 |  | Esoteriske Slips Kap. 12 Byens puls |
 |
|
|||||||||||||
|
Kap. 12 Byens puls På vejen hjem forsøgte professoren at opføre sig helt normalt. Allerede fra starten kiksede det, da portvagten ikke løftede bommen, men trak glasruden til side og råbte: De har vist glemt at tænde lyset; De må have en god weekend. De holder måske tidligt fri i dag? Professoren smilede bare og formede en ”tak” med læberne. Ikke så meget af høflighed men mere ved tanken om, at han snart kunne afslutte sin del af færdiggørelsen af det vanvittige projekt. Alene tanken om den opstandelse der ville blive, når rygtet om hans fiasko nåede ud i pressen. ”Nedlæggelse af vanvidsprojekt”. Han så formiddagsavisernes spisesedler for sig. Forinden måtte han nøje følge sin plan, så ”naturlig afgang” blev så naturlig som muligt. Han turde ikke komme for tidligt hjem. Det ville vække unødig opsigt. Et smut til Christianshavn? Hvorfor ikke tænkte han; det var år og dag siden han sidst havde taget sig en sådan frihed. I Dronningensgade vinkede en motorcykelbetjent ham ind til siden. - De har ikke korrekt lygteføring på køretøjet. Må jeg se Deres førerbevis? Professoren kikkede i handskerummet. Jo, ganske rigtigt, dér lå det. - Jeg forstår det ikke, sagde Lucide, det plejer altid at virke. - Ja, det er jo ikke så godt, svarede betjenten. Jeg skal lige tjekke Deres registrering. Han talte i en mikrofon henne ved motorcyklen. Længe. Endelig kom han tilbage. - Hvad er Deres ærinde her? Professoren rødmede som en skoledreng, der pjækker. - Jamen jeg ville bare finde en ledig parkeringsplads og så gå hen ved vandet, måske nyde en rød pølse med sennep og ketchup og kikke lidt på bådene og mågerne. Jeg holder fri resten af dagen, skal jeg sige Dem; normalt ville jeg”¦ Betjenten, der nu rødmede mere end professoren, fandt en seddel frem og placerede den under vinduesviskeren. ”Afhentes snarest, Politiet” meddelte sedlen. - Sådan, sagde betjenten, nu kan De roligt forlade Deres bil og gå en tur i det gode vejr. Sedlen må De først fjerne, når De kører hjem. Måske kan jeg få lyset til at virke, mens De nyder pølsen. Betjenten lagde sig ind på forsædet og ledte efter sikringerne. Fandens osse. Chefen på gården havde personligt givet ham et møgfald over radioen. - Få lys på den bil i en fart og sig til føreren, at han slipper med en advarsel. Intet at rapportere, intet bilnummer, ingenting. Det er en ordre! Da professoren vendte tilbage til sin bil, skyndte betjenten sig at give ham en advarsel og lovede ham, at der absolut ikke ville ske mere. - Nu virker lyset, men De kan trygt lade vognen stå her så længe De vil. Men husk for guds skyld at rive sedlen i stykker før De kører hjem, sagde betjenten og rakte ham bilnøglerne. De skulle nødigt stoppes mere i dag. Betjenten slukkede for radioen og kørte ud mod Amager Strandpark. Der skulle være så kønt, havde de sagt i kantinen. Intet at rapportere, huskede han. Professoren læste lige beskeden på forruden igen, før han slentrede videre ned mod Panterens Bastion. Her nød han en kølig pilsner, en lille cigar og den fred og idyl, der herskede her uden for lands lov og ret. Ja, Selvfølgelig kunne man høre børnene på legepladsen, men de generede ingen. Han skulle til at tage sig sammen til at gå videre, da en målbevidst modertype antastede ham. - De skulle skamme Dem, råbte hun, sådan at sidde og belure mindreårige piger. Kom her Amanda, der sidder en grim mand på bænken. - Jamen jeg forsikrer Dem”¦. Da professoren hørte hende sige noget om politiet til sin uskyldige datter, fortrak han skyndsomt op imod Dronningensgade og bilen. Som hun dog havde taget på vej. Lignede han virkelig en ”grim mand”? Esoteriske Slips Kap. 13 En professionel tåre Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
