 |  | Regn |
 |
|
|||||||||||||
|
"Jeg ville ønske det regnede", siger du og kigger ud af vinduet. Solen oplyser dit ansigt og får din hud til at se blegere ud end normalt. Mere porcelænsagtigt end normalt. Øjnene glimter og du smiler, som om du forestiller dig, hvordan det ville føles, hvis solens stråler var regn mod mit vindue. Du kigger på mig med dine store, brune øjne og siger "Ville det ikke være perfekt? Forestil dig det". Jeg har aldrig tænkt på det før. Hvor meget jeg holder af regnen. Jeg kigger på dig og deler min åbenbaring med dig; "Jeg kunne ikke bo i et land, hvor det aldrig regner". Jeg ville savne lyden af regnen mod et vindue. Lyden af store regndråber mod den kolde asfalt på en mørk efteråsdag. Jeg ville savne duften af regn, som jeg ellers hader. Duften som får alle naturens andre dufte til at stå frem. Græs og jord og luften der bliver så ren. Duften som kan fortælle mig om det vil begynde at lyne og tordne. Jeg ville savne at sidde og kigge ud af mit vindue på folk og deres reaktioner, når regnen pludselig overrasker dem. Hvordan alle tanker om, hvad andre mon tænker om dem forsvinder og det eneste de tænker på er, at komme væk. På få sekunder kan alting ændre sig. Før var de så fine og nu står de der. Under noget der ikke er stort nok, til at blive kaldt et halvtag. Med sort mascara ned ad kinderne, som de har opgivet at fjerne. Håret der før var så glat, hænger vådt og krøllet om det røde, kolde ansigt. De skulle bare vide, at de er blevet smukkere. Og jeg ville savne, når jeg selv er i blandt dem og ikke behøver tænke på, hvordan jeg ser ud. For vi er alle blevet lige grimme. Lige smukke. Jeg ville savne, følelsen af, at tage bomuldsnatbukser på mine gennemblødte ben, efter at være kommet hjem fra et skybrud. Jeg ville savne følelsen af, at det er okay, jeg sidder indhyllet i min dyne og laver ingenting på en mandag eftermiddag. "Jeg ville savne at kigge på, hvor smuk du er, når du ser på regnen". | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
