 |  | Alkoholikerens sidste sang - Smerten, der gavner os begge |
 |
|
|||||||||||||
|
Hun var ikke egoistisk. Hvis hun var blevet, så havde hun været egoistisk. Hvis hun var blevet, havde det ikke været for hans skyld. Det havde ikke engang været for den lilles skyld. Det havde været ren og skær egoisme. De sidste uger af deres samliv havde hun opdaget, at hun elskede at se ham lide. Når han kom hjem var han svag; han var hjælpeløs og han havde brug for hendes hjælp - havde brug for hende. Det var en fantastisk følelse, men den var bittersød. Hun vidste, at hun var en forfærdelig person, og denne tanke gav hende en kvalmende fornemmelse i maven. Hun havde trukket den til for ca. en uge siden. Hun elskede ham ikke, men hun kunne ikke blive ved med at gøre det her. Suset, rusen der kom, hver gang han lå på gulvet og rakte armene frem mod hende. I disse øjeblikke havde hun godt kunnet lide at spille kostbar. Hvorfor dog række armene frem med det samme? Lad ham lide. Lad ham ligge på knæ og be’ dig. Det er vel den mindste pris han kan betale for at være sådan et forbandet DYR. Hvorfor tænkte hun egentlig på det nu? Til helvede med det. Det var forbi; hun havde løsrevet sig. Hun havde stadig brug for den falske følelse af vigtighed han havde givet hende, men hun blev nødt til at finde en ny kilde til den ”¦ * Forbandede møg ”¦ De var vel alle sammen ens, på en eller anden måde. Hvis de troede, at han ikke var i stand til at se lige igennem dem, så tog de fandme fejl. Han kunne så afgjort se deres hånlige smil; han var så afgjort klar over deres afstandtagen, deres væmmelse over for ham. Selv kassepigerne i supermarkedet skyndte sig at trykke byttepengene i hånden på ham (Ved Gud, jeg vil ikke røre ved stodderens fingre), hvorefter de hurtigt så væk og mærkværdigt nok godt kunne tage sig tid til at sludre med den næste kunde. Sober. Han hadede det ord. Han havde brugt det alt for mange gange, havde lovet sig selv noget, der indeholdt dette forbandede ord, så mange gange, at han for længst var holdt op med at tælle. For helvede, han havde jo prøvet. Han VILLE jo godt. Og hvis verden ikke farede forbi ham, for at undgå den mindste kontakt, så ville den måske have fattet det. Han havde ikke behøvet at stoppe, da han fandt hende. Eller måske fandt hun ham? Nej, konstaterede han, de fandt hinanden. Det var en fifty-fifty handel, og han vidste det. Havde hun elsket ham? Han vidste det ikke, og han var holdt op med at tænke over det. Det betød ingenting; det var ikke pointen. Pointen var, at de begge havde fået noget ud af det her forhold, som nu var forbi. Hun var skredet fra ham; havde taget ungen og var fra den ene dag til den anden skredet. Hans dage var anderledes nu. Han havde ikke nogen tilskuer mere; han havde godt kunnet lide tilskueren. Han var ynkelig, og hvis han ikke kunne gøre noget imod dette, så ville han i det mindste have, at nogen vidste det. Og hun havde vidst det. Han havde ikke skjult sine svagheder for hende. Han havde ikke været bange for at række armene frem mod hende, havde ikke været bange for at bede hende om hjælp - det havde nærmest være det modsatte. Han havde godt kunnet lide opmærksomheden. Der var ingen opmærksomhed nu. Der var ham, de fire vægge og ”¦ denne væske, som på samme tid var en forbandelse og en fortryllelse. Han var ikke det typiske tilfælde, det var han sikker på. Han var ikke en af disse typiske tabere, man så i nyhederne. Dem, som tilfældigvis var kommet med i billedet, fordi kameraholdet den dag havde været ved havnen og filme. Han drak ikke hele dagen, det gjorde han virkelig ikke. Han drak faktisk ret sjældent, hvis han selv skulle sige det. Men NÅR han så gjorde det - Det var den følelse. Fornemmelsen, som farede igennem ham. Det var den, som puttede ham i samme båd som alkoholikerne ved havnen. Så snart han tog en slurk, blev han opfyldt af en stærk fornemmelse, så stærk at den næsten slog ham omkuld. Han følte han ikke kunne stoppe efter, at de første dråber fugtede hans hals og samtidig sved i den. Det var som om han ved den første slurk tænkte på, hvordan den anden mon ville blive. Og det var som om han, efter at have smagt denne væske, nu ikke mere kunne forestille sig at være foruden den. Hans liv afhang af den. Hun ville komme tilbage. Hun var en forbandet egoist, og derfor ville hun komme tilbage. Hun ville ikke kunne leve foruden hans tortur; det vidste han. Hun hadede ham, men hun elskede den følelse han gav hende. Den fik hende til at føle sig i live, og hun ville gerne være i live. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-06-09 16:41:45 |
Rigtig spændende social 'Pointen var, at de begge havde fået noget ud af det her forhold, som nu var forbi.' psykologisk han/hun 'dominans' vinkel på alkoholismens påvirkning af - især - parforholdet!
