 |  | Kære far |
 |
|
|||||||||||||
|
Denne kommentar skrev jeg ind da digtet blev offentliggjort i 2003. I dag er min far død og jeg gav ham aldrig digtet. Oprindeligt ville jeg havde lagt det i kiste, men undlod det. Jeg kæmper stadig i dag som snart 57 årig med følelsen af ikke at være rigtig, hvilket mit arbejdsliv også har bekræftet. Jeg lærte dog også ikke at gå på kompromis med min medmenneskelighed og selv om jeg har betalt en meget dyr pris, så mener jeg stadig at medmenneskelighed ikke er til salg. _______________________________________________________________________________ Dette digt blev skrevet da jeg var ca. 40 år. Det tog 4 år før jeg kunne skrive det ind på maskine. Jeg kan endnu ikke læse det højt. Det har været det sværeste digt at skrive nogensinde. At læse de ord som jeg jo selv har skrevet ned virker stadig overvældende. I dag kan jeg nogle gange læse digtet uden at græde, men ikke altid. Jeg har aldrig turdet at give min far det. Jeg er sikker på, at hvis han læste det og forstod mine ord, så ville det " slå ham ihjel " det i sig selv er jo et paradoks, da jeg jo skriver at han aldrig har sagt, at han elskede mig. Min far har altid været hidsig, men efter en hjerneblødning sidder han nu " blid som et lam " og må finde sig i, at være afhængig af alle de omgivende kvinders forgodtbefindende. Det er vist nemesis. _______________________________________________________________________________ Jeg bliver aldrig den søn du skulle ha' været for din mor Men jeg lever hver dag med det had du føler fordi hun " gav dig bort " Gav dig bort til en fader som du følte hadede dig som søn HVORFOR SKAL JEG UNDGÆLDE FOR DET ? Jeg bliver aldrig den søn som du så brændende ønskede dig Jeg bliver aldrig den søn som du stolt kan vise frem Alle de " sønner " du har mistet betaler jeg prisen for HVORFOR ? Min lillebro'r der døde min søsters søn der døde den lillebro'r, der blev sindsyg din tidligere svigersøn alle de " sønner " du har mistet bliver jeg aldrig Den dag du dør vil jeg græde græde over at jeg skulle leve med dit had til din mor til mig hele mit liv Græde over at du aldrig tilgav din mor eller mig græde over at du aldrig sagde at du elskede mig Græde over den pris jeg betaler lige nu Dit had bærer jeg på Først nu vil jeg lære at være kvinde Først nu vil jeg indse at jeg aldrig bliver den søn du så brændende ønskede dig. Dit ældste barn din datter | ||||||||||||||
 | Skyggen | 2011-02-13 15:26:29 |
Digtet griber mig om hjertet, det er utroligt stærkt.
Jeg har ikke læst dine lange kommentarer ovenover, vil gerne undværer den slags(men det kan godt været det kun er mig der har det sådan, ved det ikk')
/robert
Jeg har ikke læst dine lange kommentarer ovenover, vil gerne undværer den slags(men det kan godt været det kun er mig der har det sådan, ved det ikk')
/robert
| haleløs | 2011-02-13 18:24:33 |
Så sent som i går hørte jeg på 'Oprah Show' denne formulering: 'at tilgive er at opgive håbet om, at fortiden kunne have været spor anderledes'...
Læg dig dette på sinde - og LÆS så digtet HØØØJT for dig selv!!! Hvis du har en mobiltelefon ... så ring til dig selv og indlæs digtet på din telefonsvarer.
Digtet her med dine egne, dybe, sårbare tanker omkring dets tilblivelse er langt forbi 'fremragende' ... et enestående portræt af ... et skrøbeligt datter/far-forhold.
Nyere svensk forskning påviser, at børn, som tidligt i livet mister tilknytningen til moderen får svært ved senere at finde fodfæste i livet mht egen familie og omgangskreds. Aktuelt for såvel dig som din far!
venligst ...
