 |  | ??? |
 |
|
|||||||||||||
|
Sveddråber pipler fra begge sider af hendes hoved, en pæn klædt pige, med mørkt velplejet hår, store blå øjne, huden i ansigtet er pæn. Hun sidder i bussen, to sæder skråt foran mig, i modsatte sæde række. Hun kigger sig gentagende gange paranoid rundt i bussen, samtidig med hun bibber løs på sin mobil. På hendes hænder er der flere sår og den ene hånd en hævede. Hendes telefon ringer, det giver et lille sæt i hende, hun tager telefonen og siger; "Hallå", lavmeldt, uden at sige sit navn. "Ja jeg er på vej, jeg er der om 5 minutter", siger hun samtidig med at hun tørre sveddråberne væk fra begge sider af sit hoved, med sit jakkeærme, først den ene side og så den anden, hvor hun derefter lægger på. Jeg mærker nysgerrigheden,hvad mon hun er for en pige? Hvor er hun på vej hen? Jeg får lyst til at vide det, men jeg vil jo ikke sådan udspionere folk. Jeg ser hende trykke på stop knappen, det er banegården næste gang, jeg skal også selv af her. "Århus Hovedbanegård", siger det i højtalerne. Hunrejser sig op, mens bussen endnu ikke er nåede frem til stoppestedet. Jeg rejser mig selv op, går frem, i busser, stiller mig bag hende. Jeg kan dufte hendes velplejede hår.Bussen stopper op, hun skynder sig ud af bussen og stiler mod banegården. Jeg selv skal i samme retning, skal mødes med Silja på cafe himlen, skråt overfor banegården. Jeg når til cafe himlen, Silja er endnu ikke dukket op. jeg ser pigen gå ind af bangårdens hoved indgang, forsvinde fra mit øjesyn. Tilbage står jeg uvidendeom pigen, hvad hun var for en pige og hvad hun skulle, ligesom jeg står uvidende om alle de andre mennesker på gaden, som passere eller står omkring mig. Silja kommer rundt om hjørnet, smiler da hun får øje på mig. "Hej søde", siger hun og giver mig et stort knus. Det er længe siden jeg har set Silja, så jeg glæder mig til rigtig tøsehygge. Silja har jeg kendt i 10 år, vi mødtes da jeg var 25 og vi begge var i Tanzania for at yde frivillig arbejde. Silja kunne jeg ikke undgå at se, hendes dejlige udstråling og den naturlige omsorg og kærlighed, som hun sendte ud til folk der var omkring hende. Jeg blev forelsket i hendes, på den veninde agtige måde. Hende ønskede jeg at kende. Og der startede vores venskab og har været her lige siden. Hun er en fantastisk veninde, kvinde, person i det hele taget. " Skal vi ikke sætte os her"? spørger Silja. " Jo lad os det, det er det perfekte sted lige i solen, skønt", siger jeg. Vi sætter os ned, Silja lægger sin hånd ovenpå min, på bordet, og siger, " hvor er det skønt at se dig, har sådan savnet dig". " I lige måde søde", siger jeg. Vi smiler. Vi kigger i menu kortet, og vælger begge to en salat og bestiller begge to et glas hvidvin. Silja fortæller om Mia, som lige er startet i vuggestue, Mia er Siljas første barn, som hun har fået med sin mand Ask. Silja og Ask har været sammen i 8 år og er stadig ligesom nyforelskede, et dejligt par og gode for hinanden. Silja nyder at endelig have noget tid uden at have Mia med, men hvor det kun er voksen veninde hygge, så hun lige kan få en pause fra bleer, gråd, babysprog og alt det andet der nu hører sig med. Jeg ved ikke hvordan det er endnu, men jeg vil gerne selv have børn en dag. Silja siger; "Ej, lad os tale om noget andet end børn, nu hvor jeg har mit frirum". " hvordan har du det kære Ea"? " Åhh, det hele er helt forvirrende for mig, for tiden, du ved, skal vi ikke lade det ligge lidt"? "Og måske brainstorme om vores drømme? Undskyld, men det er længe siden vi har ses, og jeg har ikke lyst til at tale om problemer", siger jeg. "Ea, du ved at jeg er her for dig, og jeg ved at du har det svært, du kan altid ringe, lov mig det"! Siger Silja, mens hun aer min hånd, som stadig ligger på bordet, smiler til mig, og tager sin hånd til sig igen. "Det er helt i orden ven", siger hun. " Jeg vil lige nå at på toilettet inden maden kommer", siger hun og rejser sig, mens hun blinker til mig og smiler. Hvor er det skønt at være i hendes selvskab igen, tænker jeg ved mig selv. Jeg kigger ud over gadebilledet, der er rødt lys for fodgængerne, ved fodgængerfældet lige ude foran banegården. Mit blik undersøger mennekserne i fældet, jeg har altid nydt at studere mennesker, generelt. Pigen har bussen står i menneske mængden forrest, og venter på at det skal blive grønt, som alle de andre. Det bliver grønt, hun træder som de andre ud i fældet, for at passere vejen, hendes gang er vaklende. Da hun kommer tættere på mig aner jeg skævhed i hendes øjne, hun stirre blankt ud i luften, mit blik lander på hendes højre hånd, som er tættest på mig, hvor jeg ser lidt størknet blod er løbet fra et af hendes sår. Jeg får en klump i halsen og bliver berørt, hvorved mine øjne bliver våde. Hun har passeret mig, jeg kigger efter hende, hendes ene jakkelomme står åben, og i det samme taber hun noget ud af lommen, uden at opdage noget. Hun gå videre. Jeg rejser mig, løber hen og samler det op som hun har tabt, et buskort. Jeg pifter i hendes retning, hun reagere ikke. Jeg spørger damen ved bordet ved siden af, om hun vil holde øje med vores tasker, hvorefter jeg løber afsted, for at indhente pigen. Jeg når op på siden af hende, ligger min hånd på hendes skuldre og siger; " hey du tabte dit buskort". Hun stopper op, jeg stopper op, hendes blik flakker. "Eijj tak, hvor er du sød", siger hun og smiler. "Selv tak", siger jeg og smiler. " Troede ellers at jeg havde lynet mine lommer", siger hun. Hun lægger sin hånd med de størknede blodpletter på min skuldre og siger, " tusinde tak igen og ha en dejlig dag", og så går hun videre i et roligt tempo, sikkert mod bussen, jeg ved det ikke. "I lige måde", råber jeg, hun drejer sit hoved rundt mod mig og smiler, forsvinder om et hushjørne, væk. Jeg vender mig og går retur mod cafe Himlen, Silja er kommet tilbage fra toilettet.... | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
