 |  | Esoteriske Slips Kap. 74 Ordknepperi |
 |
|
|||||||||||||
|
Kap. 74 Ordknepperi Jeg måtte vise Helga, hvad jeg var ved at skrive. Det er jo en kvindes virkelighed, jeg vil dyrke; ikke min egen. Jeg havde en gang læst Anaïs Nin’s dagbøger, lidt Erica Jong og Suzanne Brøgger. Men uden at finde styrken i kvindens seksualitet. Nu var jeg gået til yderligheder ved at beskrive ægteparret Jensens eskapader, som jeg ikke havde det mindste belæg for at kunne udtale mig om. Af og til følte jeg, at jeg var på ”mellemhånd”. Hvis hele historien om Mørk og hans univers, herunder Jensen, skulle virke ægte og autentisk, ville det kræve, at jeg ligefrem havde været inde i Jensens soveværelse den aften. Jeg havde for eksempel aldrig mødt Jensens kone og måtte forlade mig på de spinkle signaler, som jeg kunne opfange som udenfor stående. Men hvor meget kender man i virkeligheden til selv nære bekendtes helt private tanker og adfærd? Kun den del, som de ikke holder skjult. Nu er jeg jo hverken tankelæser eller vindueskigger. Så det er ene og alene i min fantasi, at jeg kan hente stof til, i mindste detalje at kunne fortælle disse ting. Helga havde sorteret georgineknoldene og kom ind med jord på fingrene. - Der er ikke vand i hanen derude, sagde hun og gik ud i køkkenet. Nej, nu kunne jeg vist godt åbne for ballofixen igen. Der skulle nødigt komme mere frost nu. - Når du har tid, gider du så lige kikke lidt på bogen, spurgte jeg. Altså bare her på skærmen”¦ - Gud, er du kommet så langt. Jeg tror, at jeg er kommet til det sted med pølsemanden i Gladsaxe. Mens hun læste smurte jeg os lige en mellemmad eller to og åbnede for ventilen til vandhanen. Gråmis var langsomt ved at tage mig til nåde igen. Han kunne ikke skjule halens sprog. Jeg burde have sorteret georginerne efter farverne på de billeder, jeg heller ikke havde fået taget sidste sommer. Nå,”¦. hvis de blev helt tosset, må jeg vel flytte lidt rundt på dem. Hun havde fundet den lille damespade ude i carporten. Den stod nede i bedet, hvor hun var kommet til. - Ordknepperi! råbte hun pludselig oppe fra døren til stuen. - Hvad siger du Andreas, spurgte naboen gennem hækken. - Åh, ikke noget. Jeg sidder og skriver; det var bare Helga”¦ Jeg skyndte mig ind i stuen og lukkede døren efter mig. - Det er alle tiders, sagde hun, ikke for meget ordknepperi. Bare til sagen. Du er ved at komme efter det. Tænk at få sådan en tur. Jeg har nu aldrig kunnet forlige mig med nogen form for vold. Men du kan skildre noget forløsende i en magtbalance eller et styrkeforhold, som sagtens kan være modsat af det, som umiddelbart står på nethinden. Uden vold og lidelse - kun fyldt med nydelse og glæde. Men jeg kan ikke forestille mig en type som Suzanne Brøgger ligge nederst ret længe ad gangen. Men hvorfor skriver du overhovedet sådan noget? - Ja, det må guderne vide. Men det du kalder ”sådan noget”; hvad er det? Porno mellem mennesker? - Ja, det hører med, men kun som en biting for os kvinder, tror jeg. Det er nok mere det hemmelighedsfulde, du er på jagt efter. Mænds hemmeligheder knytter sig sjældent til noget sensuelt. Det er mere direkte sex eller noget af al det andet med frimurerloger, skjulte skatte og lyssky forehavender. Kvinder bærer hemmelighederne i sig. - Det har jeg nu ikke tænkt mig at skrive om. Jeg skriver kun en slags underholdningsbog for voksne. Uden tanke for nogen nærmere defineret målgruppe. Uden tanke for læserens køn. Jeg skriver mig bekendt intet nyt. Det er kun sammenstillingerne af begreberne og relationerne mellem personerne, der interesserer mig. Og så sproget, selvfølgelig. Allerhelst ville jeg male det, som jeg prøver at udtrykke. Men det er for svært og for dyrt for mig. Og det fylder for meget. Jeg aner faktisk ikke, hvorfor jeg skriver. Måske er det kun fordi jeg tror, at jeg kan. Om nogen så vil læse det, ved jeg først, når jeg er færdig og det første oplag er læst - eller blevet kørt til genbrug for at genopstå som blanke sider. - Måske forstår jeg, svarede Helga. Men skriveprocessen vender vel også indad? Hvordan kan du finde ud af om en tekst er i orden. Nu sexscenerne for eksempel; bliver du ikke selv berørt? - Jo. Naturligvis. Men kun i det omfang, som jeg formår at kunne leve mig ind i dem og være en del af scenen. Men det er også her, jeg kommer til kort. Jeg kan ikke tænke og føle som en kvinde. - Så kan jeg være din prøvekanin? Det kunne da være skægt”¦ - Nej, nej, misforstå mig ikke. Jeg tror ikke, at jeg har hemmelige lyster eller laster; jeg forsøger bare at forstå, så jeg kan digte videre og skildre hele mennesker. - Nå ja, svarede hun, men du kan jo tage lidt ad gangen. Prøv at skrive en liste over ”uartige ord”. Jeg kan godt hjælpe, hvis du løber tør. - Nej, nej, nej. Den seksualitet, jeg allerede har beskrevet eksplicit, er mere end nok. Det er nok bedst, hvis jeg nøjes med at lade den skinne gennem eller mellem linjerne. - Tror du ikke, at dine læsere foretrækker, at du kalder en spade for en spade? Der er da masser af kvinder, der tænder på porno. - Ja det ved jeg. Men kun, hvis det indgår under de rigtige omstændigheder. De få reaktioner jeg hidtil har fået, kommer mest fra en grundig betalæser, som vist nok er ret fordomsfri. Men jeg ved ikke, hvor repræsentativ forfattersidens kommentatorer er. Siden rummer et væld af erotiske digte, langt de fleste og de bedste er skrevet af kvindelige forfattere, unge og ældre. Betagende smukke. Der er såmænd masser af inspiration til såvel arbejde som adspredelse. Esoteriske Slips Kap. 75 Mariannes partitur Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
