 |  | Logbog Kap. 9 Mariam |
 |
|
|||||||||||||
|
Ved et arrangement om integration, som et dansk dagblad havde afholdt året før, havde Helene mødt en iransk journalist, som pendlede mellem Teheran, Paris, London og København. Præstestyret havde godkendt Mariam Ramasana som rettroende muslim og brugt hende nogle år som en slags uofficiel ambassadør i deres regerings nordeuropæiske interesser. Helene havde brevvekslet med hende adskillige gange, og de havde også mødt hinanden. Helene havde ved den lejlighed budt på en kop kaffe i sit hjem. Mariam havde takket ja. Også til en lille improviseret middag. Så snart de var kommet inden for døren havde hun lagt sløret og tørklædet. Der var jo ikke mænd til stede. Da kom hendes fyldige gnistrende sorte hår til sin ret. Hun fortalte om sin familie. Om sine brødre som altid var forrest i rækken; om faderen, som nu boede i Brønshøj og om sin vanskelige tilværelse som alenekvinde i Iran, især i de seneste år. Jo, hun ville gerne holde sit debatoplæg for Rygaards personale. De to kvinder kunne mærke en følelse af attraktion og samhørighed, som ikke bare kunne skubbes til side. Mariam Ramasana skrev for førende dagblade i England og Frankrig. Censureret ganske vist, men uden de problemer, som var gået i selvsving på grund af tegningen i Jyllandsposten. Hun havde lært at omgå og omgås de mest konservative og stivnakkede i styrets inderkreds. Hun balancerede på en knivsæg og var meget bevidst om, at ethvert fejltrin kunne blive afslutningen på hendes karriere. Ofte havde hun tænkt på at flytte til Sverige eller Danmark, hvor hun ikke konstant skulle føle sig overvåget. Da Helene på et tidspunkt skrev til hende og tilbød hende bolig i sin lejlighed, takkede hun ja og mærkede sit selvværd og nye muligheder. Papirerne var langt om længe kommet i orden, visum, opholds- og arbejdstilladelse - nu skulle hun blot finde et fast arbejde i Danmark. Præstestyret havde lukket dagbladet ”Bahar”, og hun ville ikke længere arbejde med ført pen for de få tilbageværende aviser, der alle var kontrolleret af styret. Hun solgte sin lille lejlighed og sine få ejendele til den ældste af brødrene. Det var på tide at forlade Iran. Vandværket forsyner København og nordlige omegn. Det er let tilgængeligt for gæster, eksempelvis skoleklasser, der i en måned har haft emnet ”vand” som overskrift på alt lige fra regnestykker til biologiopgaver og gymnastik. Stanken af rådne æg eller svovl var overvældende, når man kom derind. Skolebørnene fiskede deres forberedte spørgsmål frem. Læreren holdt sig for næsen og undrede sig over hvor let det var at skaffe sig adgang til et centralt forsyningssted af noget så vigtigt som drikkevand for store dele landets hovedstad. Vandkvalitetskontrollen fra Steins Laboratorium var ganske vist på jævnlige besøg, men de gik fortrinsvis direkte til udarbejdelse af deres rapport over en kop kaffe i de ansattes velholdte køkken. Der var jo ikke rigtig noget at komme efter. Vandkvaliteten var altid i orden. De ansatte kendte hinanden temmelig godt. De var blevet ansat over en kort årrække; de havde pletfri straffeattester på trods af at flere af dem havde en lidt broget fortid. Abu Bakr, den afskedigede gartner, ringede på Rygaards hoveddør allerede kvart i otte. Han var klædt i nyvasket og strøget arbejdstøj. Helene åbnede. - Det er rart at se Dem på Rygård igen, velkommen tilbage. Et øjeblik, så skal jeg sige til direktøren, at De er her. Hvordan har Deres familie det? - Jo tak, godt, men en far skal ikke gå hjemme. Hele tiden føler jeg går i vejen. Hun bankede på direktørens dør. Jo, han var ledig. Abu gik ind med kasketten i hånden. Et kvarter senere kom han glædestrålende ud og tog Helenes hænder. - Jeg har fået arbejde igen! Jeg har fået min ære og stolthed tilbage. Jeg går til Siwan. - Til lykke, det glæder mig. Hils Deres kone fra mig, svarede Helene. Døren til stue 7 A havde stået åben hele natten. - Så kan vi bedre følge lidt med i hvad der sker, sagde Andersen til sygeplejersken. Hvornår må jeg tage hjem? - Måske på onsdag, hvis De opfører Dem pænt, drillede hun og ville trille af sted med et eller andet måleapparat. - Jeg vil gerne have mit eget tøj på i dag, sagde han. Ja, De kan selv finde det henne i skabet. - Skal De have