 |  | Nekrologen - del 1 |
 |
|
|||||||||||||
|
Hej læsere! Efter en la-a-a-a-n-g 'jeg er student og vil aldrig nogensinde mere læse eller skrive-pause' er jeg nu ved at være klar med noget nyt igen. Historien er ganske vist stadig i produktion, men jeg tænkte at jeg ville lægge starten herind, for den gode gamle respons' skyld. Glæder mig til at høre den! :-) __________________________________________ Råben. Han huskede helt sikkert noget om råben. Skrigen. En dør, der smækkede. Og så var der baren, senere. Han tog sig til hovedet og stønnede. Han så sig omkring og opdagede, at han lå på sofaen i Marks stue. Gode gamle Mark. Altid rede til at låne sin sofa ud til sin bedste ven, når han havde trådt i spinaten. Igen. Dan missede med øjnene mod det digitale ur, som stod på sofabordet. 09:48 lyste de røde tal ham i møde. Okay, så det havde måske ikke været hans bedste idé at tage på druk aftenen før. Det er ikke godt at drikke, når man er vred. Så nyder man det ikke, men gør alt hvad der står i ens magt for at få så meget som muligt ned; just for the hell of it. Han havde ikke tænkt over det, skulle bare væk fra hende. Hendes råben, hendes beskyldninger. ”Hun har ringet igen.” Det havde mere lydt som en anklage end en konstatering. Han havde siddet ved køkkenbordet og drukket sin kaffe - uskyldigt og fuldstændig uforberedt på, hvad der ventede ham. ”Hvem er hun?” Den tilstræbte ligegyldige tone i hans stemme fik bægeret til at flyde over for hende. ”Daniel, for fanden, lad være med at spille dum.” Han tog en sidste slurk af kaffen, rejste sig langsomt, skubbede larmende stolen bagud og gik hen til vasken for at stille koppen. Da han løftede blikket, stod de over for hinanden. ”Det er tredje gang i den her uge, Daniel. I begyndelsen slog jeg det bare hen, fordi der var tavshed i den anden ende, hver gang jeg tog den. Men i dag - jeg hørte hendes stemme, okay? Så lad være med at ”¦” ”Hvad er det, du prøver at sige?” Tonen var stadig ligegyldig. Glasset, hun havde haft i hånden, ramte gulvet og splintredes larmende. Han kunne mærke nogle små glasstykker på sin fod og så forarget på hende. ”Se nu der. Vil du godt tage dig sammen?” Han rystede foden og gik baglæns, hen mod badeværelset. ”Bliv her! Vi er ikke færdige.” Hendes stemme var begyndt at ryste; kinderne rødmede og underlæben sitrede. Åh, nej. Det kunne kun betyde én ting: den store tur. ”Jeg skal af sted,” mumlede han uden at se på hende. ”Daniel.” Gid hun ville holde op med at nævne ham ved navn. Det var så forbandet irriterende. ”Jeg sværger, Daniel, hvis du går nu -” Han stod på gangen og var ved at tage sine sko på. ”Så hvad?” Et smil spillede om hans mund. Hun trådte væk fra glassplinterne og hen mod ham. ”Fortæl mig hvad der foregår, lige nu.” Han mødte endelig hendes blik, og det tålte ingen modsigelse. Han lod den sko, som han endnu ikke havde fået taget på, falde til gulvet og gik langsomt ind i køkkenet igen, hen mod hende. ”Hun er bare en, jeg kender,” begyndte han. Hun lukkede øjnene. ”Hvem er hun?” Øjnene var stadig lukkede. ”Hun hedder Cecilia, jeg mødte hende i baren sidste weekend, vi snakkede bare lidt, og så ...” ”Og så?” Han betragtede et øjeblik hendes ansigt. Tårerne var begyndt at trille ud af øjenkrogene. ”Og ikke mere,” sagde han så. Hun åbnede øjnene igen, tørrede dem hastigt med den ene håndryg. ”Du fortæller mig ikke sandheden, Daniel.” Han bed tænderne sammen. ”Er vi færdige?” ”Hvorfor bliver hun ved med at ringe, og lægger på, når jeg tager den, hvis hun bare er en ven?” Han rystede på hovedet og fnyste sagte, slog blikket ned. ”Jeg kan se det på dig. Du behøver ikke at sige noget.” Han bukkede sig og tog den anden sko på. ”Nej, du klarer samtalen helt fint alene,” snerrede han og rejste sig igen. Han stirrede på hende, uden at møde hendes blik, og på en eller anden måde blussede raseriet op i ham. ”Jeg er fandme træt af det, er du klar over det?” ”Du er træt? Hvad er du træt af?” ”Lige nu er jeg træt af alting, og mest af alt er jeg træt af dig.” Han hev døren op, men lod hånden hvile på dørhåndtaget, idet hun sagde: ”Når du går ud af den dør, Daniel, så var det sidste gang. Du kommer ikke tilbage hertil.” Han slog en latter op. ”Det er i orden.” Og han smuttede ud af døren og smækkede den i efter sig. Hendes stemme fulgte ham et stykke ned af trapperne. ”Du bliver væk, Daniel!” | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-09-18 22:38:29 |
heeeej igen; VELKOMMEN TILBAGE! Nu har jeg sat bogmærke så jeg kan følge dit nyeste projekt!
