 |  | Begyndelse ny Sci-Fi novelle #4 |
 |
|
|||||||||||||
|
De var efterhånden nået hen til universitets hubben. En skarp hvid sol brændte i kanten mellem horisonten og den massive hvælving, der nogle hundrede meter over dem holdt dem adskilt fra de øvre sektorer. Strålerne oplyste den glatte sten-plads, hvor grønne beplantninger og træer stod fordelt i bed. Et stort træ stod plantet omkring midten af pladsen og igennem træeets blade kunne man skimte facaden af en prangende bygning. Omkring på det store åbne rum gik der hundredvis af studerende fra alle dele af bystrukturen. "Jeg nåede aldrig at høre hvad der sker efter scanningen" sagde Aleks da Mathis brød op for at nå til undervisning. "Ro på" svarede Mathis og gav ham et venskabeligt dask på skulderen "det er ik' noget at få press over" sagde han "ikke på Int.Ref". Han vendte sig om og gik imod den anden ende af pladsen i retning af sin egen gruppering. Han var nået halvvejs hen til den nærmeste transportsti da han vendte sig om og råbte. "Aleks!" "ja-r'?" "der er forresten chill' ved posten efter sol-skiftet!" der kom ikke noget svar, så han fortsatte hurtigt "Sophie er der også .. kom frisk!" Aleks gav grinende et vink i hans retning, inden han vendte sig om og gik mod transportstien, der førte mod hans egen ende af pladsen. Han tanker begyndte igen at kredse om eksamenen, mens han lidt hastigt flette sig uden om en gruppe af stillestående elever. Han stoppede en smule stakåndet foran universitetsbygningen og fik vejret. Han kunne mærke hjertet banke, men vidste ikke om det var forpustelse eller nervøsitet, der var skyld i det. Eksamen forgik omkring de øvre etager, og han blev nød til at stå i kø, ved bygningens interne transport-enhed. I fem minutters tid stod han i den højloftede hal og trippede, mens en lille hær af studerende alle sammen forsvandt, en eller flere af gangen, ind gennem en af de mange indgange, der åbnede og lukkedes i bunden af den høje væg. Oven over dørene, på den mørke marmorlignende væg, flød der smukke former og skygger rundt. På et tidspunkt kom skyggen af et massivt fremmedudseende væsen flydende hen over væggen, inden det ramte den modsatte ende af muren og brød i tusinde små stykker, der alle svømmede videre rundt langs vægende i lokalet. Han stod i barnlig forundring og kiggede op på muren, da en venlig lys stemme afbrød hans tanker. "Den der med havuhyret er virkelig skøn - syns' du ik?'" sagde stemmen . Han vendte sig om og så ind i smilet fra et par store blågrønne øjne "Min søster lavede den som afsluttende projekt her for en tre år siden - De bruger den stadig herinde en gang i mellem" smilede pigen glad til ham. Aleks vidste ikke helt hvad han skulle svare, og skiftede lidt stift vægten over på det andet ben "jo øhh, den er flot lavet ..." sagde han, mens han lidt nervøst kiggede op på vægen igen. I mellemtiden havde vægen skiftet motiv, og skyggerne af en flok fugle sås nu svæve hen over dem. Hans hjerte ræsede stadig - sikkert på grund af eksamenen tænkte han. Han kiggede tilbage på pigen i det han sagde "- hvad tror du hun ville fortælle med det?" Pigen kiggede smilende på ham "Fortælle?" sagde hun undrende "hmm ... jeg tror da bare hun ville lave noget, der var skønt" sluttede hun og kiggede undersøgende på ham. Aleks sagde ikke noget, men skiftede lidt nervøst vægten tilbage på den anden fod i det han kiggede mod enden af køen - det var hans tur om lidt "ja, nogen gange skal man jo bare skabe nogle flotte ting" sagde han lidt konstaterende, og holdt fraværende blikket rettet mod enden af køen, mens tankerne igen vendte tilbage på eksamenen. Pigen fulgte hans blik et stykke tid, men kiggede så mistroisk på ham, da han i stedet for at sige noget bare stirede målrettet mod døren til transportenheden. Et underligt udtryk føg over hendes ansigt, og hendes smil ændrede sig i stedet til en undrende grimasse inden hun lidt stødt sagde "Jeg tror slet ikke du kender forskellen på noget skønt og noget flot ... Jeg tror faktisk overhovedet ikke du ved noget om at lave skønne ting - eller værdifulde ting!" Hendes stemme steg i styrke da hun så hvordan Aleks blev stiv i kroppen og rettede et frygtsomt blik mod hende. Et par af de omkringstående mennesker var begyndt at kigge på dem. Pigens øjne smilte ikke længere men var nu i stedet blevet til to udfordrende sprækker. Aleks forstod ikke situationen - det sidste han havde haft lyst til var at gøre pigen sur, og nu var hun ved at skabe en scene han ikke gad være del af "øhm ..." sagde han undrende "det ved jeg ikke ... udskyld tror jeg .. ka' du ikke bare lade vær' med at råbe op". Pigen kiggede vredt på ham, og skulle lige til sige noget igen, men hun ombestemte sig og rystede i stedet skuffet på hovedet idet hun ansigtsvrængende rykkede et par skridt væk fra ham. Begyndelse ny Sci-Fi novelle #5 | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
