 |  | 'Conzumus sappien' - start til roman - første udkast, første, og andet, kapitel - hvad siger I? |
 |
|
|||||||||||||
|
1. Conzumus Sappien Jeg vågner, som jeg også gjorde i går. Jeg ejer ikke lysten til at rejse mig fra sengen. Jeg ligger og tænker, som jeg gjorde da jeg lagde mig i sengen natten forinden. Hvorfor rejse mig, hvorfor stå op? Hvad er der at stå op til? Den her betændte verden, den her betændte by - Aalborg. Det er vel egentlig lige meget hvilken by, eftersom det er det samme i hver enkelt by i Danmark, måske hele verden. Det er ligeså råddent, som alle de tons korn EU smider ud hvert år, sådan at det frie marked indenfor væggene kan fungere. Det er det samme med menneskene i den her verden. Jeg husker, at Mark Twain engang udtalte: ”Often it does seem a pity that Noah and his party did not miss the boat.” og jeg giver ham ret, meget endda. Jeg tænker på om Gud vidste at der ca. 2000 år senere ville eksistere en ny race af mennesker, et nyt menneskeideal, ”Conzumus Sapien”. Vores, altså menneskenes, liv er blevet et forbrug. Vi må og skal forbruge. Både ting, natur og hinanden. I gamle dage mødtes folk på rådhuspladsen, på bytorvet. Handlede og hyggede. Handlede og kommunikerede - de havde da i det mindste kontakt med hinanden. I dag flokkes man til byens nye rådhus: den gyldne måge centralt placeret på Nytorv. Endda uden at kommunikere. Fjerne for hinanden og sig selv. Det er ofte i nattens sene timer, at mågen er bedst besøgt. Efter 5 minutter derinde er man klar over at McDonald’s, som franchisen hedder, ynder at se på sine kunder, der jo faktisk er mennesker, som små pengesedler, store som små. Der er ikke meget humanisme og ”ethvert menneske er unikt” over deres menneskesyn, eller skulle man sige penge-/kundesyn. På trods kan man ironisk og distanceret sige at alle der ligner pengesedler betragtes lige. Det er den kendte passage fra sangen vi alle kender: ”Har du penge, så kan du få, men har du ingen, så må du gå!”. Dette er endnu et træk ved conzumus sapien. Det handler om at klæde sig, så andre conzumere opfatter og ser en som de ville se på en 1000,- kroners seddel de fandt på gaden - begejstrede og opslugt! Sådan har conzumus sapien det bedst med at være set af andre. Opmærksomhed er den nye respekt. Eller mangel på samme. Kommunikationen på den gyldne måge er tom og ligegyldig. ”Hvad skulle det være?” ”3 cheeseburgers” ”Det bliver 30,- kroner” 30,- kroner, fordi armanitroldene i den høje ende af bjergkæden genialt har fundet ud af at udnytte conzumus sapiens købetrang. Det er princippet om at sælge billigere, så folk køber mere og armani jakkesættene derfor hurtigst tjener sig selv ind. Det er symbolet på at oplysningstidens menneskeideal om fornuft efterhånden har tabt sin kamp. Kant havde rystet på hovedet - ”sapere aude!” ville han råbe stående foran mågen og græde mange tårer. Folk tænker ikke længere. De bruger ikke fornuften de ellers alle på trods mener at eje. De kalder sig frie, i en verden der ellers har os alle lænket. Hvor vi alle er låst inde bag usynlige vægge. Nok faldt muren i 89’, men en ny er siden blevet opført - usynlig og umådeligt stærk i sit fundament. Jeg rejser mig på trods fra sengen. Stort set hver dag alligevel. En af verdens historiens store mænd, altså historisk set, Napoleon, sagde nemlig: “Take time to deliberate; but when the time for action arrives, stop thinking and go in.” Når jeg har lagt I sengen en rum tid og tænkt og overvejet samfundssituationen må jeg op. Der må handling bag. Jeg må gøre oprør. Hvis ikke udadtil, så indadtil. Jeg må starte med mig selv. Jeg må frigøre mig selv fra dette samfund. Fra dette inferno af ligegyldigheder må jeg finde en dybere mening. Men hvordan? 2. Letmælk Jeg er kommet op af sengen nu. Jeg står i halvmørket. Forsøger at banke liv i min højre arm som sover. Et minus ved min søvnpositur. Jeg ligger på maven, altid. Med armene under hovedpuden, som havde jeg noget at skjule derunder. Noget at klemme mig fast til. Ofte har jeg tænkt over hvorfor jeg siden jeg begyndte at kunne huske har sovet sådan. Jeg når aldrig så langt i de tanker, thi det handler om at sove jo, hver nat. Det er en kamp for nogle - det hører man jo så tit; at folk ligger søvnløse, stressede, nedbrudte, forvirrede. Det er en flok mennesker der på visse områder kommer til at ligne koalaer. Koalaerne som kravler op i toppen