 |  | Uafsluttet digt |
 |
|
|||||||||||||
|
En 15-årig pige træder træt ind ad døren og hører faderen snorke på sofaen hun siger noget og hun skubber til ham men må erkende at han ikke kan vækkes hun bliver nødt til at give op slukker lysene og trasker resignerende ned ad kældertrappen mere opgivende end manden på sofaen som trods alt tager på arbejde dagen efter mens hun selv tager tilbage til tavlen hvor hendes tilkalkede stemme forstummer der er alligevel ingen der lytter der er alligevel ingen der mærker de mærker de påfører uskyldige børn der mærker sig selv som synlige men ligegyldige i det store billede Picasso på piller tegner hverdagen i kul og som de går glemmer hun gradvist potentialet for diamanter *slutning under udarbejdelse* | ||||||||||||||
 | haleløs | 2013-12-30 22:30:36 |
fremragende 'forstads-'socialrealisme!
Savner mellemrum før 3. sidste linie ;)
Er hooked og har sat bogmærke. Venter spændt interesseret på ... fortsættelsen?
venligst ...
Savner mellemrum før 3. sidste linie ;)
Er hooked og har sat bogmærke. Venter spændt interesseret på ... fortsættelsen?
venligst ...
| Lau G.N. | 2014-06-18 06:28:34 |
Jeg kan godt lide melankolien, der ligger som et tæppe udover ordene.
Der ligger noget i dette digt, noget som jeg tror har mærket dig for livet, eller til livet.
Digtet rammer mig, da jeg kender til ensomhed, som tvinger os ud et mørke, for tilsidst at blive et med natten i vores indre.
Ha det evigt hygge.
Hilsen
NatteRavnen
Der ligger noget i dette digt, noget som jeg tror har mærket dig for livet, eller til livet.
Digtet rammer mig, da jeg kender til ensomhed, som tvinger os ud et mørke, for tilsidst at blive et med natten i vores indre.
Ha det evigt hygge.
Hilsen
NatteRavnen
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
