 |  | BEIGE ( Tanker fra skuffen ) |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg opdrager mine børn til at tro på sig selv, og jeg prøver at foregå med et godt eksempel. Det går ikke altid så godt. Jeg har ikke den store selvtillid tilbage, og hver gang jeg stikker næsen frem, forventer jeg slag. Slag jeg har fået så tit. Slag, der bliver givet af den ene grund at jeg er mig. Jeg er mig, helt forkert. Derfor går jeg ofte rundt og tænker på, hvordan jeg kan være mig mere korrekt. Sådan en pige, som folk ikke får lyst til at kritisere på personlighed, sådan en som nogen kunne se op til, eller i hvert fald være i rum med uden at blive overrumplet og frustreret. For det er det jeg gør. Jeg overrumpler folk med mig, og så bliver de frustreret og slår mig lige midt i synet med en knytnæve af ord, der gør ondt og får mig til at trække mig tilbage og føle mig endnu mere forkert, end jeg ellers gjorde. Det med at føle sig forkert er vel efterhånden blevet en slags normaltilstand. En tilstand hvor, der altid er en ven i nøden, til at minde mig om, at den ikke censurerede mig skal forsvinde væk igen. At jeg ikke passer ind i selskabet og larmer så højt med min personlighed, at uskyldige mennesker får frustrationer og følelsen af, at være fanget i mit selskab. Jeg føler ikke at folk ikke vil den ægte mig, de vil bare helst den udgave af mig, som passer ind i deres verdensbillede. Men i en fake verden gør det ikke det store at jeg lader som om, jeg gætter på jeg ikke er alene. . Min gamle far sagde altid; Eva er ikke dum.. Hun skal bare hjælpes. Nu, her 30 år senere, er det gået op for mig, ikke blot at det faktisk var en ret led ting af min gamle far at sige, men muligvis også sandheden. For det er jo ganske tydeligt at jeg har brug for hjælp. Hvis man fik blå mærker af kritik på personlighed, hed jeg Smølfine og kunne trække mig tilbage med mit eget private freakshow ude i skoven under en lilla paddehat. Hvis jeg fik en krone i stedet, var jeg på jordomrejse og ligeglad med hvad fanden folk mente om min personlighed. Men jeg er hverken smølf eller rejsende. Derimod bare ærgerlig over at jeg ikke formår at være mere normal. Mere som de andre. Blende ind. Være beige. Beige skal være min nye personlighed. Hun skal være yndefuld. Hun skal kunne holde mund på alle de rigtige tidspunkter, og når hun taler, er det med stille kontrolleret vokal, der lyder som noget folk vil høre og kan forstå uden at føle sig frustrerede. Beige er så velformuleret verbalt, som forkerte Eva er på skrift, og hun behøver ikke engang at tænke over det. Det kommer helt naturligt, for hun er en af mængden, blender ind, er Beige, livets farve, lykkens kulør, det nye sort. Jeg opdrager mine børn til at tro på sig selv, og jeg prøver at foregå med et godt eksempel. Det går ikke så godt. Jeg er ikke den forbandet gode skuespiller jeg engang troede jeg var, siden De Gyldne Palmer udeblev. Men hvad skal man egentlig så sige til poderne, når de kommer usynligt blå hjem efter slag af ord og ønsker at de var Beige? Hvordan fortæller jeg dem, at livet er en evig kamp mod det normale, vi ikke kan vinde? Hvorledes ser jeg mine børn i øjnene og fortæller dem, at de er perfekte lige som de er, når det første, de møder når de bevæger sig uden for døren, er modstand og fordomme? Mit ønske for mine børn er, at de i spejlet kan se de smukke væsner jeg ser, med personligheder, der måske larmer de forkerte steder, der ikke helt går i de bedsteborgerlige rækker, men som er kærlige, ærlige og ikke det mindste Beige, selv om det sikkert ville være det letteste at leve med. | ||||||||||||||
 | JoseLarsen | 2014-09-28 21:52:18 |
Hvor er det smukt skrevet, og så er det tilmed meget genkendeligt. Jeg håber at du og dine poder formår at male lidt af den beige verde over i nogle mere interessante kulører.
| Linda Larsen | 2014-11-29 19:36:27 |
Det er så fin en velformuleret tekst :-) Tak at du deler den! Du kære... Det er i min optik så vigtigt at stå ved sig selv og ens idealer og ikke lade "de andre" diktere ens personlighed. Du kan ikke blive dig, hvis du lever efter andres billede af dig. For hver skyggedel af os alle, findes modsætningen. Som du selv så flot beskriver i teksten vælger du at gå fra Smølfine til farven Beige... Lige så mange Smølfiner du har i dig - lige så mange Beige gemmer du på. Lykke til dig og dine poders rejse sammen og hver for sig. :-)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
