 |  | Logbog Kap. 18 Ung pige savnes |
 |
|
|||||||||||||
|
Den aften Nina Clausen forsvandt kl. 22 på vej på vej hjem efter en hyggeaften hos Gry, blev rædselsfuld. Simon var heldigvis faldet i søvn, inden forældrene kl. 23 ringede til Gry. Jo, Nina var cyklet hjem lidt i ti. Klokken 23.30 kørte Christian langsomt og søgende ad den rute, som datteren måtte have fulgt. Ingen Nina, ingen cykel, ingenting. 23.55 kontaktede han alarmcentralen og meldte hende savnet. Intet skete. Klokken to sad han stadigvæk i sofaen med Elizabeth og stirrede stift på to tavse telefoner. Han kontaktede igen alarmcentralen og rykkede for en eller anden reaktion. Men han blev kun mødt af en arrogant kvindestemme, der belærte ham om, hvor mange teenagere, der hver eneste aften blev meldt savnet - og altid dukkede op, når de var blevet ædru. Han blev stiktosset. Elizabeth græd. Nina havde aldrig været beruset. Han tjekkede igen om den anden telefon virkede. Klokken fem ringede han til politiet i Gentofte og blev straks stillet videre til Helsingør. Efter en kort samtale med den vagthavende lykkedes det at få oplyst et mobilnummer til Rønnebæk. Anden opringning blev besvaret med et grynt, et gab og lidt hosten. Han satte kriminalassistenten ind i situationen. Endelig lød det som om han blev taget alvorlig. - Jeg kan være hos jer ved sekstiden, lød svaret. Hvad er det lige adressen er?...... Tak. Fru Rønnebæk rystede på hovedet, da hun stod op og gik i køkkenet og lavede en tår kaffe til ham. - Skal du have uniform på? Spurgte hun, mens hun ristede brød. - Nej, den strammer - og skræmmer bare, svarede han med barberskum på hagen. - Ja, mig skræmmer du ikke, svarede hun, og trykkede ham kærligt på maven. Opringningen fra Clausen irriterede ham. Og tirrede ham. Den slags bagateller forstyrrede kun hans egentlige arbejde. Han havde jo ikke ubegrænset råderet over regionens politistyrker. En teenagepige var ikke kommet hjem til den aftalte tid i aftes. Det var vel ikke første gang. Men hvorfor lige netop Clausens datter? Hvorfor havde han ikke bare kontaktet nærmeste politi? Lørdag morgen parkerede han diskret på den stille villavej og gik op ad den lange indkørsel. Clausen stod i døren og ventede. Solen var for længst stået op. Den milde duft fra roserne blandede sig med fuglenes morgensang. De satte sig i køkkenet. Elizabeth gik febrilsk frem og tilbage, mens kaffemaskinen boblede. Nej, de havde også ringet til Steffen. Der havde Nina ikke været. Hun var aldrig ”gået hjemmefra” og intet tydede på, at hun tumlede med større problemer. Nu ville hun - og cyklen blive eftersøgt af politiets patruljer i hele regionen. Rønnebæk tog afsked med de bekymrede forældre og gav dem sit direkte mobilnummer. Simon vågnede før faren kaldte. - Hvor er Nina? Spurgte han og var ikke specielt tilfreds med farens lunkne svar: Hun er vist nok hjemme hos Gry. Bliv nu bare skoleklar. Teen er klar i køkkenet. - Jamen far, det er lørdag! Efter en kort samtale med Elizabeth kørte Christian til Rygaard. Foreløbig var der ingen grund til at ængste drengen. Samtidig forlod en tom rustvogn traktørstedet. Nina var stadigvæk omtåget af den injektion hun fik før hun blev kneblet og lagt op i kisten af de to mænd, der havde standset hende ved T-krydset på Dronninggårds Allé i Holte. De havde taget hendes cykel med smidt den i en sø på vejen mod det sted. hvor hun befandt sig nu. Det var det sidste hun huskede. Nu anede hun ikke, hvor hun var. Der var koldt og mørkt. Ingen lyde. Og der lugtede af mug. Så sov hun igen. De to kidnappere havde fået ordre til at skaffe sig af med rustvognen. Et gammelt træskur skulle også lige brændes af, inden politiet opsnusede flere spor. Efter fem-seks timer vækkede deres stemmer hende. Så mærkede hun remmene om håndleddene og fødderne. Hun skulle tisse. - Bare sæt spanden derind. Og lad være med at glo så sulten efter hendes lille fisse, hørte hun en af dem sige. Så stak de en ny sprøjte i hende og trykkede stemplet i bund. Stemmerne forsvandt; hendes bevidsthed forsvandt - og smerterne forsvandt. Igen sad Henny og Rønnebæk over for hinanden på hendes kontor. Og igen prøvede de at systematisere deres viden, iagttagelser og antagelser. Samtalerne med Ninas forældre førte ikke til brugbare spor eller ledetråde. Politimesteren havde afslået deres anmodning om at få tilknyttet endnu en assistent, der kunne aflaste dem. Tiden var knap. De vidste begge at opklaringsprocenten faldt som timerne gik. Havde de haft mere tid, ville de have gennemført samtaler med Ninas klassekammerater. Henny og Rønnebæk ville være nødt til at tale med Gry og hendes forældre. Der blev iværksat aflytning af Clausens telefoner hjemme og på Rygaard. Henny brød tavsheden: - Jeg føler og fornemmer en sammenhæng. Rygaard spiller en hovedrolle. Clausen lyver eller fortæller i hvert fald ikke hvad han véd. Den pæne ”frøken Nielsen”, altså Helene Rosenkilde er utrolig loyal over for sin arbejdsgiver. Og chaufføren ser og hører mange ting, som han aldrig kunne drømme om at fortælle nogen som helst. Hva’ faen er det for et cirkus? Nu sidder vi med 2½ mord, en bortkommen teenager og en sag om hårde stoffer! Logbog Kap. 19 Båd-Peter Links til øvrige kapitler: Oversigt Kapitler i Logbog | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
