 |  | Igen |
 |
|
|||||||||||||
|
Nu kører han sin vej igen Og jeg er ulykkelig igen Så jeg ser mig i spejlet og jeg ser et barn og min verden styrter igen Nu er der sorte streger på mine kinder og blå mærker på mit ene bryst som jeg foreviger med et billede ligesom jeg gør ham udødelig med digte og han er ligeglad Jeg studerer mit ansigt Jeg ligner en 16årig med et teenageproblem når jeg har t-shirt på og jeg tænker om det var derfor hans samvittighed pludselig blev eksisterende for hende Jeg tænker om jeg skulle ha kørt min vej Måske han kører efter fordi han frygter jeg vil gøre noget dumt Men jeg bliver siddende og tæller sekunder til døren går i og hjulene forlader gruset og duften forlader stuen og facaden forlader mit ansigt som jeg gemmer i sofaryggen fordi jeg ikke kan bære at være knækket når han ser på Jeg kan ikke være alene nu Jeg har brug for nogen nu så jeg glemmer at tænke og græde og slå ting i stykker Så jeg glemmer lyden af hans stønnen Smagen af hans orgasme og lyden af hans livrem der lukkes Nu er han kørt sin vej igen og jeg kaster op igen Sover ikke igen Så jeg ser mig i spejlet og jeg ser et barn Men selv små mennesker kan have store stemmer | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