af eukalypso træerne og æder sig skæve i dem og derfor falder i søvn, besvimer, og dratter ned i døden. Det samme sker med disse nightwatchers, disse mennesker der i et desperat forsøg på at drømme sig væk sluger en håndfuld piller hver nat for at lukke øjnene. Lukke øjnene så de tror de får tanket op på den allerede nedbrudte energi i kroppen. Denne krop som ellers skal passes på og plejes i diverse fitness centre, helst med et check ind på facebook. Ironi, tænker jeg. De kører på reservetanke, som snart løber tørre. Når tanken er tom er der langt op til toppen igen. Og disse kroppe, som ellers skal poleres, bliver immune overfor pillerne. En håndfuld bliver til to, som derfra bliver til tre. Det er kapitalisme 1-1; det er mer' vil ha' mer' princippet. Det går med disse mennesker, som det er gået med det frie marked, der er ikke flere markeder at udtørre, flere tanke at tømme; de kollapser. Nogle forsvinder helt, andre går ned med stress og det der er være. Psykiatriens blomsterbørn; de børn der aldrig mener de har fået hjælp nok i barndommen, og som mangler substans og resistans til at kværne sig igennem tilværelsens urimelige kår. Min bedstefar ville sgu nok græde sine tårer over denne generation af misfits. Vi er på ydersiden verdens lykkeligste folk, som der stod på en avis overskrift den anden dag. Alligevel er vi fucked up på piller, blot for at komme igennem hverdagen. Der er noget galt her, tænker jeg igen mens jeg hiver køleskabslågen op. Kigger desperat efter en tår mælk. Der er ingen. Pis tænker jeg. Det var lige det jeg havde lyst til. Jeg hamrer lågen i. Jeg indser at denne lyst driver mig; lysten til materielle ting; lysten til en homogeniseret letmælk fra Fakta, som pludseligt, i et desperat milisekund, bliver vejen til min lykke på denne lodne januardag. Jeg er ikke en skid bedre jo. Jeg er bare en afdampet arbejdsløs freelance skribent, som mangler substans i tilværelsen. Det sagde mor Jette i hvert fald sidst jeg var på besøg. Mor Jette bor med far Jørgen i et parcelhus lige efter bogen. De har begge arbejdet hårdt for at komme dertil, hvor de er i dag. De har set velfærdssamfundet komme; jeg ser det falde fra hinanden. Vi står imellem en stor kløft; de siger jeg ikke forstår dem og de ikke forstår mig. Jeg tror sgu de har ret. ¨ Jeg napper et glas koldt vand fra vandhanen. Min 2 prioritering. Jeg indser hvor latterlig jeg er. At betone min kortsigtede lykke på et glas koldt homogeniseret letmælk, mens millioner af børn dør af tørst rundt om i verden. Skammen rammer mig, som var jeg den røde plet på en målskive ramt af Robin Hood. Jeg sluger et glad vand mere med skammen prikkende lige i siden. Jeg skynder mig ud til anlægget; sætter Mötorhead på. Det hjælper mig altid. "Born to raise hell" brager ud af højtalerne mens jeg langsomt, men sikkert, vender tilbage til mit oprør. Jeg vil ikke være én af disse, jeg vil fandeme finde mig selv, jeg vil være bedre. Hvis ikke bedre så i hvertfald anderledes. Jeg vil raise hell og skabe mig selv. Ikke i morgen eller i overmorgen. Men i dag, nu! Jeg finder min notesblok og begynder at grifle ned; motivationen er der - oprøret kan begynde! Copyright, Kristoffer Høyrup Sørensen, Juli 2012 | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-07-18 05:44:11 |
interessant filosoferen på sengekanten; kan det overhovedet betale sig? Aner man revolte? venligst ...
| Anne. | 2012-07-19 21:07:22 |
Hvis der er første kapitel, er jeg da sikker på, at man ville blive fanget, det blev jeg i hvert fald.
Det hele opbygger til oprør, som du også skriver, og når du skriver oprør, så håber jeg da også på OPRØR! - Du kan nok godt høre, at jeg allerede glæder mig til at læse mere! :D
Mvh. Anne
Det hele opbygger til oprør, som du også skriver, og når du skriver oprør, så håber jeg da også på OPRØR! - Du kan nok godt høre, at jeg allerede glæder mig til at læse mere! :D
Mvh. Anne
| nhuth | 2013-01-03 08:55:08 |
Fortsat gratis filosoferen på sengekanten, kan måske vise sig at bive til dyrekøbt udvkling af intellektet og dets søgen efter mening med galskaben.
Jeg er spændt på at konsumere kommende afsnit.
Der er lidt rigeligt med selvdistance og moraliseren efter min smag.
Vh.Nhuth
Jeg er spændt på at konsumere kommende afsnit.
Der er lidt rigeligt med selvdistance og moraliseren efter min smag.
Vh.Nhuth
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
