 |  | Esoteriske Slips Kap. 73 Gemmeleg og rollespil |
 |
|
|||||||||||||
|
Kap. 73 Gemmeleg og rollespil Da hendes nye smartphone viste 19:31, - 19:30, åbnede Eliza Penkow for indgåede opkald. Der var én. ”Velkommen” efterfulgt af en meddelelse. ”Vi har registreret dig. Du kan fortsætte ved at aktivere ”næste”. Ved hvert nyt opslag kan du aktivere Brugervejledning. Du kan når som helst trykke ”SLUT” og dermed afslutte ethvert samarbejde med os.” Hun valgte ”næste” og læste en besked om en ”aktuel opgave”. Bemærk: Denne og de følgende meddelelser slettes automatisk efter 15 minutter og kan ikke genåbnes, kopieres eller videresendes. ”Der ønskes tæt opfølgning på CERT-gruppernes arbejde og udarbejdelse af et katalog over de forholdsregler, som måtte forventes, at vi iværksætter. I den forbindelse kan det være formålstjenligt at anlægge juridiske og folkeretlige synspunkter, så vores aktører får det størst mulige råderum.” Først nu faldt det hende ind at læse brugervejledningen, men før hun åbnede den, kradsede hun lige ned, hvad der stod. Når PET skulle finde på nye gemmelege, fejlede deres fantasi ikke noget. Men de tog fejl i deres vurdering af hende. De kunne ikke længere skræmme hende. Det var dem, der ønskede et job gjort, og det var dem, der ønskede, at hun skulle klare det. Det var nu så sent, at hun valgte at vente til i morgen med at tale med Jensen; de skulle ikke tro, at hun havde noget hastværk, men hun sendte alligevel en almindelig mail til ham. Her orienterede hun om sin reaktion over for PETs spejderdrenge. Hun vidste, at hun kunne magte opgaven, men nu var det hende, der stillede betingelserne. Jensen tjekkede lige sin mail, da han efter ordre fra konen havde vasket op. Havde han glemt noget? Hun havde klædt sig om, før han kom hjem. Bryllupsdag? Nej. Hun så faktisk godt ud i den lette kjole. Han kikkede igen på mailen. - Det var satans, tænkte han. Endelig var der en, der turde sige fra. Det var kun muligt på én måde: Eliza måtte ligge inde med dokumentation for noget, der for enhver pris aldrig måtte se dagens lys. Han tændte læselampen ved siden af sofaen og noterede en stribe ”stikord”: Cyberkrig, hackere, CERT, politiske indgreb, tavshedspligt contra ytringsfrihed. - Jeg skal lige ringe, sagde han til konen. - Ja, det skal du vel, sagde hun, men jeg har ellers planer om alt muligt andet end dit arbejde i aften”¦ - Vi skal vel ikke ud? - Nej, skat. Tværtimod. Bliv nu færdig mens jeg laver en tår kaffe. Han ringede til Eliza: - Lis Petersen, svarede hun. Nå, er det allerede dig. For min skyld kan vi tale frit nu. Hvordan har du det med det? Han greb notesblokken og svarede ironisk: - Så længe vi ikke taler om ”cyberkrig, hackere, politik eller CERT”, er jeg kun bundet af min tavshedsfrihed og ytringspligt! - Er du fuld, spurgte hun”¦. Jensen grinede højt. - Nej, ikke spor, men særdeles opløftet. Det var bare et ordspil, der faldt mig ind. Lad mig høre, hvad du siger. Eliza fortalte ham om ”deres” seneste påfund med smartphonen, som hun fandt så tåbelig, at hun ikke engang gad svare dem. Hvis det er standard for tjenestens reform, forstår jeg bedre deres behov for hjælp. Hun læste højt fra sit sidste afskrift fra smartphonen: ”Der ønskes tæt opfølgning på CERT-gruppernes”¦ osv.” Selvfølgelig tager jeg jobbet. Men det er jo kun muligt at udføre benarbejdet inde fra jer. Så vidt jeg ved, drejer det sig om langt over et hundrede personer. - Det skal du ikke bekymre dig for. Det klarer vores folk, så snart vi har listerne fra Folketinget. Men foreløbig har vi da i hvert fald de første hundrede, så du kan vist roligt gå i gang. Du kan få deres data efterhånden, som vi clearer dem. Det vigtigste lige nu, er at du selv kan holde ryggen fri. Har du stof nok til dit oplæg på hotellet?... - øjeblik, sagde han”¦ Ja, to minutter, ja tak,”¦. nåh, undskyld Eliza, det var bare konen, der spurgte om vi skulle tage en lille cognac til aftenkaffen. Gud ved hvad hun er ude p唦 - Ja, hvad mon, fnisede Eliza. Der er vel ikke mere, hun skal have vasket af. Vi tales ved i morgen. Ja, jeg har tjek på mit oplæg. Han nåede lige at maile de halvfærdige lister. - Værsgod, sagde fru Jensen og satte kaffe og cogcac på bordet. Jeg har gjort et dejligt skumbad klar til dig. Så sover du så godt bagefter. Hun havde sat en flaske hvidvin i champagnekøleren. Karret var ikke stort nok til dem begge. Da han havde ligget i boblerne og vasket sig lidt med træuldshandsken, kom hun ud i sin badekåbe og satte sig på kanten. Hun suttede på en isklump. - Skal jeg gnubbe politiofficerens ryg med hampefibre, spurgte hun drillende. - Ja, lille konkubine, det er en ordre! Hvis du ikke gør det godt nok, lægger jeg dig i håndjern”¦ Hun skrubbede ham lydigt, som han ønskede. Både for og bag men passede på ikke at irritere de sarte steder for meget. Med et iskoldt fast kys og et lille bid satte hun komma og spurgte, om han ville høre lidt sød musik. - Ja, find noget passende. Hun beholdt bh’en og hofteholderen på, da hun tændte for iPod’ens smægtende lyde. Ved lyden af April Stevens ”Teach me Tiger” gjorde han sin entre med hævet knippel i højre hånd og håndjernene i venstre. - Denne gang slipper du ikke med en advarsel. Tag badekåben af! Behold dine luderstrømper på kommanderede han. - Ja, jeg skal nok”¦ , men så må du altså ikke sætte annoncen i. Lov det! - Hm, brummede han, vi får se. Dine bryster har ellers størrelsen til det. Hvad er der galt med annoncen? Må der ikke stå intimbarberet? Der er nogen, der også skriver tatoveret, truede han og fandt bomuldsrebene frem. - Læg armene over hovedet. Jeg bliver nødt til at visitere dig først, sagde han til tonerne af Stones’ Let it Bleed. Du skal også barberes om lidt”¦ - BH’en først, vend dig om. Han måtte bruge begge hænder for at løsne de tre hægter. Hun havde prøvet at undgå, at han parkerede kniplen mellem hendes lår. Måske skulle han have bundet hende først. - Hvis jeg havde en til af din slags, behøvede jeg ikke andet end at vogte over jer. Kender du ikke en lige så fyldig veninde, der mangler en bodyguard? - Mmm-mmm, prøvede hun at sige gennem det snoede tørklæde , mens han skrabede hende, så hun kunne nyde hans klikkende tunge.. (fortsættes - med mindre han bliver tilkaldt til en hasteopgave på Halmtorvet)... Esoteriske Slips Kap. 74 Ordknepperi Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