Osse go' 'jeg vil ikke røre ved stodderens fingre' beskrivelse af ekspedientens 'væmmelse'!
venligst ...
Osse go' 'jeg vil ikke røre ved stodderens fingre' beskrivelse af ekspedientens 'væmmelse'!
venligst ...
| mille | 2011-06-09 17:23:39 |
Meget interessant synsvinkel på alkohol-spøgelset du her beskriver. Der er sikkert ligeså mange forskellige årsager til at blive fanget ind af alkoholens velsignelse og forbandelse, som der er alkoholikere.
Du rammer noget meget centralt: - er ikke alkoholiker, når jeg ikke drikker fra morgenstunden - en alkoholafhængig fornægter altid sit forbrug.
Din mandlige hp er samtidig afhængig af at være "ynkelig" spændende psykologisk drama.
Du rammer noget meget centralt: - er ikke alkoholiker, når jeg ikke drikker fra morgenstunden - en alkoholafhængig fornægter altid sit forbrug.
Din mandlige hp er samtidig afhængig af at være "ynkelig" spændende psykologisk drama.
| Nadia K | 2011-06-09 20:59:29 |
Tusind tak skal du have :-)
Vh Nadia
Vh Nadia
| NannaLA | 2011-06-10 00:48:29 |
Din sidstelinje er skæppeskøn, Nadia.
Hvor er det en fin tekst, ganske velskrevet og fuld af følelser. Dramaet er levende og troværdigt - godt gået!
Mvh Nanna
Hvor er det en fin tekst, ganske velskrevet og fuld af følelser. Dramaet er levende og troværdigt - godt gået!
Mvh Nanna
| Nadia K | 2011-06-10 17:13:01 |
Tusind tak skal du have, Nanna! :-) Jeg er glad for, at du synes om teksten!
Vh Nadia
Vh Nadia
| poeten | 2011-06-11 10:13:03 |
Alle disse bidrag viser en alkoholikers verden. Også den der er omkring alkoholikeren. Din historie er helt realistisk. Medalkoholikeren har du jo også fint fat i. Godt gået. venligst
| Nadia K | 2011-06-11 18:36:15 |
Tusind tak :-) Jeg gjorde mit bedste!
vh Nadia
vh Nadia
| Forfatter in spe | 2011-06-20 19:03:47 |
Du har skrevet en fin tekst med gode lyriske passager: ”Han VILLE jo godt. Og hvis verden ikke farede forbi ham, for at undgå den mindste kontakt, så ville den måske have fattet det.”, ” Han var ikke en af disse typiske tabere..” og ”Det var den, som puttede ham i samme båd som alkoholikerne ved havnen.”.
Jeg ville have ønsket at første afsnit ikke var der, da dette er kvindens oplevelse af situationen, og dette lagde opgaven ikke op til. Da du beskriver hende igen til sidst i teksten, fungerer det fint, fordi det er HPs opfattelse af, hvad der vil komme til at ske i fremtiden.
I slutningen af det store afsnit bruger du lige lovligt mange beskrivende ord for HPs oplevelse af alkoholen, han drikker. Teksten bærer her mere præg af en forfatters beskrivelse til læseren - end den faktiske HPs egne tanker og iagttagelser. En alkoholiker vil formentlig blot konstatere at væsken lindrer smerten i kroppen, og ikke med så mange nuancer beskæftige sig med oplevelsen. ”.. opfyldt af en stærk fornemmelse, så stærk at den næsten slog ham omkuld. Han følte han ikke kunne stoppe efter, at de første dråber fugtede hans hals og samtidig sved i den. Det var som om han ved den første slurk tænkte på, hvordan den anden mon ville blive. Og det var som om han, efter at have smagt denne væske, nu ikke mere kunne forestille sig at være foruden den”.
