 |  | Barnet Græder |
 |
|
|||||||||||||
|
Hun steg op af havet. Hun lyste natten op Med sit lange guld hår Og hendes hvide hud. Månen rødmede bag hende Mens stjernerne kiggede med. Jeg glemte tid og sted Da jeg så ind i hendes sorte øjne. Barnet skriger, Barnet græder. Hun tog min hånd Og førte mig langsomt af sted. Ned i vandet. Indtil jeg druknede i børnenes tårer. Jeg hørte, Barnet skrige. Jeg hørte, Barnet græde. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2013-08-27 15:58:09 |
en følsom, noget kryptisk tekst; handler den om 'opgiven-overfor-nød' ?
Jeg faldt over et par ting undervejs; jeg tror, barnet først vil græde og derefter SKRIIIIIge ; med mindre at barnet græder af udmattelse ovenpå skrigeriet ;)
Desuden skurrer 'OP' som bruges 2 gange i: "Hun steg OP af havet. // Hun lyste natten OP" Hvad med 'UD af havet' ?
venligst ...
Jeg faldt over et par ting undervejs; jeg tror, barnet først vil græde og derefter SKRIIIIIge ; med mindre at barnet græder af udmattelse ovenpå skrigeriet ;)
Desuden skurrer 'OP' som bruges 2 gange i: "Hun steg OP af havet. // Hun lyste natten OP" Hvad med 'UD af havet' ?
venligst ...
| Street Writter | 2013-08-28 14:21:30 |
Mange tak for din respons! Jeg vil prøve at se på hvordan jeg kan få gjort digtet bedre!
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
