 |  | Den stille stemme der blev væk |
 |
|
|||||||||||||
|
Det var så længe siden at det er svært at fatte, hendes stemme, denne velkendte stemme lød ikke mere, men hun var stadig i live, men i forhold til den gang var hendes stemme forsvundet. Han ville ønske han vidste hvad der var sket den dag, den dag hendes stemme forsvandt, han kunne huske at den havde været så stille og blød som silke. Han vidste at den nok aldrig kom tilbage, og at han aldrig ville finde ud af hvad der skete, og hun kunne hverken skrive eller læse. Han var holdt op med at arbejde, da han ikke længere kunne holde ud at være væk fra hende, for nu var hun virkelig forsvarsløs, kunne ikke længere råbe om hjælp. Han elskede hende dog mere end nogensinde før, måske var det hans beskyttertrang eller også var det noget andet, han vidste det ikke. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-06-04 22:06:06 |
Kan ikke lige bedømme, hvorvidt teksten hér er 'under udarbejdelse' ... eller 'færdig' ? venligst ...
| christina1991 | 2011-06-04 23:06:26 |
Det er op til læseren, men det var sådan set også meningen, man skal en gang i mellem se om læserene er vågne.
| svalerne | 2011-06-04 22:44:46 |
kan godt lide teksten, der er skrevet på prosa, men virker som et digt der hviler i sig selv.
bedste hilsner
bedste hilsner
| christina1991 | 2011-06-04 23:05:22 |
tak
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
