 |  | Et uventet dødsfald.Kap 22. |
 |
|
|||||||||||||
|
Fangen afbryder ved at sige. ”Mit sværd og hesten må han få, han peger på Svend og fortsætter. Han er lige så modig som jeg selv. Præsten forklarer kort på dansk hvad samtalen har drejet sig om, og at Svend har fået sig et sværd og en hest. Med en lille klokke under koften kalder han på to munke ud i gangen, og sammen med kloster fogeden går de over pladsen til cellerne under klostret. Dagene er fløjet af sted og Svend har været i smedjen og støbe amuletter og tre nye kors amuletterne bliver solgt hurtigt efter de er leveret, og byggeriet på Vissing kloster er kommet langt foran den oprindelige plan. Det er hen på sensommeren og Svend er netop blevet færdig omme på stykket med urter, da der komme en munk ridende ind på Smedepladsen. Svend ved hvem han er, og er klar over der er nyheder i vente. Ida har åbnet døren og Svend går hen og stiller sig ved hendes side. Svend er den første der siger noget. ”Ved du hvordan det går med Fangen,” Han træder et skridt frem for bedre at høre svaret fra munken. ”Det er nu ikke i den anledning jeg er blevet sendt her om, munken smiler og fortsætter. ”Fangens forklaring var rigtig, abbeden har ud fra hans forklaring sendt sin Præst til Flensborg med et dokument underskrevet af Abbeden og fangen, I dokumentet redegøres der for, at der skal betales en løsesum til klostret, hvor meget ved jeg ikke. Munken retter sig lidt op på hesten. Præsten kom tilbage fra Flensborg med en udsending fra Ridderen Cai von Rantzau, og i en lædertaske medbragte han løsesummen. Den udsendte kendte fangen, og løsesummen er betalt. Svend har næsten ikke trukket vejret under munkens forklaring, men nu udbryder han. ”Hvor er fangen taget hen.” Munken sidder lidt, så siger han. ”Jeg mener han skulle op mod en by ved navn..” han sidder igen lidt, som for at samle tanken på hvad byen hed ”Er ikke sikker men navnet var Ålborg.” kommer det lidt tøvende. Byen skulle ligge i Nørre Jylland mere ved jeg ikke. ”Tak,” siger Svend selv om han heller ikke aner hvor Ålborg er henne, samtidig går han langsomt i retning mod Smedjen. " Jeg har støbt, nogle amuletter og kors, dem kan du få med til Abbeden." Svend går ind og henter bronze smykkerne og idet han rækker dem op, siger munken. "Jeg er ikke kommet for at fortælle om fangen. Nej, der er en langt alvorligere meddelelse. Fogeden er faldet i guden åen, og han er druknet” Munken kan se på Svend at han er overrasket, og han tilføjer. ”Han gled på nogle glatte planker og slog hovedet på en kant, inden han ramte vandet og da hjælpen kom var han druknet.” Munken holder en lille pause igen, inden han afslutter. ”Han blev trukket op sammen med nogle Laks i et af nettene, og du skal stille hos Abbeden i morgen inden middagsstunden, det var ordene jeg kom med.” Svend står lidt og tænker inden han svarer. ”Jeg skal nok komme, selvom det er forfærdeligt at Fogeden er omkommet, lige nu hvor det hele er kommet er kommet på plads.” Munken nikker til Ida inden han vender hesten, og i langsomt trav, er han snart kommet ned hvor vejen drejer ud på den store vej til klostret. Ida har sat sig ind ved bordet som hun ofte gør når de skal tale sammen. Og Svend er blevet i vildrede ved at høre om Fogedens død. Måske er det en ny Foged der kommer tilbage fra Voer kloster i morgen. ”Hvad siger du til hvis jeg får den gerning.” Ida smiler og slår håndfladerne ned i bordet flere gange med en let bevægelse. Ja, du har ret siger Svend selvom det er svært at være rolig, jeg må være tålmodig og vente til jeg har hørt på hvilke betingelser. Svend gør en lille tilføjelse. Jeg er godt tilfreds med at lave det jeg gør. Ida nikker og henter et krus øl. Den eftermiddag blev der ikke lavet ret meget, ud over en gensidig bekræftelse på deres sammenhold. Lige inden mødet med Abbeden, hilser Svend på fogdens hjælper inde på klosterpladsen, han har lige