MIN FAR. | ||
|
||||||||||||||
Dengang du var her far Var du udødelig og sej du var min tryghed men så forlod du mig Du glemte at sige farvel jeg stod efterladt og tom spejdede ud over marken efter en der aldrig kom Jeg glemmer dig ikke livslang søgen i vrimlen jeg kan mærke du er her og ikke endnu er i himlen. Folk tror jeg er skør viser din grav og sten forsøger at bilde mig ind at du er lutter jord og ben Jeg simulerer stille accept lader dem tro jeg tror på at du far er begravet der hvor lavendlerne gror Så jeg længes i stilhed øjne søger bag facaden venter på at du står der stærk og venter på gaden For jeg ved du er der far mærker inde i mig selv at du ikke bare ville dø uden at sige farvel.. |
haleløs | 2012-04-24 21:26:39 | |
smukt, kærligt portræt af en - grænseløs - far/datter-relation! venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!