 |  | I, under og bagved |
 |
|
|||||||||||||
|
Mod hjernebarkens kvalmene tavshed, hamre neutronernes energiforladte skaller. Den stille larm gengiver stormen på havets dyb, luften forladt, glemt og aldrig savnet. Frastødende groteskt frarøver vi hinanden alt, imens vi griner og leer til hinandens skælvene masker i en verden af desperat orden. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