hjælp til noget? Mm, brummede han, han skulle nok selv tage sine bukser på. Han delte stue med en morderlig flink civilingeniør, som ustandselig talte i mobiltelefon, når sygeplejersken ikke kunne høre det. Allerede på 2.dagen røbede Andersen, at han også gik rundt med sådan en, men ikke rigtig kunne bruge den. - Lad mig se den, sagde naboen; nåh, en Nokia 3150. Den er nem. Vil du lære at bruge den? - Joh, tak, det vil jeg gerne, hvis jeg kan. - Her, tag telefonen igen; så starter kurset: tænd og sluk. Grøn og rød knap. Allerede ved middagstid var Andersen fortrolig med de fleste af apparatets funktioner. Da avisvognen kom, spurgte Andersen om han solgte skråtobak. Desværre, men han kunne tage noget med op i morgen. - Tak, det må gerne være den, der hedder ”Record”. Den blå. Dagen efter ringede Andersen til Kirstine. Han sagde bare, at hans stuekammerat havde ringet op for ham. Hun ville besøge ham og spurgte om han manglede noget derinde. - Ja, min kedeldragt og lidt tvist. Det kan jo være jeg kan få en tjans herinde. - Nu skal du opføre dig pænt og gøre som de siger, svarede hun, jeg tager noget rent tøj med til dig. Og barbergrejer. Og et knus. Logbog Kap. 10 Helenes svære beslutning Links til øvrige kapitler: Oversigt Kapitler i Logbog | ||||||||||||||
 | mille | 2013-02-17 09:59:27 |
- tror nok jeg stopper for i dag - overvej mit tilbud om samlet læsning - men det bliver nok ikke før efter krimiskolen - for det er monstersjovt - og den starter
- min hovedindvending er, at du laver for mange små optakter til nye forløb, derved mister hovedhistorien focus for læseren
- jeg spekulerer på: hvor mange gange har du skrevet om? har du forsøgt selv at redigere inden du lægger kapitlerne ind?
- min hovedindvending er, at du laver for mange små optakter til nye forløb, derved mister hovedhistorien focus for læseren
- jeg spekulerer på: hvor mange gange har du skrevet om? har du forsøgt selv at redigere inden du lægger kapitlerne ind?
| mille | 2013-02-17 11:13:27 |
- jeg kan godt se at de enkelte tekster er gennemarbejdede og har et fint forløb hver for sig - dit sprog er også let og elegant, men sammenhængen i det lange roman-agtige forløb føler jeg ikke du selv har overvejet - men nu hører jeg også til den utålmodige type, der gerne vil se hurtige resultater, jeg kan ikke arbejde 5-8 timer med skrivearbejde - det skal for mit vedkommende afbrydes af andre gøremål
- jeg tror du kan lave en hæderlig krimi som e-bog eller på tryk, som du sikkert godt kan sælge, men spørgsmålet er om du primært skriver for din egen fornøjelses skyld - det gør jeg f.eks. selv - eller om du har et ønske om udgivelse af dine tekster
- jeg tror du kan lave en hæderlig krimi som e-bog eller på tryk, som du sikkert godt kan sælge, men spørgsmålet er om du primært skriver for din egen fornøjelses skyld - det gør jeg f.eks. selv - eller om du har et ønske om udgivelse af dine tekster
| nhuth | 2013-02-17 11:28:17 |
Tak. Åh, jeg elsker de rosende ord.
Jeg afbryder også de 5-8 timers arbejde med alt muligt andet. De 5-8 timer er de mange minutter mellem kl. 6.30 og 23.00.
Jeg vil mægtig gerne udgives, men jeg er ikke god nok - og nok alt for kompromisløs. Jeg tror ofte på det jeg har skrevet.
Men klart nok: jeg skiver både fordi det er en givende, udviklende og spændende aktivitet -
og fordi jeg håber at blive læst. 50/50.
Jeg afbryder også de 5-8 timers arbejde med alt muligt andet. De 5-8 timer er de mange minutter mellem kl. 6.30 og 23.00.
Jeg vil mægtig gerne udgives, men jeg er ikke god nok - og nok alt for kompromisløs. Jeg tror ofte på det jeg har skrevet.
Men klart nok: jeg skiver både fordi det er en givende, udviklende og spændende aktivitet -
og fordi jeg håber at blive læst. 50/50.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
- Inspiration, noter ideer
- Skrive en times tid - som regel i forlængelse af det aktuelle arbejde
- Research (om de mærkeligste ting: genom, esoterisk, politiarbejde, Rio de Janeiro og hundrede andre ting og sager
- Korrektur
- Indlægning på F-siden. Herefter kan du følge antal ændringer i "Versionstælleren"
- Læse kommentarer
- Rette
På en god dag kan jeg på 5-8 timers arbejde skrive 5-6 sider.
Samlet set tager en lille roman (80.000 ord) mig 4-5 måneder.