 |  | At vinde over fornuften |
 |
|
|||||||||||||
|
For kort tid siden følte jeg trygheden varme min kind. Fornuften slår mig nu i ansigtet som hagl på en sommerdag. Hans insisterende charme udfordrer intentionen. Ærgrer mig over tilbuddet jeg ikke tog imod, mens hun klapper mig på håret med ros i øjnene. Han gør mig beruset med hans blik og usikker når hans opmærksomhed fordufter. Én enkelt berøring og jeg er atter fanget i hans spind. Han er bange for at blive såret ligesom mig. Jeg bliver overvældet af hans nærvær. Jeg er én blandt mange, men den eneste i lokalet. Jeg har givet ham magten til at få mig til at forsvinde. Intensiteten i hans øjne og hans planlagte tilfældige berøring. Jeg trækker vejret dybt og beder fornuften tage hjem for i aften. | ||||||||||||||
 | Lau G.N. | 2019-01-31 00:02:37 |
Hmm... Forelskelsen er noget være rod og samtidig som en vidunderlig sommerdag der kommer flyvende som en hammer til ansigtet og sætter sit aftryk... Man er aldrig den samme bagefter.
Der er noget forbudt på spild her, noget som ikke bør, men er.... noget man længes mod, men håber aldrig sker.
Jeg kan godt lide din stil, dine ord sætter sit præg og danner billeder, mens de giver læseren plads til at lege med. Teksten drager fordel af flere gennemlæsninger, ihvertfald når man læser som jeg og burde bruge briller :P Men det gør mig intet... Der er en fantastisk kilde gemt bag disse ord.
Der er noget forbudt på spild her, noget som ikke bør, men er.... noget man længes mod, men håber aldrig sker.
Jeg kan godt lide din stil, dine ord sætter sit præg og danner billeder, mens de giver læseren plads til at lege med. Teksten drager fordel af flere gennemlæsninger, ihvertfald når man læser som jeg og burde bruge briller :P Men det gør mig intet... Der er en fantastisk kilde gemt bag disse ord.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Tusinde tak for din respons.
/FrkJeff