som Svend, fået besked gennem en munk om at møde op på klostret. ”Så du da Fogden faldt i åen.” spørger Svend Ja, men jeg stod et stykke derfra, og han flød med strømmen hen mod nettet. Jeg prøvede at trække nettet ind, men det var for tungt og da jeg kiggede ud på vandet igen var Fogeden forsvundet, og så red jeg efter hjælp. Svend nikker inden han siger. ”Det tager jeg med ind til Abbeden hvis han spørger.” Med en god følelse i kroppen går Svend over mod døren til klostret og kort efter han har banket på, åbner en munk, og sammen går de ned og banker på ind til Abbeden. Munken bliver stående i døråbningen medens Svend træder frem mod Abbeden. Det var rart at se dig Svend og jeg er fuldt ud tilfreds med byggeriet på Vissing og samtidig har du skaffet klostret en betragtelig sum for et bytte med en fange der viste sig at være adelig. Det har bragt klostret i en gunstig forfatning igen, og med baggrund i den forfærdelige drukne ulykke med Fogeden, er det at jeg vil tilbyde dig stillingen som Kloster foged, med en årlig sum og frit underhold til dig og din husstand. Svend står som i drømmeland ved Abbedens ord, og alle forsvarsværker er faldet til jorden. Inden han når at sige noget. Fortsætter Abbeden som om han kan læse Svends tanker. ”Fogedens gamle hjælper bliver din nye, og han ved næsten alt hvad du skal vide om det nye job, det er en god mand som indberettede til mig om den gamle Fogeds gøren og laden. Han havde før arbejdet for Holstenerne, og jeg var ikke sikker på om han var til at stole på. Det er vi fri for at tænke på nu, hvis du siger ja til det nye arbejde med at tilse klostrets huse og jorder. Abbeden løfter hovedet en smule og Svend kan se han forventer et svar. ”Ja tak.” Siger Svend og laver et kort buk med hovedet. Jeg vil gøre mit til at det går som det skal. Abbeden smiler og siger. Ja, så har vi en aftale, og den sorte hat med det røde bånd ligger ovre i Parlatoriet, den lå på lakse pladsen efter Fogeden var faldet i åen. Svend nikker idet han vender sig, og munken i døren lukker, da han er kommet ud i kloster gangen. Uden for står Hjælperen og venter på nyt. Jeg har lige et gøremål siger Svend og går over i munkenes samlings sal. Da svend kommer ud på klosterpladsen igen er forvandlingen sket og det er den nye foged med den genkendelige hat, der sammen med hjælperen ridder ud fra Klostret. På vej hjemad mod Smedje pladsen, får Svend en lang forklaring om hvad der skal gøres fremover. ”Det ser ud som om, at det er en ret betydelig opgave at være Kloster foged” siger Svend, og fortsætter idet han vender sig mod hjælperen. Jeg drejer fra her og så mødes vi her i morgen inden middag, og tager turen hele vejen rundt om søen, så jeg kan se hvor meget gods der tilhører klostret.” Svend letter på den nye hat, og hjælperen smiler da han sætter sin hest i trav mod skoven, i retning mod Yding. Ida kommer ud på pladsen, samtidig med at Svend springer ned fra hesten, og det første han foretager sig er, at give Ida et langt og inderligt kys. Da han trækker sin mund væk udbryder han. ”Så fik du det første kys af den nye Klosterfoged, Ida kan se han er stolt da han tager hatten af. Jeg får noget at se til i de næste par dage, men herefter kan den hjælper jeg har fået, klare en del af opgaverne.” ”Og så, er der noget jeg vil spørge dig om. Har du nogen sinde smagt en fisk.” Ida ryster nej med hovedet. Og Svend bekræfter. ”Det har jeg heller ikke, men nu skal jeg holde øje med fiskene i guden åen, så får jeg sikkert en laks med hjem.” ” Munkene på Øm kloster spiser mange af de laks, der fanges i nettene nede ved klostermøllen. Den første opgave bliver nok at forklare hvad der er sket med den gamle Foged hvis ikke alle allerede kender til ulykken, og min hjælper har fortalt at klostret ejer en hel landsby, som vi skal besøge i morgen. Lort og kundskab. Kap 23. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