Du har skrevet en udmærket tekst, som illustrerer HPs egen indsigt. Han har erkendt, at han godt kunne lide at være i offerrollen. At ligge magtesløs på gulvet og række ud efter modparten.
Tillad nu ikke mine ord at få mere vægt, end du selv mener, de er berettiget!
Venligst fra Jesper
Jeg ville have ønsket at første afsnit ikke var der, da dette er kvindens oplevelse af situationen, og dette lagde opgaven ikke op til. Da du beskriver hende igen til sidst i teksten, fungerer det fint, fordi det er HPs opfattelse af, hvad der vil komme til at ske i fremtiden.
I slutningen af det store afsnit bruger du lige lovligt mange beskrivende ord for HPs oplevelse af alkoholen, han drikker. Teksten bærer her mere præg af en forfatters beskrivelse til læseren - end den faktiske HPs egne tanker og iagttagelser. En alkoholiker vil formentlig blot konstatere at væsken lindrer smerten i kroppen, og ikke med så mange nuancer beskæftige sig med oplevelsen. ”.. opfyldt af en stærk fornemmelse, så stærk at den næsten slog ham omkuld. Han følte han ikke kunne stoppe efter, at de første dråber fugtede hans hals og samtidig sved i den. Det var som om han ved den første slurk tænkte på, hvordan den anden mon ville blive. Og det var som om han, efter at have smagt denne væske, nu ikke mere kunne forestille sig at være foruden den”.
Du har skrevet en udmærket tekst, som illustrerer HPs egen indsigt. Han har erkendt, at han godt kunne lide at være i offerrollen. At ligge magtesløs på gulvet og række ud efter modparten.
Tillad nu ikke mine ord at få mere vægt, end du selv mener, de er berettiget!
Venligst fra Jesper
| Nadia K | 2011-06-20 20:41:42 |
Hej Jesper,
Mange tak for din kommentar. Jeg siger tak for den konstruktive kritik. Jeg tror, at jeg tog det første afsnit med, fordi historien foruden alkoholikerens afhængighed af alkohol også skal illustrere de skader, det kan have på menneskers forhold til hinanden, og derfor ville jeg vise, hvordan mennesker, som har været en del af alkoholikeres liv kan tænke om sagen osv. Jeg kan dog godt se at det ikke helt var med i opgaveformuleringen :-)
- Jeg må dog sige, at jeg helt bevidst har valgt at fortælle så gennemgående om alkoholikerens opfattelse af alkoholen, da min tanke med historien var, at den skulle have en slags alvidende fortæller. Jeg ville gerne detaljeret beskrive, hvad HP føler, når han får sit "stof". Jeg kan så høre på dig, at det lykkedes mig at være detaljeret, selv hvis det ikke helt faldt i din smag. Men igen - det er altid rart med noget kritik :)
Jeg synes det er fantastisk, at I herinde virkelig tager jer tid & tanker til at læse teksterne, det er rart!
Venlig hilsen Nadia
Mange tak for din kommentar. Jeg siger tak for den konstruktive kritik. Jeg tror, at jeg tog det første afsnit med, fordi historien foruden alkoholikerens afhængighed af alkohol også skal illustrere de skader, det kan have på menneskers forhold til hinanden, og derfor ville jeg vise, hvordan mennesker, som har været en del af alkoholikeres liv kan tænke om sagen osv. Jeg kan dog godt se at det ikke helt var med i opgaveformuleringen :-)
- Jeg må dog sige, at jeg helt bevidst har valgt at fortælle så gennemgående om alkoholikerens opfattelse af alkoholen, da min tanke med historien var, at den skulle have en slags alvidende fortæller. Jeg ville gerne detaljeret beskrive, hvad HP føler, når han får sit "stof". Jeg kan så høre på dig, at det lykkedes mig at være detaljeret, selv hvis det ikke helt faldt i din smag. Men igen - det er altid rart med noget kritik :)
Jeg synes det er fantastisk, at I herinde virkelig tager jer tid & tanker til at læse teksterne, det er rart!
Venlig hilsen Nadia
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Vh Nadia