 |  | Esoteriske Slips Kap. 69 Hånden på stridskøllen |
 |
|
|||||||||||||
|
Kap. 69 Hånden på stridskøllen Allerede kvart i to kom Mørk spadserende og betragtede med tilfredshed hendes udstillingsvindue. Der, hvor en af statuerne havde stået, var nu udstillet en nydelig hvid figur af Herkules. Ganske smuk, ville mange sige. Måske kongeligt porcelæn, som man kaldte det. Han var nok spadseret hele vejen her hen. - Hmm, ganske praktisk, sagde han og hængte sin hat på geviret på væggen. ”Rensdyr med hat” ser man ikke hver dag. I har vel ikke hørt fra Bredgade endnu? - Nej, svarede Helga; det kan jo være, at de slet ikke er interesserede. - Ha, svarede Mørk, joh, det kan du godt stole på, at de er. Det vigtigste er imidlertid lige nu, at de bliver godt bevaret. Det er muligt, at de skal konseveres, så de ikke smuldrer væk. Hvor står de? - De står trygt og godt her, sagde jeg og lindede på lagenlærredet. Professor Lucide trådte lidt forpustet ind ad døren. - God dag, god dag, jeg er vel ikke for sent på den? - Nej, ikke spor. Kom og se; de står her. Jeg fjernede lagenlærredet helt og tændte en lampe. - Ja, tak. Jeg kan udmærket se dem; de er utroligt smukke. God dag igen, Mørk. Mærkeligt at de skulle stamme fra den samme udgravning.... og overfladen”¦ besynderligt”¦ er de mon blevet sandblæst på et eller andet tidspunkt? - Selvfølgelig! Udbrød Mørk. Selvfølgelig er de sandblæst - eller sand”vasket”! Det var jo det Francois fortalte om! Om ørkenen, der havde været søbund! - Men selv om en årringsdatering ville vise, at vi her står med træ, som er 15-16 hundrede år gammelt, udelukker det jo ikke, at der er tale om forfalskninger, indvendte Lucide. Mørk vidste, at rigmænd af engelsk oprindelse i kolonitiden i stor stil havde tiltusket sig kunstværker, som i dag er uvurderlige. Men der havde også været masser af eksempler på forfalskninger fra perioden. - Det vil sikkert være hensigtsmæssigt, at du finder det papir fra toldvæsenet - og gerne den eksporttilladelse, der må være udstedt til kunsthandleren i Indien, sagde han til Helga. Vi kommer nok ikke meget længere i dag. - Jeg er spændt på hvad kunstkendere siger til det, sagde Mørk til Helga. Den hvide figur dér, er det noget nyt? Må jeg tage den op? - Ja, selvfølgelig, jeg købte den i formiddags af Polle, vores lokale cykelsmed. Det er en Bing og Grøndahl. Den kommer jeg sgu aldrig af med. - Må jeg se, spurgte professoren. - Det er lige hvad jeg står og mangler. Jeg har jo denne fru Knudsen, som kommer og vender op og ned på min lejlighed, så snart jeg ikke er der. I morgen er det 10 år siden hun lod sig ansætte hos mig, så jeg tænkte, at jeg måtte finde på noget, som hun vil elske. Den her; den kan ikke være bedre! - Det er jo Herkules med hånden på stridskøllen, sagde Mørk. Der findes et utal af skulpturer verden over af denne kriger. Blandt andet i Capitolinetemplet i Pula i Kroatien. Den vi står med her er fremstillet af Jens Jacob Bregnø, der også arbejdede meget i bronze; den er formentlig omkring 90 år gammel. - Det bliver den ikke ringere af; må jeg få lov til at købe den, spurgte Lucide. Hvad skal den koste? - 400- svarede Helga, men så skal den også støves af hver søndag, som jeg lovede cykelsmeden. - Jeg er sikker på, at fru Knudsen tager sig ekstra kærligt af netop denne prydgenstand, forsikrede Lucide. - Hvem har malet de smukke portrætter, der hænger her? De ser både ud til at være nye og klassiske på samme tid. - Ha, smålo Helga, det har jeg såmænd, sådan bare for træningens skyld. Det er ikke plagiater, men kvinder ser nu engang sådan ud, synes jeg. Mørk og professoren gav sig god tid. Jeg tilbød at køre de to herrer hjem, men professoren var selv i bil. Vi tog afsked med Helga, som lovede at ringe, så snart hun hørte fra auktionshuset. Mørk ville gerne sættes af ved Jacob Erlandsensgade og selv skulle jeg hjem og tage mig lidt af rovdyret. Der var ingen hjemme. Det havde jeg nu heller ikke ventet, men der var lidt tomt. Jeg gik ud på terrassen skubbede lidt til havemøblerne og kaldte på Gråmis. Han kom ikke. Jeg kaldte igen og skubbede lidt til bordet. Så skete der noget: Naboen kom ud og kikkede ind over hækken. - Nå, så kan du være der; ja, din kat står herinde og spiser tun. Ja, altså på dåse, men konen har fundet en skål til ham. Nåh, der kommer han jo... Katten kikkede misbilligende på mig gennem hækken ved det hul, han efterhånden havde gjort så stort, at han ikke behøvede at kravle, når han skulle på jagt. - Din lille bandit, sagde jeg strengt... - Nej, du må ikke skælde ham ud! Han er sgu så kærlig... Esoteriske Slips Kap. 70 Strukturel tilpasning Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
