med mindre han rejser ind i landet; frivilligt. Og det er der ingen fare for”¦ Esoteriske Slips Kap. 88 Påklædt eller ej Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
