 |  | Ulidelig |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg har trådt veje der ingen mønstre havde Mønstret dem så de kunne skille sig ud Solen stod stille på himlen Jeg fik tørre hænder af kulden Luften var tør og revnerne var sorte Pulsen stod trippende og ønskede inderligt at komme videre Troen på livet forsvinder stadig småligt Alle tror jeg er munter og livsglad Du tror jeg er ligeglad Kunsten er ikke længere ægte Påtaget er alle mine ord Jeg har ingen personlighed Jeg er ikke som jer andre I har noget at sige Fremtiden er jeres og i ved det så i griber den Stædigt går jeres fødder mod noget større Valget er jo jeres men I har ikke skulle overleve det her I er slet ikke bevidste om hvor råddent her er Hvis er i ignoranter eller også er jeg nok bare syg Jeg har trådt nåle igennem mine fødder for at mærke noget Stilstand keder mig men hastighed skræmmer mig og min sofa giver mig tryghed indtil klokken bliver for mange Tiden sætter alt i mig i gang hvis jeg ikke har noget til at distrahere mig Hovedet arbejder ikke med hjertet Hjertet arbejder ikke med logik Smil er fremmede bevægelser i ansigtet Himlen er en løgner Narrefisse kvindesnu og mandeløgner Ønsket om at den kan forblive blå Sindet skal passe til vejret Jeg skal blive trist når det regner Solen skal gøre mig glad Sne skal give mig ro men himlen ændrer form hvis jeg kigger væk 5 sekunder er det der går og bum så står jeg ikke længere på mønstrede gader Jeg har trådt mig selv igennem revnerne Ligger nu og støver under gruset Jorden er varm og fugtig Kærlighed kan ikke redde verden eller mig Rådden er jeg og væk er jeg Farvel fagre verden tak for dine teaserlege Tak for at give mig alt og tage det fra mig igen Men min frygt for døden lader mig ikke slå ihjel og ulidelig er tanken om aldrig at se dig igen | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
