 |  | Kronprinsensgade |
 |
|
|||||||||||||
|
Du ligger på fortovet, tør og uden omsvøb, og venter. Du ved ikke hvad du venter på, men du venter. Og tænker. På dengang du var barn, og din far lærte dig at cykle med et kosteskaft og et puf, dengang du gemte et snefnug i din dagbog. På dengang du mistede din uskyld, dit lille væsen. Du ligger bare på fliserne på Kronprinsensgade, og ser livet svæve forbi dig, som edderdunsskyer, der ligner hjerter, der banker i smerte fordi du også har mistet dine nøgler. Måske de er samme sted som den mødom du elskede væk i morgenlyset. Og du kyssede, kyssede, kyssede til dine læber sprængtes, til dine lyde var hjemløse til dine ord var tidsløse lidt ligesom nu. Efterklangen af Københavns tomgang skummer fløden i den to-go latte, du snart vil drikke, når du får fundet dine nøgler til dine lænker, til dine begravede skattekister under hver brosten. Og du venter. Du venter stadigvæk. Muligvis på dit startfløjt, dit elskovskys. Imens du bare ligger, og er lige så gudeskøn som regnbuen, der både begynder og ender foran dine rødder. Du er en lille smule væk, men det gør ingenting. Og du lulles i hypnose af lyden fra Københavns Musikteater og det digt, du vil gå igang med at skrive. Om fravær og nærvær og kærlighed til ventetid. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2014-03-02 12:46:49 |
piiiiift - dér gik 'startfløjtet' til endnu flere københavnerportrætter. Er dette måske tilegnet et teater?
venligst ...
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Det er ikke decideret et teater, men selve gaden - fordi jeg elsker at komme i den.
Og så er denne tekst, en del af mit næste københavnske poesiprojekt :-)
Mvh Nanna