Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Jeg tænker også, siger jeg
Jeg tænker også, siger jeg


Forfattersiden.dk
Forfatter: NannaLA
Skrevet: 2012-09-01 20:52:02
Version: 1.1
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Du siger at tanker er dybere
end hvad mennesker kan holde til,
hvad hjernen magter i store træk.
Og dine mundvige søger kærtegn, kan jeg se,
fordi du dybest set har brug for en
der kan vise dig
at mennesket er i stand til så meget mere
end hvad du har fortalt dig selv.

Dine drømme er baseret på tryghed og energi
og jeg beundrer hvert et sekund du stråler
imens flammerne fra Sankt Hans bevæger sig
i stille symfonier i din vejrtrækning.
Jeg tror du drømmer hele tiden.
Jeg tror du er bange for dig selv, måske.

Hvor længe er jorden rund? Uddør egetræet nogensinde? Er der virkelig forskel på kærlighed? Blev kvinden skabt af et ribben? Er mandlen i risalamanden virkelig overflødig? Skal en fadøl skumme? Hvad siger en giraf? Hvordan kan den samme person slå Meyer fire gange i træk? Hvem opfandt drenge-og pigefarver? Hvornår bliver nogen kvalt? Hvorfor har ingen opfundet en slags lim til at hele knuste hjerter? Vil Sahara nogensinde dø af tørst? Vil du blive?

Jeg tænker også, siger jeg, og kysser omridset af dine ører.
Aer din kind med min tommelfinger og møder dine læber.
Og hvis jeg siger til dig, at for hver gang du trækker dig væk
så hiver du mig blot endnu tættere på; ville dine øjne så lukker sig?
Du smiler skævt, lader dine fingre danse på min lotusstilling,
imens vi kommunikerer nonverbalt
og trommer i takt til pulsslagene fra vores brystkasser.

Er der håb for de håbløse? Skinner solen når vi sover? Vil tiden nogensinde holde op med at gå? I såfald, hvor går den så hen? Er der hjem til de hjemløse? Hvornår er man kærester? Går Amor virkelig med våben og ble? Hvem var vi i vores tidligere liv? Hvornår har man skrevet en roman folk gider læse? Hvad skal der til for at ruste et gammelt venskab? Har du ikke lyst til at sove i ske mere end en gang om ugen? Hvem kom først; hønen eller ægget? Hvornår er vi gode ved hinanden?

Du trækker vejret betagende; jeg kan ikke få øjnene fra dig.
Siger du ikke må gå, siger ikke at jeg er bange for mørke.
Jeg tæller dine øjenvipper og lige i det sekund;
hvor du kigger på mig igennem dem - dér,
der ville jeg ønske
at du var en bog.

haleløs2012-09-03 16:47:45

Rigtig originalt, velskrevet!!! Hvornår sér man din digtsamling på tryk?
Dettehér er helt SUPER
"Jeg tæller dine øjenvipper og lige i det sekund;
hvor du kigger på mig igennem dem - dér, (+ kommaet er SUPER!)
der ville jeg ønske
at du var en bog."

venligst ...
PS kun en vegetar spør sådan 'Hvem kom først; hønen eller ægget?' ;)
Har du set LYRIKtidsskriftet 'HVEDEKORN' på nettet http://www.hvedekorn.dk/

Jeg har lavet en 'oplæsnings-quiz'; desværre har du jo kun lagt én lydfil ('Har solen en vugge i mørket?'). Kunne du overtales til at indlæse flere? ;)
NannaLA2012-09-08 21:00:56
Kære Haleløs, tak. Tak, tak og tak. Du er nu så rar!

Faktisk så er jeg vegetar, eller... jeg spiser i hvert fald kun fisk. Mon du vidste det? ;-)

Ikke flere lydfiler, nej tak. Folk må komme til mine oplæsninger hvis de vil høre mig, haha.

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk