Undergang | ||
|
||||||||||||||
Vi så land og hav elske hedt mens himlen viste sig fra sin mest gennemsigtige side og skovens træer stille bøjede deres kroner i dyb respekt og beundring for livet Vi så stjerner mødes med nye planeter på mælkevejen mens glade astronauter lystigt bankede løs på Apolloskibets ødelagte porcelænsskjold i månelyset Vi så galakser skabe plads til nye civilisationer i himmelrummets sorte huller mens stjernebillederne flød sammen og skabte alternative skabelseshistorier Vi så nye gensammensætninger vrimle ud fra de store fabrikker mens pengegrisene eksploderede i alle regnbuens farver under vores splintrende kroppe Vi så jorden åbne sig mod himmelhvælvingen med al sin vrede og skuffelse over menneskenes manglende fatteevne i sine sorte døende øjne Vi så spildte liv i rødglødende lavastrømme mens englene kæmpede forgæves for at deres tårer ikke skulle være vores sidste syn før vi igen blev ét med stjernerne. |
svalerne | 2011-10-09 19:36:32 | |
Det er et meget smukt og meget desperat digt, tak for det
venligst
venligst
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!