 |  | Forsent |
 |
|
|||||||||||||
|
Det er disse trygge rammer Jeg evig og altid leder efter Her i dette snævre rum er jeg tryg Jeg frygter ikke livet og menneskerne Her kan jeg være mig selv Uden andre folks meninger om mig Jeg vil mest af alt lukke mig inde i mig selv men jeg ved at hvis jeg ikke gør noget nu Er det forsent senere hen Og når jeg nu står der i fremtiden På vej ind i de voksnes rækker Vil jeg tænke tilbage tænke tilbage på tiden i folkeskolen Jeg kommer til at fortryde Fortryde jeg ikke stod frem At jeg ikke stod ved min mening Indeni er jeg stærk Men udenpå til tider svag Jeg prøver på ikke at vise dem min smerte desværre går det galt nogen gange Men jeg må være stærk Det kan ikke hjælpe noget Jeg er nødt til at tage mig sammen Jeg Må prøve! | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-03-28 19:20:38 |
Helene; det' faktisk ikk' så let at være 'anderledes end flertallet'! I virkeligheden føler vi os nok allesammen mindst 'en smule anderledes'. Det' en ganske naturlig følelse!
Du skal overhovedet hverken se tilbage eller fortryde spor ... men se fremad. Kun FREMAD - livet venter ...
Du har jo oss' et frirum her inde, hvor du kan skrive og digte, som du har lyst (i ly af din anonymitet), og 'prøve vingerne af' - ikk' ?
venligst ...
Du skal overhovedet hverken se tilbage eller fortryde spor ... men se fremad. Kun FREMAD - livet venter ...
Du har jo oss' et frirum her inde, hvor du kan skrive og digte, som du har lyst (i ly af din anonymitet), og 'prøve vingerne af' - ikk' ?
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Jeg er rigtig glad for at kunne skrive mine tekster herind, jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden den her side, helt seriøst.. Jeg er så glad for den, det kan ikke laves om :-)
Kh Helene