 |  | Guldsmeden |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg vil fortælle jer om en guldsmed. Han var besat af sit job, og var ikke gift. Han havde ganske enkelt kun sit job som guldsmed at holde af. Da han, efter mange års tro tjeneste overfor de gyldne varer, var ved at være en ældre herre, indså han, at han måtte afbryde sin tjans som guldsmed. "Nu er det så sidste gang, jeg kommer til at låse denne dør," sagde han til sig selv. Egentlig talte han ikke rigtig med nogen. Han var blevet en ensom, gammel rad. Da han samme aften sad hjemme i sin yndlingsstol, som han havde arvet fra sin far, bankede det på døren. Da han åbnede, stod en ung kvinde uden for døren. Hendes kjole så ud, som havde den siddet på hende i fjorten dage i træk. "Undskyld, hr.," sagde hun tavst, "jeg søger ly for natten." Den gamle kiggede op og ned af den unge kvinde. "Beklager," sagde han koldt, "gør det et andet sted." Næste aften bankede det atter på døren. Denne gang stod en lille dreng uden for døren. Også han søgte ly for natten. "Beklager," svarede den gamle, "gør det et andet sted." Sådan gik det et par aftener, og den gamle var ved at være godt gal i skralden over disse usle, unge mennesker, som bare kom og ville trænge sig på. En aften bankede det atter på døren. Denne gang var det dog en kvinde i den nydeligste hvide kjole. "Søger du ly for natten," spurgte den gamle blidt, "du skal være velkommen hér." Kvinden så på den gamle og sagde: "Nå sådan. Jeg er velkommen i dit hus, men de unge stakler ville du ikke give ly." Den gamle sukkede og svarede: "Det var fordi, jeg ikke ønsker at lade folk trænge sig på." Kvinden så på ham og pegede hen mod en lygtepæl. "De døde i kulden," sagde hun, "og kulden i dit hjerte skal også slå dig ihjel en dag." Den gamle blev bange og lagde sig på knæ. "Jeg beder dig," tiggede han, "det skal aldrig mere gentage sig." Kvinden så på ham, vendte ham ryggen og forsvandt så i en sky. Næste morgen lå den gamle i sin seng. Han trak ikke vejret, bevægede sig ikke. Han var død. Kvinden, som havde stået ved hans dør aftenen forinden, trådte ind i hans soveværelse. Hun stod ved hans seng, bøjede sig over den døde krop og sagde: "Jeg sagde, at kulden i dit hjerte ville blive din død. Og sådan blev det." | ||||||||||||||
 | Forfatter in spe | 2011-01-24 21:16:58 |
Hmm.. Din historie starter egentlig meget klassisk - alle de besøgende - hans valg - og man fornemmer, at hans handlinger vil komme til at have en pris. Lige der kan det udmærket måle sig med det klassiske eventyr i brødrene Grimm still.
Det undrede mig selvfølgelig at der kom flere end de tre, man normalt hører om, og det var også lidt ærgerligt, at han hans kolde handling ikke havde andre konsekvenser, end at han blot blev slået ihjel - for det er vel sådan set det, der sker!
Jeg mener, det kunne have givet en bedre historie, hvis guldsmeden (hvorfor er han egentlig guldsmed? Har det noget med historien at gøre?) var blevet stillet nogle udfordrende opgaver, som han skulle løse - ellers kunne prisen måske være døden. Og så skulle vi læse om, hvordan han kæmpede for livet og lærte kunsten at være et godt menneske ;-)
/Jesper
Det undrede mig selvfølgelig at der kom flere end de tre, man normalt hører om, og det var også lidt ærgerligt, at han hans kolde handling ikke havde andre konsekvenser, end at han blot blev slået ihjel - for det er vel sådan set det, der sker!
Jeg mener, det kunne have givet en bedre historie, hvis guldsmeden (hvorfor er han egentlig guldsmed? Har det noget med historien at gøre?) var blevet stillet nogle udfordrende opgaver, som han skulle løse - ellers kunne prisen måske være døden. Og så skulle vi læse om, hvordan han kæmpede for livet og lærte kunsten at være et godt menneske ;-)
/Jesper
| svalerne | 2011-01-24 22:14:50 |
Jeg synes det er en god historie. Men hvorfor peger hun hen på en lygtepæl? bedste hilsner
| haleløs | 2011-07-17 00:32:59 |
Måske er kodeordet 'fordomsfuldhed'= Guldsmeden var vel en velhavende mand og vant til at omgås velhavere; var således uden medynk og samfundsind ... med 'et koldt hjerte'?
Synes nu nok, selve historien hér ville stå bedre efter en (mindst een) omskrivning!
Heller ikke jeg forstår ideen med, at kvinden i 'den nydelige, hvide kjole' peger på lygtepælen ???
venligst ...
Synes nu nok, selve historien hér ville stå bedre efter en (mindst een) omskrivning!
Heller ikke jeg forstår ideen med, at kvinden i 'den nydelige, hvide kjole' peger på lygtepælen ???
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
