 |  | Lighuset - del 3/4 |
 |
|
|||||||||||||
|
Chris vidste ikke hvad de to narhoveder ville fortælle ham, men den næste dag var han forberedt på, at et eller andet ville ske. Han var næppe kommet ind fra baghaven, stadig med skidtet under neglene, da han blev mødt af de to mænd, som kom ud af lokalet til højre og hastigt lukkede døren efter sig. ”Vi skal tale med dig, Chris,” sagde Jack, lidt for højtideligt. Han skævede til Will, som så stift frem for sig. Chris stoppede op, halvt inde på gangen og puttede hænderne i lommen. Han sagde ikke noget, men ventede bare på det, han havde haft en fornemmelse af, ville komme ud af deres mund. ”Vi - vi har brug for dig inde hos os,” begyndte Will. ”Inde i lokalet til højre. Du er vel også snart færdig ude i baghaven, er du ikke?” Chris stirrede bare på dem, uden at foretage den mindste bevægelse. Der var ualmindeligt stille, i og med at de alle tre stod ubevægelige, med deres åndedrag som den eneste lyd, der undslap dem. ”Det forbandede svin, det har han planlagt hele tiden.” Ordene lød som en knurren, da de kom ud af Chris mund, og de to mænd stirrede tavst på ham. Efter et kort øjeblik rømmede Will sig. ”Det er værre end det lyder, Chris. Og ikke for noget - virkelig ikke for noget,” tilføjede han ængsteligt, ”men det her er trods alt din straf. Det kunne være gået dig meget værre, og Jack og jeg har nu engang vores job at følge. Og chefen har udtrykkeligt ønsket, at du skulle med ind til ”¦ ligene.” Chris bevægede sig stadig ikke. Han stirrede bare på Will og Jack, der var begyndt at blive meget ubehageligt til mode. Billedet af knægten, der lige pludseligt farede frem imod dem, med en kniv i hånden, fløj igennem deres begges hoveder, om end med få forskelle. ”Måske vil du allerede begynde nu?” Jack lød som én, der prøvede at lokke en vanvittig, ukontrolleret person hen til sig. ”Hvis det er helt rigtigt, må du faktisk ikke være inde hos ”¦ dem, og derfor skal vi nok prøve at give dig opgaver, der relaterer sig så lidt som muligt til - ligene. Det er stadig bare rengøring og den slags.” Jack syntes faktisk, at han klarede det meget flot, alt taget i betragtning. Han vidste godt, at han var en voksen mand og ikke burde frygte øjeblikke som disse, men han vidste også, at han var helvedes bange for den her knægt. Roen, der lyste ud af ham, var den mest farlige af slagsen. Det var nemlig en falsk ro, som varslede om et udbrud, hvad øjeblik det skulle være. Will fremtvang et smil, hvilket senere forekom ham fuldstændigt idiotisk. ”Skal vi prøve det?” Der var ufattelig koldt inde i rummet, og derfor rakte Will - eller måske var det Jack, guderne skulle vide, at Chris ikke havde øje for disse ubetydelige personer i dette øjeblik - Chris en jakke, som drengen fraværende svøbte om sig. Rummet var stort og havde noget aflangt over sig. Der stod 8-10 bårelignende ting, hvorpå noget, som ikke kunne være andet end ligene, var lagt. De var pakket ind i noget, der lignede grålige sække, men alligevel trådte kropsformen tydeligt frem. Der lå fra otte til ti døde mennesker lagt på is, i dette rum. Mellem bårerne var der lavet en smule plads, og Will og Jack gik nu sidelæns ind imellem bårerne, og hen til en grå kommode, der stod for enden af rummet. Jack begyndte at rumstere med et eller andet, og Will vendte sig om mod Chris og pegede hen i et af hjørnerne. ”Hvis du lige tager kosten dér og begynder at feje. Jeg har ingen anelse om, hvornår der sidst er blevet gjort rent herinde.” De to mænd påbegyndte arbejdet, uden at ænse drengen, der sløvt begyndte at feje, uden at tage blikket fra bårerne. ”Jeg har det sgu ikke godt med, at knægten er herinde,” mumlede Will, så lavt at kun Jack kunne høre det - og det nærmeste lig, hvis der altså var noget ved snakken om, at de døde kunne høre, hvad der blev sagt i de levendes rige. ”Skidt med det nu, Will,” sagde Jack fraværende, mens han begyndte at tage dækket af det nærmeste ligs ansigt. ”Vi har travlt, så ignorer knægten. Hende her skulle vi allerede have ordnet for flere dage siden, for pokker. Det er konsekvensen af kun at ansætte to folk på det her sted. For Guds skyld ”¦” Han rystede på hovedet for sig selv og fingerede ved ligets dække med en ligegyldighed og distance, som kun en mand, der havde arbejdet længe nok på et lighus og derfor ikke længere var berørt af, at han rent faktisk var i samme rum med de døde, kunne frembringe. ”Ja, ja. Hvem er hende her overhovedet? Vi har glemt at sætte navneskilt på, jeg prøver lige at finde det ”¦” Will rumsterede højlydt i en kasse, der stod