 |  | Esoteriske Slips Kap. 66 Gammelt trævæk og dagens ret |
 |
|
|||||||||||||
|
Kap. 66 Gammelt trævæk og dagens ret Professor Lucide nød de fine narcisser i altankasserne, da telefonen ringede. Det var Mørk; han ville bare høre noget om årringsdatering og kulstof-14. Nogle indiske statuetter. "Bare!", der måtte han melde pas; men rigsantikvarens efterfølger ville måske kunne hjælpe. Eller endnu bedre: ”Overinspektøren ved Etnografisk Samling”. For så vidt angår datering kunne man måske hente hjælp hos Kulturarvstyrelsen. - Er du ved at købe mere kunst? - Nej, tvært imod, svarede Mørk. Jeg er ved at forhindre et uoverlagt salg. - Jeg kan forstå din bekymring. Sig til fru Jorunsdottir, at hun må behandle værkerne forsigtigt og få dem væk fra vinduet hurtigst muligt”¦ Jeg tænker på at ringe til den tidligere rigsantikvar. Olaf Olsen. Han stod for udgravningen af vikingeskibene i Roskilde Fjord. Det er snart længe siden, jeg har snakket med ham. Det nemmeste ville selvfølgelig være, hvis du kunne maile et par billeder af sagerne, så ville”¦”¦ - Det har jeg gjort, svarede Mørk; ja, altså ikke til ham, men til Brun-Rasmussen i Bredgade. - Fint, send mig lige en kopi, men sørg for, at ingen andre fatter interesse for det gamle træværk! Mørk skød sine tanker om Olaf Olsens uventede afgang til side og ringede til galleriet. Han lagde ingen besked på telefonsvareren; det hastede vel ikke så meget. Professor Lucide læste videre i det brev, han havde fået med posten. En ældre kollega, var af Folketingets sekretariat blevet bedt om at pege på en eller to personer til en ”tænketank”. Kollegaen ville lige sikre sig Lucides stillingtagen til en eventuel deltagelse. Man ønskede hjælp til udarbejdelse af et kommissorium om tilvejebringelse af handleplan for ”DK-CERT”, som stod til ansvar for ”EU-CERT”! Tænketanken skulle fremlægge et resultat, der kunne bruges i lovforberende arbejde i indeværende års folketingssamling. Under overskriften ”Forskningens etik eller etisk forskning” skulle han forestå arbejdet i en ”tolvmandsgruppe” bestående af uberygtede mæd og kvinder. Det var ham en gåde, hvorfor netop han skulle kunne bruges. Han var udmærket klar over, at CERTs formål var at ruste samfundets forsvar mod computerhackere. Den slags havde han ikke det fjerneste begreb om. Og om han var ”uberygtet” kunne vel diskuteres, når han øjensynligt havde pådraget sig politiets opmærksomhed. Men det var måske her, han havde en enestående chance for at øve indflydelse. Inden han svarede, ville han rådføre sig med Mørk. Han vidste, at han kunne stole på ham og hans dømmekraft. Mørk havde vist også haft noget samarbejde om politiske spørgsmål. De mange nye spindoktorer havde ikke brudt sig om ”privat” rådgivning. Hvorfor kunne de ikke bruges i en ”tænketank”? Han skulle jo alligevel følge op på Mørks spørgsmål om de gamle træfigurer. Han tændte for sin pc. Jo, der var både tekst og billeder og kopi af mailen til auktionshuset. Men Brun-Rasmussen? Hvad ved de i dag om oldindiske kunstværker? Joh, den ”gamle” Arne B.R. havde vist haft næse for det. Ja, og så sønnen naturligvis. Det var måske ikke så tosset at lade dem se på det først. På billederne så de da meget pæne ud, og gamle var de sikkert også. Han ringede til Mørk, som straks spurgte, om han havde set mailen og billederne. - Jo, tak, Det bliver spændende at høre, hvad de siger. - Ja, ikke? Jeg tror, at den mellemste af statuerne er hul. Den virker så let i forhold til de andre, men det må eksperterne kunne finde ud af. - Der er en ting, jeg må tale med dig om, sagde Lucide, og fortalte om brevet fra Folketinget. Har du lidt tid til overs? Måske allerede i dag? - Nej, jeg har aldrig tid ”til overs” - men jeg har altid tid til at tale med dig. - Årh, din gamle ordkløver. Passer det klokken 19.30? - Ja, du er velkommen, her hos mig. Jeg har sat Francois til at finde noget på computeren om gammel Indisk kunst. Det var - lige nu - mere spekulationer om den såkaldte tænketank, der fyldte mest. Men professoren vidste af erfaring, at de bedste svar har lettere ved at vinde frem, når hjernens opmærksomhed henledes på skulpturelle kunstværker eller lignende. Han kunne godt trænge til en lille cigar, nu hvor Fru Knudsen var gået hjem for at sørge for sin egen mand. I overmorgen skulle hun få sig en overraskelse. Hun havde absolut ikke selv nævnt noget om sin runde dag, men professoren havde bundet en irriterende knude på sit pæneste slips. I dag skulle han have stegt kalvelever med bløde løg, brun sovs og en kartoffelbakke med grøntsager, havde hun besluttet. Sikkert sundt og nærende - og vigtigst: velsmagende. Hun ville ham det godt. ”De skulle passe bedre på Deres krop - se på mig”, havde hun ofte sagt. Og han havde da også bemærket hendes nydelige figur og graciøse bevægelser. Det kunne ikke kun skyldes grøntsagerne, konkluderede han. Hans mundvand løb til, da han tog hendes fristende delikatesser ud af ovnen. Det var for hurtigt overstået. Han havde jo tid nok. Esoteriske Slips Kap. 67 Kontraterrorisme Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