venligst ...
venligst ...
| haleløs | 2012-09-19 12:29:46 |
... og forresten: TILLYKKE med din eksamen ;)
Vel(be)skrevet, realistisk JALOUSIDRAMA; undrede mig dog lidt over, at dette UNGE (formoder jeg?) par åbenbart har en fælles FASTNET-telefon ... det er da vist ved at gå af mode (med de mange nye x-phones og abb.-typer) ?
venligst ...
PS 'Han lod den anden sko, som han endnu ikke havde fået taget på, ...' forslag; men du skal blive i dit eget sprog, og KUN skrive, hvad du selv finder 'mundret' ;)
Vel(be)skrevet, realistisk JALOUSIDRAMA; undrede mig dog lidt over, at dette UNGE (formoder jeg?) par åbenbart har en fælles FASTNET-telefon ... det er da vist ved at gå af mode (med de mange nye x-phones og abb.-typer) ?
venligst ...
PS 'Han lod den anden sko, som han endnu ikke havde fået taget på, ...' forslag; men du skal blive i dit eget sprog, og KUN skrive, hvad du selv finder 'mundret' ;)
| Nadia K | 2012-09-19 20:52:06 |
Mange tak skal du have! Det er så rart endelig at have den eksamen i hus...
Joo, du siger noget dér, angående fastnet telefonen. Jeg havde faktisk tænkt at denne historie skulle foregå nogle år tilbage, måske i slutningen af halvfemserne-starten af 00'erne? Så det er dér, fastnettet spiller ind .. desuden er det mere hendes leejlighed end det er deres begges - og dermed er det også hendes fastnet telefon, som Dan så bare bruger med, i det han ikke har specielt mange penge (deltidsarbejde!)
- Tak for forslaget, som jeg med glæde vil tage imod! De der kringlede formuleringer sniger sig altså ind engang imellem, ha ha.
Joo, du siger noget dér, angående fastnet telefonen. Jeg havde faktisk tænkt at denne historie skulle foregå nogle år tilbage, måske i slutningen af halvfemserne-starten af 00'erne? Så det er dér, fastnettet spiller ind .. desuden er det mere hendes leejlighed end det er deres begges - og dermed er det også hendes fastnet telefon, som Dan så bare bruger med, i det han ikke har specielt mange penge (deltidsarbejde!)
- Tak for forslaget, som jeg med glæde vil tage imod! De der kringlede formuleringer sniger sig altså ind engang imellem, ha ha.
| haleløs | 2012-09-19 21:26:08 |
idé-forslag: HUN har job med betalt tlf. & internet sk. 'hjemmearb.plads'. HAN er på SU. Kvinden, som ringer til fastnet-tlf. kender dem begge og ØNSKER ... at skabe ballade i par-forholdet ?
venligst ...
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Jeg er så glad for at du stadig vil følge med. Glæder mig til at læse din respons.
vh Nadia