på kommoden, mens Jack langsomt løftede dækket af ligets ansigt. ”Johanna Jones. Vi fik hende for omkring en uge siden, så det er sgu på høje tid ”¦” Chris stoppede brat med at feje. Hans krop stivnede, og kosten faldt brat ud af hans hænder og landede med en høj, metallisk lyd på gulvet. Will og Jack så hurtigt op fra deres arbejde, og Jack lod folien falde ned over den døde kvindes ansigt igen, så det nu kun var halvt tildækket. ”Mangler du noget, Chris? Fejebakken må være i ét af de skabe der.” Jack pegede med den ene hånd på væggen lige inden for døren, hvor nogle grå stålskabe var fasthængt. Chris stirrede forbi dem og på liget, men han kunne ikke genkende noget, det var for langt væk. Men fyren havde sagt ”¦ ”Johanna Jones, her var det!” Will løftede en lille firkantet tingest op i luften, nærmest triumferende. Jack nikkede fraværende, mens han igen løftede dækket af kvindens ansigt. Chris samlede langsomt kosten op, men ikke ét sekund fjernede han blikket fra båren, hvorpå Johanna Jones’ lig lå. Det føltes som om blodet var frosset til is i hans årer. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-08-14 13:52:56 |
Glimrende psykologi: 'Det var nemlig en falsk ro, som varslede om et udbrud, hvad øjeblik det skulle være. '
aaajjj; 'en jakke, som drengen fraværende SVØBTE OM sig. ' dét kan med et tæppe; med en jakke ville jeg nok sige 'trak i' eller 'lagde løst om skulderen'? Nåmen; måske er der en pointe med jakkens placering ;) Man kan dog IKKE 'feje' (som Chris jo gør) uden at ha' jakken ordentligt på!!!
Også fremragende psykologisk betragtning: 'ligegyldighed og distance, som kun en mand, der havde arbejdet længe nok på et lighus og derfor ikke længere var berørt af, at han rent faktisk var i samme rum med de døde, kunne frembringe. '
Så Chris kendte den afdøde kvinde? HVAD hedder Chris mon til efternavn?
Synes da, du skal fortsætte romanen! Den er ganske vist ikke heeelt realistisk; (f.eks. et krematorium opbevarer lukkede kister); men det tror jeg faktiks godt, du véd?
Det vigtigst er, at du skriver løs og udvikler din fantasi; historier blir typisk meget anderledes for hver ny om- eller gennemskrivnig.
Fortsæt i al fald historien, du? JEG er allerede hooked - og hænger MEGET GERNE på !!!
venligst ...
aaajjj; 'en jakke, som drengen fraværende SVØBTE OM sig. ' dét kan med et tæppe; med en jakke ville jeg nok sige 'trak i' eller 'lagde løst om skulderen'? Nåmen; måske er der en pointe med jakkens placering ;) Man kan dog IKKE 'feje' (som Chris jo gør) uden at ha' jakken ordentligt på!!!
Også fremragende psykologisk betragtning: 'ligegyldighed og distance, som kun en mand, der havde arbejdet længe nok på et lighus og derfor ikke længere var berørt af, at han rent faktisk var i samme rum med de døde, kunne frembringe. '
Så Chris kendte den afdøde kvinde? HVAD hedder Chris mon til efternavn?
Synes da, du skal fortsætte romanen! Den er ganske vist ikke heeelt realistisk; (f.eks. et krematorium opbevarer lukkede kister); men det tror jeg faktiks godt, du véd?
Det vigtigst er, at du skriver løs og udvikler din fantasi; historier blir typisk meget anderledes for hver ny om- eller gennemskrivnig.
Fortsæt i al fald historien, du? JEG er allerede hooked - og hænger MEGET GERNE på !!!
venligst ...
| Nadia K | 2011-08-15 10:39:35 |
alle* delene
| Nadia K | 2011-08-15 10:40:25 |
du* synes om historien.
Hold kæft, det går da bare godt idag :-) haha..
Hold kæft, det går da bare godt idag :-) haha..
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Du har da egentlig ret i det med jakken, jeg tænkte slet ikke på at det kunne lyde forkert - vil dog lige tilføje, at det var min mening at han har jakken rigtigt på, jeg tror vist bare jeg fik formuleret det forkert..
- Ja, jeg er godt klar over at krematorier opbevarer ligene i lukkede kister - jeg valgte at undlade denne 'realistiske detalje' af to årsager:
1) Lighuset i historien ligger ude i ingenmandsland og er ikke just professionelt eller som det, vi forstår under et almindeligt lighus.
2) Med den her historie prøvede jeg at skrive en gyserhistorie, og jeg mente, at den måde jeg har gjort det på, tilføjer historien lidt mere uhygge, for slet ikke at tale om overhovedet gør det plot, som jeg ønsker, muligt.
- Jeg vil også lige tilføje at historien ikke er del af nogen roman, det er en længere novelle, som jeg rent faktisk allerede HAR afsluttet, jeg ville bare ikke lægge alene delene herind, så længe der ikke kom nogen respons eller reaktion fra læserne :-)
Endnu engang tak, jeg er glad for synes om historien!