En anskuelse | ||
|
||||||||||||||
Jeg eksisterer - men på een eller anden måde findes jeg ikke. Jeg er en hel og alligevel sammensat person - den del af mig der blev født, den del, der blev revet væk og den del, der måtte affinde sig med omstændighederne. Ligegyldigheden er blevet vores påskud - og længslen vores offer! Lykke |
haleløs | 2011-07-16 10:36:12 | |
Tjaeh ... alle søger vi jo bekræftelse fra andre - og en dybere mening med vores liv ...
( Ligegyldigheden er blevet vores påskud / - og længslen vores offer!) hmmm ... altså: længslen som offer gi'r ingen mening - for mig! Kunne du mene 'offer for egen længsel'? (spør' bare ;))
venligst ...
( Ligegyldigheden er blevet vores påskud / - og længslen vores offer!) hmmm ... altså: længslen som offer gi'r ingen mening - for mig! Kunne du mene 'offer for egen længsel'? (spør' bare ;))
venligst ...
haleløs | 2011-07-16 12:34:19 | |
JASÅ; med dén forklaring gi'r alting så puldselig mening! En slags 'tidlig resignation'?
Vil i så fald anbefale dig Ina Ravnkildes tankevækkende, lille erindringsbog 'Søndag er en god dag' - biblioteket har eller skaffer den.
venligst ...
Vil i så fald anbefale dig Ina Ravnkildes tankevækkende, lille erindringsbog 'Søndag er en god dag' - biblioteket har eller skaffer den.
venligst ...
Lykke | 2011-07-16 18:39:55 |
Tak Haleløs - det vil jeg tage til mig :)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Forklaring: Jeg blev tvangsfjernet da jeg var 2 1/2 år gammel og adopteret da jeg var næsten 4.
Ligegyldigheden over ikke at 'passe ind' eller 'høre til' blev med årene et påskud, og på den bekostning ofrede jeg det savn og længsel, der stadig lå efter at skulle høre til.
Jeg ved ikke, om den forklaring giver mere mening. Men at skrive teksten om, giver ingen mening - det var dengang og nu er nu. Hvis jeg skrev den om nu, ville det være en anden Lykke og ikke den Lykke med de stærke følelser overfor situationen, som dengang.