 |  | Digtet: Min verdens sang... |
 |
|
|||||||||||||
|
Du er sangen, der ikke slipper ud af mit hoved. En sang, som jeg for intet i den hele den hvide, verden ville være fri for. Ordene i dens midte, rør mig som berøringen af mine læber mod dine. Melodien er som dansende hænder, der leger søgende efter hinanden. Rytmen for min krop, til at dirre, og tiltrækkelsen til dig, bliver ustandselig. Intet kan stoppe musikken i sin dans. Intet kan stoppe i vejen for os. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