PS anbefaler dig at læse 'Mit Indre Rum' af Ole Kåre Føli og 'Søndag er en god dag' af Ina Ravnkilde
begge kan lånes på biblioteket eller købes (på SAXO er portoen kun kr. 19,-)
Læg dig dette på sinde - og LÆS så digtet HØØØJT for dig selv!!! Hvis du har en mobiltelefon ... så ring til dig selv og indlæs digtet på din telefonsvarer.
Digtet her med dine egne, dybe, sårbare tanker omkring dets tilblivelse er langt forbi 'fremragende' ... et enestående portræt af ... et skrøbeligt datter/far-forhold.
Nyere svensk forskning påviser, at børn, som tidligt i livet mister tilknytningen til moderen får svært ved senere at finde fodfæste i livet mht egen familie og omgangskreds. Aktuelt for såvel dig som din far!
venligst ...
PS anbefaler dig at læse 'Mit Indre Rum' af Ole Kåre Føli og 'Søndag er en god dag' af Ina Ravnkilde
begge kan lånes på biblioteket eller købes (på SAXO er portoen kun kr. 19,-)
| poeten | 2011-04-08 17:06:37 |
Jeg har nu forsøgt at læse Mit indre rum, men den kan jeg ikke rigtig få hul på. Jeg tror det er fordi jeg irriteres over alle de henvisninger til cykelsporten, som jeg får røde knopper af. Søndag er en god dag går det meget nemmere med. Tak for dine altid gode kommentarer.
| nhuth | 2012-04-12 11:30:07 |
Kære Poet
Tak for at du åbner noget af dit rum.
Jeg er meget rørt.
Læser meget af det du har lagt her på siden.
Sender dig kærlige tanker og stor tak.
Venlig hilsen
Nhuth
Tak for at du åbner noget af dit rum.
Jeg er meget rørt.
Læser meget af det du har lagt her på siden.
Sender dig kærlige tanker og stor tak.
Venlig hilsen
Nhuth
| poeten | 2012-04-12 21:21:00 |
Tusind tak skal du have. Dejligt at du læser det jeg har skrevet, det er jo en stor rose i sig selv.
Poeten
Poeten
| mille | 2012-04-12 21:35:11 |
-synes det er et utroligt stærkt digt - men har indtil videre afholdt mig fra at kommentere - dels fordi jeg selv arbejder med sådanne problematikker - dels fordi jeg ikke rigtigt kan leve mig ind i, hvordan det er at fortsætte en problematik fra forældrene
- jeg er nået til et stadie i mit liv, hvor jeg synes det har været helt andre sociale og menneskelige vilkår for vore forældre, de kan ikke gøre for at de dør - som min far gjorde af kræft, da jeg var 9 år
- de kan ikke gøre for at de ikke forstår at have med børn at gøre, de blev jo indtil langt op i 1900 tallet bare født - ønsket eller uønsket - altså tilgiv og kom videre, men det er helt ok at behandle sine traumer poetisk og smukt - det er jo det du gør
- men jeg ser dit digt som et behandlingsforløb af dig selv, mere end som noget nutidigt og smukt
- jeg er nået til et stadie i mit liv, hvor jeg synes det har været helt andre sociale og menneskelige vilkår for vore forældre, de kan ikke gøre for at de dør - som min far gjorde af kræft, da jeg var 9 år
- de kan ikke gøre for at de ikke forstår at have med børn at gøre, de blev jo indtil langt op i 1900 tallet bare født - ønsket eller uønsket - altså tilgiv og kom videre, men det er helt ok at behandle sine traumer poetisk og smukt - det er jo det du gør
- men jeg ser dit digt som et behandlingsforløb af dig selv, mere end som noget nutidigt og smukt
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Vedr. Ingen bør sulte
Har du læst min kommentar til dig vedr. ingen bør sulte - Det kunne være spændende at se dit forslag på slutningen.