 |  | Verden imellem os - kap 1 |
 |
|
|||||||||||||
|
Forsættelsen af : Verden imellem os - Prolog Kapitel 1 - Cass Jeg havde hørt ham, uanset hvor han kom fra, vidste jeg han kom, det var ved at blive en vane, han var begyndt at komme hver dag. Jeg åbnede øjnene og kiggede ud over sletterne. ”Nu igen?” spurgte jeg, da jeg, uden at se på ham, kunne mærke at han stod ved siden af mig. Jeg vidste han nikkede. Jeg behøvede ikke at kigge på ham for at vide det, som sagt det var ved at blive en vane. Jeg rejste mig, kiggede på min mester for første gang den dag, han kiggede på mig med beklagende øjne, jeg lukkede øjnene og rystede på hovedet. Jeg hoppede ned af min 4 meter høje træ, og landede på det bløde græs så let som ingenting og begyndte at gå mod byen. Det var vist den tiende gang jeg skulle hente den møg unge inde i byen i denne uge. Den by som ikke tillod os vazi-folket at træde ind i, men vi gik alligevel der ind i forklædning, alle undtagen ham. Han var en forældreløs som jeg, vi to som de eneste forældreløse i hele vores stamme, de vilde. Dem der boede i byen, er fjender for vazi-folket, de er pamo-folket. Jeg forstår mig ikke rigtig i denne krig mellem disse to stammer, jeg er også mere eller mindre ret ligeglad. De to stammer kan bare ikke leve med hinanden. Vazi-folket synes at, pamo-folket er for meget bundet af deres regler og pamo-folket synes at, vazi-folket er for frie og de kan slet ikke enes. Jeg så op mod himmelen, det var skyfri, jeg skimte solen mellem trækronerne, solen var ved at gå ned. Skal du hente ham igen?, lød stemmen i mit hoved. Trace kom op på siden af mig, hun kiggede på mig med hendes gule ulve øjne, ja Trace er en ulv. Jeg nikkede til hende. Siden jeg var helt lille har jeg kunne snakke med dyrene gennem teleparti. Vi gik i stilhed mod byen Pamoni. Solen er ved at gå ned og den første stjerne var dukket op på den let mørke blå himmel. Jeg nåede hen til bymuren. Jeg kiggede på Trace og nikkede et farvel og hoppede. Oh ja det glemte jeg at sige, ud over at tale med dyrene, kan jeg også hoppe meget højt, så højt at denne 5 meters mur er ingen ting. Jeg stod på murens top og kiggede rundt i byen. Jeg tog hætten, af min kappe, over hovedet for at dække hvem jeg virkeligheden var og hoppede over til det nærmeste hustag og hoppede derfra til det næste og til næste. Ingen lagde nogensinde mærke til mig. Jeg stoppede op, lukkede øjnene og lyttede. Længere fremme kunne jeg høre hans idiotiske stemme; ”slip mig, slip mig så.” Jeg hoppede stille og roligt derhen. Jeg standsede, på hustaget selvfølgelig, ved et torv. Jeg så at folk havde lavet en rundkreds, for at se hvad der skete. Jeg sukkede, selvfølgelig ville han allerede have så meget publikum, han ville blive skuffet hvis jeg havde slæbt ham ud af byen uden, at han havde vist sig for pamo-folket. Jeg lyttede lidt til dem, indtil jeg fandt det rette tidspunkt til at afbryde, men der kunne gå et stykke tid, så jeg satte mig ned på kanten, med det ene ben udover og anden hvilede jeg min arm på. Ingen ville lægge mærke til mig her. Jeg lukkede øjne og lyttede. ”Slip mig, eller”¦” sagde han. ”Eller hvad? Hvorfor skulle jeg slippe dig?” sagde soldaten Rayan, der var leder. Han stod sammen med sit team, Chet, Chester og Chase, eller som jeg kalder den trio C, jeg har aldrig kunne finde ud af hvem der var hvem, så jeg gav dem numre Soldaten, C nummer 1, grinede af sin leders humor. Men så var det der, jeg hørte stemmen, en ny stemme, ung og ny. Jeg kendte næsten alle soldater i byen nu. Men denne stemme var ny. ”Hvad forgår der her?” sagde den. ”Bland dig udenom!” sagde Rayan og den næste sagde straks: ”Du er bare en ny, du burde lytte til dine ældre”. ”Jeg går ind for vores love, så jeg har ret til at vide hvad der foregår” svarede han roligt og meget bestemt, at det fik mig til at åbne øjnene for at se hvem han var. ”Hey kid, dette er en vazi er det nok information?” spurgte en anden soldat, hvis navn også startede med et C ”Ja det er det, mange tak” svarede han med humor i stemmen, at det fik mig til at le. Men Rayan og C-soldaterne synes åbenbart ikke var morsom. soldaten med C nummer 2, rakte ud efter ham og han undgik den så let som ingen ting. Jeg var nysgerrige, denne unge mand kæmpede mod sin egen race. Den tredje soldat og soldaten med det sidste C, der indtil videre havde stået og kigget på, var nu kommet bag den nye og greb fat i ham. Den sidste soldat var stor og meget stærkere, den nye kunne ikke undslippe hans greb. Soldaten C nummer 1 grinede og begyndte at slå den nye i maven, jeg blev vred uden at vide hvorfor, men 2 mod en var altid været uretfærdig. Men han var en pamo, hans liv er ikke mere værd end de andre pamoer. Det var ved at blive sent og hvis den snotunge ikke snart kom hjem, vidste jeg at det var mig der fik problemer på halsen af vores mester. Så jeg lagde op til et af mine ondskabsfulde smil og sagde med en latter i undertonen: ”oh, dette ville glæde vazi-folket” der blev helt stille, de 2 C’er som slog mod den nye stirrede op på mig. Den nye masede sig fri og kom på benene og råbte, selvfølgelig til mig: ”Hvad laver du oppe på taget, kom straks ned.” Utroligt! Jeg har lige reddet hans skin og så råber han ad mig, jeg ignorerede ham og så på den snothvalp jeg var kommet ind for at hente: ”Luca, hvad fanden har du gang i?” Jeg bragte min storesøster stemme på, det fik ham til at krympe, han lignede en der ville sige noget, men jeg kom ham i forkøbet: ” er du klar over, hvor store problemer jeg havner i, hver gang du sniger dig ind i denne forbandede by?!” Luca krympede sig endnu mere, jeg vendte mig rundt og kiggede på de 3 mænd, der bare stod, sammen med halvdelen af by borende, og stirrede på mig. Forsættelsen følger: Verden imellem os - kap 2 | ||||||||||||||
 | Lau G.N. | 2012-11-14 17:54:32 |
hmmm. interessant historie og jeg nyder din verden, den er fantasifuld, men emmer lidt af ufuldendte beskrivelser, og ideer.
jeg vil læse videre og se på det.. indtilvidere kan jeg lide hvad jeg læser..
Hilsen
din Natteravn
jeg vil læse videre og se på det.. indtilvidere kan jeg lide hvad jeg læser..
Hilsen
din Natteravn
| haleløs | 2014-07-11 12:32:22 |
interessant fortælling om vazi og pamo folkene (ikke læst helt færdig endnu) venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
