 |  | En violin. |
 |
|
|||||||||||||
|
En violin så skøn. En melodi så køn. Gennem mine ører finder vej. Og jeg siger til dig At jeg aldrig havde forestillet mig at det skulle falde mine øres vej. Og buens vej henover strengenes verden følger stille min indre færden. Tempoet sættes op Og jeg følger stille med i min krop. Og med et falder tempoet lidt. Og jeg forestiller mig stille et digt Om violiners verden. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-06-26 20:24:38 |
Man hører faktisk kun een enkelt tone ad gangen; melodien lever alene i vores hukommelse - og fantasi
venligst ...
PS i 5. verselinie er 'foRStillet' og 'foRESTillet' faktisk to vidt forskellige ting ;)
venligst ...
PS i 5. verselinie er 'foRStillet' og 'foRESTillet' faktisk to vidt forskellige ting ;)
| siggerius | 2011-08-29 11:50:10 |
Tak :)
| haleløs | 2022-09-09 21:14:48 |
denneher tekst fænger ikke mig; feks. er 'skøn. køn, 'indre færden' ' snarere konkluderende og indelukket end udtrýksfuldt formidlende.
MEN den er jo over ti år gammel, og jeg tror, du ville formulere den anderledes nu?
venligst ...
MEN den er jo over ti år gammel, og jeg tror, du ville formulere den anderledes nu?
venligst ...
| siggerius | 2022-09-09 21:29:35 |
Haha det vil jeg slet ikke udelukke, men digtet er en del af min udvikling.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
