 |  | De hjemløse |
 |
|
|||||||||||||
|
Brusende sug som et indre vandfald der opsluger al fornuft sletter al logik eliminerer al frygt for at blive såret Gispende gys som indre jordskælv startende i dybet hvor ingen tanker lever kun følelse kun begær Lallende lykke i hjertets røde kammer euforiens hovedstad det eneste sted hvor troen på det umulige kan leve ånde virke rationel Nu revet i stykker med flossede kanter Det brusende sug de gispende gys den lallende lykke hører ikke længere hjemme Som hjemløse børn flakker de omkring bange for deres egne skygger bange for mørket for tanken om at give slip slip på det der vækkede dem på det der nærede dem i en berusende stund Slippe må de hvis de nogensinde skal lade sig vække igen med vagtsomme øjne slikker de deres sår midt i mørket midt i deres egne skygger der hvor frygten er størst der hvor ingen ser der hvor de må føle sig frem hvor håbet lever | ||||||||||||||
 | Lau G.N. | 2012-12-05 12:40:27 |
jeg ser de dybe tunge tanker i sindet.. dem som er gemt men ikke glemt, og som giver grobund for nye ideer. jeg ser deres sårbarhed og deres liv..
det er melankolsk, men stadig så smukt, farverigt og levende.
Hilsen
Natteravnen
det er melankolsk, men stadig så smukt, farverigt og levende.
Hilsen
Natteravnen
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
